Prøv avisen

Henrik den glade giver

Til daglig færdes Henrik Juell-Sundbye på Nørrebro i København. Men han ser længere end det og er meget optaget af børn og andre udsatte gruppers rettigheder og også naturens og dyrenes vilkår. – Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Et fuldtidsjob gør det svært for Henrik Juell-Sundbye at finde tid til at give en hånd som frivilllig, selvom han gerne ville. Derfor har han i årevis valgt at dele ud af overskuddet på kontoen til Red Barnet og mange andre hjælpeorganisationer

En del ville forberede en tilpas venlig, men også klart afvisende formulering hjemmefra, før de begav sig ud på Strøget i København for at foretage årets julegaveindkøb. Man kunne jo risikere at blive fanget på det forkerte ben og ende i armene på en af hjælpeorganisationernes udsendte.

Men der findes også dem, der gør en dyd ud af stoppe op. Blandt dem er 34-årige Henrik Juell-Sundbye, som mere end én gang er endt med at give et bidrag og blandt andet har ydet fast støtte til Ungdommens Røde Kors, Danmarks Naturfredningsforening, Amnesty International, Danske Hospitalsklovne, Mellemfolkeligt Samvirke og ikke mindst Red Barnet.

Henrik Juell-Sundbye arbejder som digitaliseringskonsulent hos Banedanmark og bor på Nørrebro i København, og selvom man kunne foranlediges til at tro noget andet, så giver han sine bidrag med fuldt overlæg og anser en lønstigning på arbejdet som en mulighed for at støtte endnu et godt formål.

”Jeg har selv engang haft et arbejde, hvor jeg skulle ringe og bede folk om at bidrage, så derfor er jeg måske mere tilbøjelig til selv at gøre det. Men jeg mener faktisk også, at det er vigtigt at støtte organisationer, der arbejder uafhængigt af stater og regeringer og er drevet af mennesker, der virkelig brænder for at gøre en forskel. Det er begrænset, hvor meget man kan engagere sig, når man også skal passe et fuldtidsarbejde, men det næstbedste er at give en økonomisk bidrag. Jeg ser det ikke som et forsøg på at købe aflad eller lette min samvittighed, når jeg donerer penge, for det føles ikke som en pligt. Man skal støtte de formål, man synes er virkelig vigtige,” siger han og lægger ikke skjul på, hvor han gerne så, at udviklingen var anderledes.

”Jeg synes, at flygtninge-krisen har vist, at der ikke er særlig meget vilje til at løfte sammen, der bliver skåret på hjælpen til udsatte mennesker, og nødhjælpsområdet bliver negligeret.”

Selvom Henrik Juell-Sundbye i dag har rigeligt til sig selv og overskud til at donere penge, så var det ikke tilfældet, da han i sin tid besluttede at give et fast bidrag til Red Barnet, som er den organisation, han har støttet længst.

”Mine søskende og jeg støttede Red Barnet og et projekt, der skulle holde afrikanske piger ude af prostitution, som en gave til vores far. I stedet for at købe en gave, som han ikke havde brug for, gav vi pengene til et godt formål. Da perioden sluttede, fik jeg en besked om, at hvis jeg ikke foretog mig noget, så ville der fortsat blive trukket penge fra min konto. På det tidspunkt var jeg studerende og havde ikke særlig mange penge til rådighed, men jeg besluttede mig for, at det skulle være en post i mit budget,” siger han, og det vil støtten til organisationen, der hjælper børn i hele verden, også være i fremtiden.

”Formålet er betydningsfuldt for mig. Det er svært for en organisation at ændre et helt samfund, men det er vigtigt, at man forsøger at støtte og løfte børnene. De kan ikke hjælpe sig selv, og de har ikke ret mange muligheder.”