Prøv avisen

Henriks død har banet vej for Frederik og Mary

Kronprinsparret tegner sammen med dronningen kongehuset efter prins Henriks død, siger historiker. Her er familien på officielt besøg på Færøerne i august. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kronprinsparret og deres børn har fået en mere fremtrædende plads efter Henriks død. Deres væremåde smitter af på dronningen, som har været åben om sit savn.

Med prins Henriks død blev kongehuset et medlem fattigere, og det har skabt en anden dynamik i familien, vurderer historikere.

Kronprinsparret er for alvor kommet i fokus, og deres fire børn spiller en rolle, som ikke tidligere er givet så unge prinser og prinsesser.

- Efter prins Henriks død er kronprinsparret blevet meget centrale. De har fået en mere fremtrædende rolle. Det er dronningen og Frederik og Mary, der tegner kongehuset i dag, siger historiker Lars Hovbakke Sørensen, der er adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon.

Onsdag er det et år siden, at prins Henrik døde. Et par år inden var han gået på pension, men selv om han dermed allerede havde frasagt sig de fleste opgaver, så har hans død åbnet nye muligheder for familien.

Ikke alene for kronprinsparret, men også for deres børn, som ofte er med deres forældre på job.

Blandt andet tog de aktivt del i kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i maj, da de på tv indviede seerne og en fuld Royal Arena i, hvordan det er at være barn på Amalienborg.

- Vi har aldrig før set interviews med kongelige børn i så ung en alder. Det var usædvanligt, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Særligt de to ældste, prins Christian og prinsesse Isabella, er blevet mere synlige.

Da familien sidste sommer var på besøg på Færøerne, tog prins Christian ordet et par gange, og under VM i håndbold i Herning var det Isabella, der med sin begejstring løb med opmærksomheden.

- Det kunne selvfølgelig også være sket, hvis prins Henrik havde levet. Men man skal ikke undervurdere den større rolle, som de yngste har fået, og den signalværdi, der ligger i det, siger Lars Hovbakke Sørensen.

På Københavns Universitet hæfter historiker Michael Bregnsbo sig også ved "generationsforskydningen". Men han mener ikke, at den alene skyldes prins Henriks død.

- Dronningen bliver ældre, og derfor er det naturligt, hvis hun ikke magter det samme som tidligere. Hun aktiverer de næste generationer, og samtidig er det en måde at forberede kronprinsen på den opgave, der venter, siger Michael Bregnsbo.

Dronningen har ved flere lejligheder takket for den omsorg, som blev vist familien, da prins Henrik fik konstateret demens og siden døde.

Hun har fortalt om det tomrum, som prinsen har efterladt. Om hvordan arbejdsopgaverne hjælper hende igennem sorgen og savnet. Men i sin nytårstale fyldte prinsen ikke meget, og det var ifølge Michael Bregnsbo helt bevidst.

- For dronningen har det været vigtigt ikke at dvæle ved prins Henriks død. Selvfølgelig nævnte hun ham, men hun signalerede samtidig, at et nyt år var på vej, og at livet går videre, siger Michael Bregnsbo.

Ligesom dronningen i højere grad inddrager kronprinsparret i de officielle pligter, så lader hun sig også inspirere af deres mere uformelle stil. Det har bragt hende tættere på befolkningen, vurderer Lars Hovbakke Sørensen.

- Hun har været meget åbenhjertig om prins Henriks død. Hun har lukket op for, hvad hun tænkte og følte. Det har hun kunnet gøre, fordi den unge generation har været med til at bløde op på formerne. Det har smittet af på dronningen.

/ritzau/