Henrik Dahl: Vi bruger for meget tid på at diskutere ting, som vi ikke kan gøre noget ved

Bliver Henrik Dahl (LA) valgt til Folketinget igen, vil han fortsætte i det værdipolitiske spor, men også rette fokus mod udenrigs- og forsvarspolitik

"På et tidspunkt havde der været en arbejdskonflikt blandt vaniljeplukkere på Madagaskar, hvor udenrigsministeriet blev bedt om at tage stilling til sagen. Hvad kan og skal man dog som dansk politiker gøre ved en sådan sag? Ingenting."
"På et tidspunkt havde der været en arbejdskonflikt blandt vaniljeplukkere på Madagaskar, hvor udenrigsministeriet blev bedt om at tage stilling til sagen. Hvad kan og skal man dog som dansk politiker gøre ved en sådan sag? Ingenting.". Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Henrik Dahl, du har egentlig en baggrund som blandt andet forsker, hvorfor besluttede dig for at gå ind i politik?

Jeg har sådan set altid interesseret mig for politik. Da jeg gik i 9. klasse, skulle man 14 dage i praktik, og der spurgte jeg, om man kunne komme i praktik i Folketinget. Det kunne man, så det var jeg. Desuden er det jo et folkestyre, vi har, og vi er alle en del af folket. Hvis man mener, at man har noget at bidrage med, bør man også stille sig til rådighed.

Du har i den seneste folketingsperiode markeret dig som kritiker af identitetspolitik, ligesom du var en del af debatten om, hvorvidt forskningsområder som køn og indvandring er blevet for aktivistiske. Hvad har du på tapetet, hvis du bliver valgt igen?

Jeg er både udenrigsordfører og forsvarsordfører. Det er nogle områder, der er meget aktuelle for tiden, især i lyset af krigen i Ukraine. De ordførerskaber vil jeg gerne fokusere på i den næste valgperiode, hvis jeg kommer i Folketinget igen.

Hvilket politisk emne brænder du mest for?

Det er de værdipolitiske spørgsmål, hvilket også er, hvad mine to seneste bøger handler om. Både hvor jeg selv står værdipolitisk, og hvor jeg mener, at den borgerlige blok bør stå. Det vil jeg også gerne arbejde videre med.

Hvilket politisk emne interesserer dig mindst?

I Folketinget bruger vi utrolig meget tid på at diskutere ting, som vi ikke kan gøre noget ved. Vi kan ikke rigtigt gøre noget ved, hvordan stormagter som Kina og USA opfører sig. På et tidspunkt havde der været en arbejdskonflikt blandt vaniljeplukkere på Madagaskar, hvor udenrigsministeriet blev bedt om at tage stilling til sagen. Hvad kan og skal man dog som dansk politiker gøre ved en sådan sag? Ingenting. 

Hvad er din største politiske sejr?

Jeg er allermest stolt af, at jeg sidste år fik samlet et flertal bestående af de borgerlige partier og Socialdemokratiet til en vedtagelse om aktivisme i forskningen. Uden at prale var det mig, der samlede partierne og forhandlede med Socialdemokratiet om, hvilke betingelser som skulle være opfyldt, før de ville være med. 

... og dit største politiske nederlag?

I 2016 havde jeg igennem et halvt års tid forberedt et oplæg om afbureaukratisering, som skulle fremlægges ved vores sommergruppemøde. Af forskellige grunde løb det fuldkommen ud i sandet og blev ikke brugt til noget. Omverdenen opdagede dårligt nok, at det var blevet lavet. Det viste sig at være skønne, spildte kræfter. 

Hvem af dine politiske modstandere fortjener en ros?

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) gør det altid utrolig godt og er meget vellidt på Christiansborg. Hvis der er kritiske spørgsmål i salen, går han på talerstolen og svarer på dem. Det er det altså ikke alle ministre, der gør. Og så er han meget loyal over for sine samarbejdspartnere. En anden, jeg vil rose, er Stinus Lindgreen fra De Radikale. Han er en ubestikkelig og hæderlig person, som holder sig til sagen og sætter sig ind i tingene.

Hvad skal du lave, hvis du ikke bliver genvalgt til Folketinget?

Jeg har to børnebørn, så dem skal jeg selvfølgelig nyde. Jeg er 62 år, så det er lidt svært at finde ud af, hvad jeg skal tage hul på. Da Uffe Ellemann-Jensen trådte tilbage som formand for Venstre, sagde han noget i retning af, at han var for gammel til at være ung, men for ung til at være gammel. Jeg føler mig også lidt fanget mellem to aldre, så tiden må vise, hvad jeg finder på, hvis jeg ikke skal sidde i Folketinget.