Prøv avisen

Helle Helt Almindelig

Helle Thorning-Schmidt (S) kan blive Danmarks første kvindelige statsminister. Her er hun på gaden i Odense i jagten på landets højeste embede. Foto: Claus Fisker.

Et bestemt spørgsmål trænger sig ofte på, når snakken falder på landets måske første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S): Hvad gemmer sig egentlig inde bag den velpolerede og kontrollerede facade?

Indenfor på jobcentret sidder en stor gruppe unge mennesker foran computerskærme og leder efter arbejde. Udenfor på gaden, Skelbækgade på Vesterbro i København, står nogle små grupper og ryger i en pause fra jobsøgningen. Solen skinner denne septemberformiddag, og folk strømmer ind og ud ad centret som normalt.

LÆS OGSÅ: Thorning skubber sin mand ind i valgkampen

Noget stikker dog ud. Sammen med rygerne står også en forsamling journalister og fotografer. De har fået en e-mail fra Socialdemokraterne om, at statsministerkandidat Helle Thorning-­Schmidt denne dag besøger Jobcenter København. Alt ser ud til at være timet og tilrettelagt. Partiformanden er stor tilhænger af kontrol og forberedelse.

Alligevel er der sket et sjældent kiks i planlægningen. Arrangementet viser sig at være lukket for alle andre end dagbladet Politiken, så langt de fleste pressefolk er gået forgæves midt i en hektisk valgkampdækning. Så da den hvide Skoda Superb triller op foran jobcentret, og Helle Thorning-Schmidt stiger ud med sit faste følge, går der kun få sekunder, før centrets døre smækker i foran de skuffede og frustrerede kameramænd og journalister, der havde troet, at de kunne få lidt reportage ind i valgkampen. En halv time efter er showet forbi, og den skinnende rene bil forsvinder op ad Skelbækgade. Tilbage sidder de jobsøgende unge og kigger lidt forundret op fra computeren. Nogle ryster lidt på hovedet over menageriet og vender så igen opmærksomheden mod jobsøgningen.

Scenen viser en sjælden, lille ridse i et ellers velpoleret billede af den person, der kan gå hen og blive landets første kvindelige statsminister. Helle Thorning-Schmidt fremstår i medierne altid veloplagt, velforberedt, pæn i tøjet, kontrolleret og i nogles øjne glat. Ikke sjældent sammenlignes hun på det punkt med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i dele af offentligheden blev betragtet som overkontrolleret og robotagtig.

Da de skuffede journalister som kompensation for den spildte tur til Vesterbro får fem minutter med partiformanden, må hun svare på spørgsmål i øst og vest om alt fra dagpenge til 24-års-reglen. Trods den manglende forberedelse og kontrol svarer hun beredvilligt, inden hendes personlige rådgiver, Noa Redington, hiver hende væk og højlydt kommenterer: Sikke nogle gode svar, Helle.

Den professionelle stil rejser ofte spørgsmålet: Hvem er hun egentlig? Hvad gemmer sig bag den pæne facade? For at få et billede af landets måske kommende leder kan man se nærmere på hende dels som Mennesket og dels som Politikeren.

Først Mennesket: Helle Thorning-Schmidt blev født den 16. december 1966 på en fødeklinik i Rødovrecentret tæt på København. Hun er den yngste af en søskendeflok på tre og lillesøster til Henrik og Hanne. Hendes forældre, Grete og Holger Thorning-Schmidt, mødte hinanden på et italienskkursus på Aarhus Universitet og flyttede siden til en villa i københavnerforstaden Ishøj. De blev skilt, da Helle Thorning-Schmidt var 11 år, og hun flyttede med sin mor til en lejlighed i samme område. I februar 2010 døde hendes far, der var lektor og økonom. Moderen er pensioneret kontorchef. Med andre ord en forholdsvis almindelig, dansk og borgerlig opvækst.

Helle Thorning-Schmidt blev gift i 1996 med briten Stephen Kinnock, som hun har to døtre, Johanna og Camilla, sammen med. Familien bor i et af de eftertragtede byggeforeningshuse i Komponistkvarteret på Østerbro. Statsministerkandidaten har ikke selv ønsket at give interview til dette portræt og forsøger at holde en grænse for, hvad hun vil dele med alt og alle, men hun har i bøger fortalt om, hvad det familiære fundament har betydet for hende, og hvordan hun lever sit liv i dag.

Ligesom opvæksten var nogenlunde gennemsnitlig, er hendes liv uden for Christiansborgs mure det også, så vidt det nu er muligt for et offentligt kendt ansigt. Men mens tidligere formænd for Socialdemokraterne og andre danske toppolitikere helt igennem er politikere nærmest døgnet rundt og kun er optaget af, hvad der rører sig i den politiske udvikling, følger Helle Thorning-Schmidt også med i det, som optager alle andre helt almindelige danskere. Hun ser tv-programmet X Factor med sine børn, laver frikadeller, tøffer rundt i sutsko, læser Harry Potter, og hun ved, hvad en liter mælk koster i supermarkedet.

På hendes Facebook-profil på internettet kan man læse, at hun blandt andet hører pop- og rock-musik af navne som Black Eyed Peas, Coldplay, Thomas Helmig og Bruce Springsteen. Og at hendes yndlings-tv-serier er Matador, Friends, West Wing og Det lille hus på prærien.

Almindeligt men dog et par socialklasser over normalbilledet af en socialdemokrat. Netop det har til tider gjort livet som socialdemokratisk leder svært for Helle Thorning-Schmidt. Hun har skullet forsvare, at hun klæder sig nydeligt, har hang til hvidvin og håndtasker, har et internationalt vingesus og i det hele taget er lidt af en fin dame. Det er dog ikke første gang i den socialdemokratiske historie, at en frontfigur har haft svært ved at matche billedet af en arbejder med ølvom og seler fra trange kår, og hun betegnes da også som en ny type socialdemokrat af folk med de S-positive briller på. Hun har klasse, men ikke så meget arbejderklasse.

Spørger man folk, der arbejder tæt sammen med hende, danner der sig et billede af et menneske, hvor der er stor lighed mellem den offentlige og den private Helle Thorning-Schmidt. Der gemmer sig ikke et helt andet menneske bag overfladen. Hun beskrives som grinende, humoristisk og respektfuld over for sine omgivelser. Men der er også en grænse for, hvor tæt hun vil lade folk komme på. Hun har inviteret journalister fra aviser og radio hjem, men tv siger hun nej til. Og når det kommer til nogle af de helt private emner, er hun meget tilbageholdende. Det gælder eksempelvis religion. Hun har fortalt i samtalebogen Helle i samtaler med Ninka, at hun læste noget af Bibelen, mens hun som 18-årig arbejdede i Bilka. At hun er døbt, men ikke konfirmeret. At hun er medlem af folkekirken, men ikke havde et kirkebryllup, hvilket hun siden har fortrudt. Samt at hun ikke er nogen flittig kirkegænger og i øvrigt synes, at salmerne bliver sunget i for højt toneleje. Med andre ord: Som danskerne nok er flest, når det gælder folkekirken og troen.

Hendes værdisæt tyder på klassiske borgerlige dyder. Man skal opføre sig ordentligt. Klæde sig pænt. Politiet skal fungere, og man skal lære noget i skolen. Værdier, som hun har fået med sig fra sit borgerlige barndomshjem, og som hun ikke ser noget problem i at tage med ind i Socialdemokraterne.

Og så til Politikeren: Helle Thorning-Schmidts forældre stemte borgerligt, så modsat mange andre politikere har hun ikke fået sine holdninger ind med modermælken. Hun har med egne ord selv valgt at blive socialdemokrat i stedet for at være født til det.

Hun blev student fra Ishøj Amtsgymnasium i 1985 med et karaktergennemsnit på 10,7. Senere læste hun statskundskab på Københavns Universitet og på det prestigefyldte Europakollegiet i Belgien, hvor hun mødte sin mand. Hun skabte sig også et stærkt internationalt netværk, som hun stadig trækker på i dag. Hun meldte sig ind i partiet i 1993 som den første socialdemokrat i familien. Da hun blev partiformand efter et kampvalg mod Frank Jensen i 2005, havde Helle Thorning-Schmidt kun været medlem af Folketinget i få måneder. Men hun blev valgt direkte af medlemmerne ved en urafstemning, noget, det gamle parti ellers ikke har haft tradition for.

Den første lange tid som formand var en lang kamp op ad bakke. Hendes manglende erfaring både med partiet og Christiansborg viste sig hurtigt, og hun skulle kæmpe mod et billede af, at hun ikke var så socialdemokratisk, at det gjorde noget.

Hun er blevet kritiseret for at have været omkring de fleste standpunkter inden for de fleste emner. I begyndelsen blev hun betragtet som højrefløjssocialdemokrat. Hun tilhørte Nyrup-fløjen og fik i formandsvalget direkte assistance fra Poul Nyrup Rasmussen, der gik til angreb på Frank Jensen. I begyndelsen af årtiet talte hun for eksempel for en total adskillelse af kirke og stat og for en afskaffelse af efterlønnen for alle under 40 år. Hun kaldte det en farlig udvikling, når de velstillede sætter deres børn i friskoler. Siden har hun som bekendt ændret signaler på alle områder, og efter udnævnelsen af Carsten Hansen fra partiets venstrefløj til gruppeformand og det tætte samarbejde med SF er der ikke mange tilbage, som vil sætte et højrefløjsmærkat på hende.

Hun er også af flere blevet hængt ud for at mangle ånd og visioner, at hun har en reproduktiv begavelse altså at hun er dygtig til udenadslære, men at hun ikke besidder evnen til selv at tænke stort.

Der har desuden været en række penible mediesager, hvor især sagen om hendes mands skatteforhold, som her i valgkampen fik nyt liv, har fyldt. Den har udstillet den socialdemokratiske leder som hyklerisk, mener nogle.

Heller ikke tiden som europaparlamentariker var uden bump, og det var her, hun fik tilnavnet Gucci-Helle. Det var partifællerne Freddy Blak og Ritt Bjerregaard, der opfandt navnet, som skulle klæbe til hende i mange år efter, og som har været med til at forstærke et billede af, at hun ikke var en rigtig socialdemokrat i traditionel forstand. Ifølge bogen Helle for magten skulle den unge parlamentariker havde svaret Freddy Blak:

Du skal kraftedeme ikke gå rundt og kalde mig for Gucci! Bare fordi jeg ikke går rundt og ligner sådan en pose lort som dig.

Men trods problemerne står hun stadig oprejst. Som et vippekrus, der rejser sig, når man skubber til det. Hvordan kan det lade sig gøre at være i så strid modvind på både det politiske og personlige plan uden at gå ned på det? Besidder hun bare en usædvanlig stor portion selvtillid?

Først og fremmest er det i familien, at hun henter sin styrke, forklarer hun. Og folk tæt på hende fortæller, hvordan hun i modsætning til andre toppolitikere holder fri, når hun holder fri, og hvordan hun ofte har kontakt med sin familie, også når hun er på arbejde. Hun får også stor hjælp fra sin mor, fordi Stephen Kinnock som bekendt arbejder i Schweiz, og ikke mindst kan hun godt finde ud af at lade bunken med rod ligge i stedet for være perfektionistisk hele tiden.

En anden del af forklaringen findes i hendes mands baggrund. Stephen er søn af det britiske Labours tidligere formand, Neil Kinnock, og toppolitikeren Glenys Kinnock. Familien ved om nogen, at politik ikke er for sarte sjæle, og Neil Kinnock advarede da også sin svigerdatter mod at tage jobbet som formand og dermed statsministerkandidat.

Hendes forgænger og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har desuden peget på, at hendes store nedtur i starten af formandstiden har været en styrke for hende. At modstanden har gjort hende stærkere, og at hendes evne til at rejse sig igen viser, at hun er gjort af det rigtige stof.

Trods de mange forhindringer på vejen har Helle Thorning-­Schmidt også haft en række politiske succeser. Hun har skabt ro mellem fløjene i partiet og sørget for det tætte samarbejde med SF og med fagbevægelsen.

Så hvad gemmer der sig mon bag den pæne facade? Et bud på et svar: et helt almindeligt menneske, der er på jagt efter landets højeste embede.

Læs i morgen portræt af Venstres statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen