Prøv avisen
Jobparat?

Helbredet holder hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne fra jobmarkedet

Dårligt helbred er en af de væsentligste årsager til, at flertallet af kontanthjælpsmodtagerne ikke bliver vurderet som jobparate af jobcentret. – Foto: Thomas Lekfeldt

Næsten to ud af tre kontanthjælpsmodtagere kan ikke her og nu tage et arbejde, der gør dem selvforsørgende. Det er der lige så mange forklaringer på, som der er kontanthjælpsmodtagere. Men oftest er skrøbelig fysik og skrøbelige følelser en hovedårsag

Det skal kunne betale sig at arbejde.

Det har igen og igen været mantraet bag Venstre-regeringens ambition om en jobreform, der dels sænker loftet for de ydelser, man som kontanthjælpsmodtager kan modtage fra det offentlige, dels sænker skatten for de laveste arbejdsindkomster.

For med lavere ydelser og en større nettogevinst af lønnen bliver incitamentet til at tage et arbejde forstærket, lyder det fra regeringen. I lørdags fik første del af jobreformen, kontanthjælpsloftet, så virkning.

Men som det ofte er blevet anført, står flertallet af kontanthjælpsmodtagerne ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De offentlige myndigheder har nemlig vurderet dem til ikke at kunne tage sig et job lige foreløbig. I stedet er kontanthjælpsmodtagerne erklæret ”aktivitetsparate”, som det hedder.

Det kræver en forklaring.

Tidligere skelnede man mellem arbejdsmarkeds- og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. I dag deler man derimod gruppen op i ”jobparate” og ”aktivitetsparate”. Ræsonnementet er, at alle, der modtager den lave overførselsindkomst, igen på et tidspunkt skal kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

En kontanthjælpsmodtager bliver erklæret for aktivitetsparat, når den offentlige visitation vurderer ham eller hende til ikke at være i stand til at kunne påtage sig et ”ordinært arbejde”, som man kan blive selvforsørgende af inden for tre måneder.

Og det er langt størstedelen af kontanthjælpsmodtagerne altså ikke i stand til.

Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 58.967 ud af 90.890 kontanthjælpsmodtagere var erklæret aktivitetsparate i juli. Dermed stod næsten to ud af tre kontanthjælpsmodtagere ikke for indeværende til rådighed for det arbejdsmarked, som de ifølge den politiske målsætning så gerne skal ind på.

Og hvorfor gjorde de så ikke det?

Der er lige så mange forklaringer, som der er kontanthjælpsmodtagere. Men ofte har de svage kontanthjælpsmodtagere andre, alvorlige ting at tumle med foruden deres arbejdsløshed.

”Det kan være kronisk fysisk sygdom som skader og smerter eller psykisk sygdom eller misbrugsproblemer,” siger Lars Benjaminsen, der forsker i socialpolitik ved Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI.

Han kalder det for ”et samspil mellem de individuelle og strukturelle faktorer, der gør, at de ikke kommer ud på arbejdsmarkedet.”

Formand for Dansk Socialrådgiverforening Majbrit Berlau har tidligere arbejdet i et såkaldt ”kontanthjælps-team” i Egedal Kommune. Hun fortæller, at en bred vurdering af kontanthjælpsmodtagerens fysiske og psykiske helbred, sociale udfordringer og hidtidige berøring med arbejdsmarkedet ligger til grund for, om han eller hun bliver erklæret aktivitets- eller jobparat.

Et kig i rapporten ”Ind på arbejdsmarkedet” fra 2014 viser, at udfordringerne for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere spænder bredt. Rapporten blev udgivet af Kommunernes Landsforening, KL, og selvom nogle af rapportens konklusioner er endnu ældre end rapporten selv, er gruppen af aktivitetsparate ifølge KL næsten identisk den dag i dag.

Ifølge rapporten har mellem 22 og 30 procent i de to såkaldte matchgrupper, der tidligere angav aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, fået diagnosticeret en psykisk lidelse. En stor del har desuden på et tidspunkt henvendt sig med en lidelse, der ikke har kunnet klassificeres, og mellem 3 og 4 ud af 10 i to matchgrupper har fået diagnosticeret et traume, en forgiftning eller en anden form for legemsbeskadigelse.

Netop psykiske eller fysiske lidelser er ofte med til at afgøre, om kontanthjælpsmodtagerne på jobcentret bliver visiteret som aktivitetsparate. Ifølge Kommunernes Landsforening er det altid en individuel vurdering, der afgør, om en kontanthjælpsmodtager står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ej. Det betyder, at den samme kontanthjælpsmodtager godt kan blive vurderet som jobparat i én kommune og som aktivitetsparat i en anden. Der findes ikke minimumskrav, der skal opfyldes for at tilhøre den ene eller anden gruppe.

Dansk Socialrådgiverforening offentliggjorde tidligere på året resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, hvori socialrådgivere på landets jobcentre skulle tage stilling til kontanthjælpsmodtagernes helbred og muligheder for at få indpas på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen omfattede et tilfældigt udsnit af knap 1000 ”sager”, og socialrådgiverne vurderede, at 35 procent af kontanthjælpsmodtagerne ville kunne ”komme i fleksjob eller job på særlige vilkår og blive delvis selvforsørgende.” I 90 procent af sagerne vurderede sagsbehandlerne, at helbred spillede en rolle i, at borgerne var på kontanthjælp.

KL oplyser , at en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager godt kan have lige så store problemer som en førtidspensionist. En person skal dog vurderes til at være varigt uarbejdsdygtig for at komme i fleksjob eller på førtidspension. Da et misbrug for eksempel som udgangspunkt ikke er varigt, kan en alkoholmisbrugende kontanthjælp ikke få fleksjob eller førtidspension alene på grund af sit misbrug.

Ifølge KL er der ikke nogen grænser for, hvilke aktiviteter kommunen kan sætte i gang for aktivitetsparate. Det kan være alt fra at lære, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads, til helt basale kurser i hygiejne eller skrive- og regnekurser. Misbrugs- eller sygdomsbehandling, psykologsamtaler og netværksgrupper kan også være aktiviteter, som hører under det at være aktivitetsparat.

Ifølge Lars Benjaminsen fra SFI vil ”mange formentlig gerne have et arbejde.”

”Men deres sociale og helbredsmæssige tilstand gør, at de ikke er i stand til at varetage det. Det handler også om rummeligheden på arbejdsmarkedet, hvor det kan være svært at komme i betragtning, hvis man har psykosociale problemer,” siger han og foreslår, at der nogle gange skal følge ”noget støtte” med kontanthjælpsmodtageren, som arbejdsgiveren ikke har ansvaret for.

”Det kunne være en mentor, som følger med fra kommunen. Men man skal også gøre sig klart, at arbejdsmarkedet er ganske konkurrencepræget, og at det kan være vanskeligt at få det til at åbne sig op for disse grupper.”