Prøv avisen

Ingelise og René er på camping hele året: Vi kan nemmere se os selv blive gamle her

På en campingplads er der et særligt fællesskab. Her er ingen forpligtelse og større økonomisk frihed. Og så kan man være udenfor det meste af tiden – uden at skulle holde have. Derfor har 57-årige Inge Lise Friis Hansen og 52-årige René Helmer Hansen valgt at bo hele året i deres campingvogn på Holbæk Fjord Camping. – Foto: Lars Henriksen

Camping er ikke blot en ferieform, men kan også være en livsstil. Ingelise Friis Hansen og René Helmer Hansen bor i deres campingvogn på plads 142 året rundt, for her er friheden og fællesskabet større end noget andet sted

Umiddelbart ligner det så mange andre pladser på CampOne Holbæk Fjord: En campingvogn, et fortelt, en parasol og et bord med fire stole.

Men plads 142 er anderledes. Vognen er klodset op og har centralvarme. Forteltet har hævet trægulv og er indrettet som en almindelig stue med sofagruppe, fladskærm og spisebord. Udenfor har de indrettet en hyggekrog med bænk og havenisse. Og det lille ekstra telt bruges som redskabsrum og rummer gasflasker, plæneklipper og de få ting, der ellers er brug for, når ens grund begrænser sig til 50 kvadratmeter.

Her bor 57-årige Ingelise Friis Hansen og 52-årige René Helmer Hansen. Og de bor her hele året, det er deres eneste hjem og har efter eget valg været det et års tid. Den bedste beslutning, de nogensinde har taget, kalder han det:

”Vi fandt jo hurtigt ud af, at meget af det, vi havde fyldt vores 96 kvadratmeter med i lejligheden, havde vi ikke brug for. Hvem har egentlig brug for alle de vinglas og køkkenmaskiner og hvad ved jeg? Det giver en enorm frihed at bo mere simpelt. Desuden talte vi sjældent med naboerne før. Her på pladsen kan jeg altid regne med, at hvis bilen står hjemme i løbet af ugen, så banker mindst et par stykker på døren for at høre, hvorfor jeg ikke er på arbejde, og om alt er okay. Den tryghed og det nærvær er ubetaleligt.”

Ingelise henter lidt koldt vand og sætter sig på en havestol i solen med et suk af velvære. Det er også derfor, de bor, som de gør: De elsker at være ude, og her er ude- livet lige på den anden side af teltdugen, samtidig med at de slipper for at holde have.

Han har gigt, og hun har dårlig ryg, og det interesserer dem desuden ikke. Indendørs vedligehold er der heller ikke meget af. Og så er det billigt. Omkring 5000 kroner om måneden løber alle faste udgifter op i – halv pris i forhold til lejligheden i Roskilde. Men faktisk slår naboskabet det hele, siger hun. På den ene side og skråt overfor, bor to andre helårscampister, så de er aldrig alene. Og på den anden side af dem skifter naboen uge for uge, så der er altid nyt liv og nye muligheder for at lære mennesker at kende.

”I lejligheden så vi mest de samme få mennesker. I et normalt sommerhus holder man sig jo også mest bag egen hæk. Men her er der ingen skel. Folk er altid i afslappet feriestemning, og det er nemt at falde i snak, hvis man vil. Vi kan også godt lide at gå en runde på pladsen, for det er jo lige som en lille landsby, hvor vi altid kender nogen, og dørene står altid åbne,” siger hun.

Der findes ingen tal på, hvor mange i Danmark der camperer hele året, men alene her på CampOne Holbæk Fjord er de 25.

Nogle bor her mest for at spare, andre er naturmennesker. Alle nyder de friheden i det sikre, simple liv. For Ingelise og René var det i første omgang mest en praktisk løsning. Deres datter havde brug for et sted at bo til sig selv og sin søn efter et forlist forhold og var flyttet ind hos sine forældre. Men temperamenterne kunne ikke rummes på fire værelser. Og så var det, at idéen opstod om at flytte permanent ind i den campingvogn, de havde haft stående på pladsen i tre år. Bare som et forsøg.

Efter det første år er konklusionen dog klar: De skal ikke herfra foreløbig. Måske aldrig. Hvorfor skulle de?

Dagligdagen er som før: hun tager på arbejde i et skolekøkken tæt på, og han kører lastbil. Men når de kommer hjem, er alting nemmere, roligere, mere hyggeligt. Der er en overdækket pool med palmer og sydhavsstemning. Der er skøn natur på alle sider. Der er et hav af aktiviteter, når barnebarnet er på besøg. Udsigt til fjorden. 100 venner og 10 kopper kaffe inden for 300 meter. Ingen forpligtelser.

”Det er jo de perfekte omgivelser at blive pensionister i,” konstaterer René Helmer Hansen.

I vinterhalvåret er det for dyrt at varme forteltet op, og de holder sig i vognen. Det har krævet lidt nye rutiner at vænne sig til de syv gange to meter, men det er kun, når barnebarnet eller venner er på besøg, at det for alvor bliver trangt. Hun kan også godt savne en opvaskemaskine, men René tager gerne den tjans, siger han, for oppe i vaskehuset er der næsten altid nogen at snakke med.

”Der er mange, der har spurgt, om det virkelig er det her, vi helst vil,” siger Inge-lise Friis Hansen.

”For det er jo lidt anderledes end den måde, de fleste bor på. Men vi elsker det. Måske også fordi mentaliteten her passer godt med vores egne værdier. Her står alle klar til at hjælpe hinanden. Der er altid nogen, der holder øje med, om man har det godt. Det fællesskab synes jeg ikke, jeg har mødt nogen andre steder, og derfor kan jeg sagtens se mig selv blive gammel her.”