Helligdag og krig. Statsministeren appellerer som Kennedy til, hvad du kan gøre for dit land

Statsminister Mette Frederiksen (S) brugte i sin nytårstale krigen i Ukraine som det alvorlige bagtæppe til at opfordre befolkningen til at yde ofre for samfundet som for eksempel fridagen på store bededag

Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt sin nytårstale på Marienborg i Kongens Lyngby.
Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt sin nytårstale på Marienborg i Kongens Lyngby. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det er ikke hvert år, at en socialdemokratisk statsminister citerer sin yndlings-julesalme i sin nytårstale. Faktisk er det aldrig sket før, men det var, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde, da hun søndag aften adresserede det nye år.

Fjerde søndag i advent havde hun i Vor Frelsers Kirke i København været med til at synge B.S. Ingemanns salme Dejlig er jorden, fortalte hun.

"Fred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød!", lyder de sidste tre linjer - et fredsbudskab, som ifølge statsministeren sjældent har været mere påtrængende. Naturligvis først og fremmest med reference til Ruslands krig i Ukraine. Krigen, den økonomiske krise og valgresultatet i december var afgørende for, at Socialdemokratiet kunne danne den brede regering med Venstre og Moderaterne.

I talen pointerede Mette Frederiksen, at de mørke skyer, økonomisk usikkerhed og risiko for arbejdsløshed stiller krav om, at "vi står sammen."

Hun appellerede blandt andet igen til, at borgerne accepterer regeringens forslag om at afskaffe en helligdag for at få flere penge til forsvaret, selvom forslaget ikke ligefrem har mødt opbakning hos alle.

”Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis vi ikke, hver og én, er klar til at yde mere. Vi kan kun udvikle vores samfund, hvis vi tør forandre," sagde Mette Frederiksen.

Retorikken trækker umiddelbart tråde tilbage til John F. Kennedys indsættelsestale, da han blev præsident i januar 1961. Dengang sagde han de berømte ord "And so, my fellow Americans: ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country.” Altså, kære medamerikanere, spørg ikke, hvad jeres land kan gøre for jer, men hvad I kan gøre for jeres land.

Også dengang handlede det om at sikre menneskets frihed og mulighederne for de socialt mest udsatte. Det sidste tema kom Mette Frederiksen ind på i et længere afsnit om den nye regerings socialpolitik.

Det handler om at udsatte og udstødte skal sikres "værdighed", blandt andet skal det være slut med at aktivere alvorligt syge borgere. Narkomaner skal have lov til at tage stoffer "med ro og omsorg" i et fixerum i stedet for at gøre det på gaden, fremgik det.

Statsministeren fremhævede også regeringens høje ambitioner på klimaområdet, behovet for at sætte velfærdssystemet fri for bureaukrati og lægge større vægt på den ikke-boglige del af uddannelsessystemet.

Dermed var der ingen konkrete politiske nyheder i talen, som i høj grad blev statsministerens forsøg på at gøde jorden folkeligt for regeringens program.

Det handlede på den ene side om at skabe krisebevidsthed og på den anden side sikre, at det ikke ender i håbløshed. Opstillingen af modsætninger gennemsyrede talen. Der er lys i mørket. Nedrustningen var naiv, oprustningen gør stolt. 45.000 unge er hverken i uddannelse eller job, men "vi har brug for jer!" Vi er et lille land, men vi skal tænke stort. Modgang skal mødes med fremsyn, alvor med håb. Det er en usikker tid, men dejlig er jorden.

Det religiøse og dialektiske sprog er effektfuldt, og det er ikke ualmindeligt for regeringsledere at ty til det i krigs- og krisetider. Ordene om, at dit land har brug for dig, er brugt længe før, John F. Kennedy gjorde det, men det er altid en svær balancegang.

Særligt for en socialdemokratisk regering. Mette Frederiksen har tidligere som andre ledende socialdemokrater henvist til det gamle arbejderslogan om, at man skal gøre sin pligt og kræve sin ret. Det store dilemma er, at det moderne velfærdssamfunds bureaukrati netop er et udtryk for, at pligt og ret skal følges ad. Den "meningsløse" aktivering hænger sammen med, at man vil kræve noget til gengæld for ydelser fra det offentlige.

Det er også et udtryk for, at man gerne vil stille alle samfundsborgere lige for loven. Når regeringen vil give kommunerne langt større frihed, er der en oplagt risiko for, at borgerne vil møde endnu mere varierende service og krav, end de allerede gør i dag.

Så selvom Mette Frederiksen er mest stolt over regeringens socialpolitik, kan det også nemt blive den, der kommer til at skabe nogle af de største problemer for hende.

Dette er en politisk analyse.