Her er danskernes 10 største sproglige usikkerheder

Efter 10 års ordbogsvirksomhed på nettet har sproget.dk opgjort danskernes største sproglige usikkerheder. Det store spørgsmål er, hvorvidt ’i gang’, ’allesammen’ og ’af sted’ skal skrives i ét eller to ord

Tegning: Rasmus Juul.
Tegning: Rasmus Juul.

"Vi kan allesammen have svært ved, at komme igang. Men når vi først er kommet afsted og vi imorgen er i godt selvskab, vil vi føle os velkommen udover det sædvanlige."

Det ovenstående afsnit indeholder lidt flere sproglige uklarheder, end der sædvanligvis er i Kristeligt Dagblads spalter.

Teksten udmærker sig samtidig ved, at den indeholder de otte hyppigste opslag, danskerne har foretaget i Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs fælles internet-ordbog sproget.dk’s 10-årige levetid. I anledning af den runde fødselsdag har seniorredaktør Laurids Kristian Fahl udarbejdet en statistik over, hvilke søgeord der har væet de mest anvendte, og her er top-10:

1. igang. Når man skriver dette ord i søgefeltet, får man spørgsmålet: ”Mente du i gang?” Det skal nemlig altid skrives i to ord, som det ofte er tilfældet med de forbindelser, der begynder med en præposition – et forholdsord – som i. Når man nærlæser opslaget, finder man dog et eksempel fra den gamle Ordbog over det Danske Sprog på en brug af ordet igang som et navneord, der betyder optagelse i et laug. Men det er næppe denne brug af ordet, de mange søgninger handler om.

2. allesammen. Dette ville frem til 2012 have kostet en rød streg fra dansklæreren, men ordet hører til de sammensætninger, som i den seneste udgave af Retskrivningsordbogen blev gjort valgfri, så de både kan skrives i ét og to ord. Det samme gælder for eksempel alletiders, allevegne, engros, fremfor, henad, henimod, henunder, henved, ombord og ovenikøbet, som nu også må skrives i ét ord. Hensigten med valgfriheden er, at det bliver sværere at skrive forkert, når begge muligheder regnes for korrekte. Men andenpladsen viser, at det ikke får tvivlen til at gå væk.

3. komma. Det er ikke dette ords stavning eller bøjning, der rejser tvivl. Men ved at skrive komma i søgefeltet får sprogbrugerne en indgang til at læse om korrekt kommasætning, og dét er noget, der volder kvaler. I vores indledning er for eksempel indsat en fejl, der bygger på den udbredte misforståelse, at man altid skal sætte komma foran at. I den anden sætning ville de fleste mene, at der er glemt et komma foran og. Imidlertid oplyser sproget.dk, at dette komma er valgfrit, så den røde ring på tegningen burde have været en blå streg.

4. afsted. Igen er her tale om en sammensætning, som der er tvivl om, men hvor svaret fra sproget.dk er, at man både kan gøre det ene og det andet. I faste vendinger som at komme galt af sted foretrækker ordbøgerne to ord, men de accepterer altså også ét ord i sætninger som den i indledningen til denne artikel.

5. imorgen. Men her er der ikke noget at stille op. Ligesom man heller ikke skriver igår eller idag, er der ingen valgfrihed i forhold til, at i morgen er i to ord.

6. selvskab. Folkene bag sproget.dk er selv overraskede over, at denne rene stavefejl ligger helt oppe på sjettepladsen blandt samtlige søgeord. Det ser ud til, at det stumme v fra ordet selv spøger i mange sprogbrugeres baghoved. Også selvom selskab jo netop handler om, at man ikke bare er selv.

”Øjensynligt er det ganske enkelt et ord, folk er i tvivl om, hvordan man staver til. Og en hurtig søgning på Google vidner da også om, at stavemåden med v er ganske udbredt,” fortæller Laurids Kristian Fahl.

7. velkommen. Måske undrer det også, hvilke overvejelser der bringer dette ord op som nummer 7 på listen. Det bedste bud fra redaktørerne er, at det må være flertalsformen, man er i tvivl om. Altså spørgsmålet om, hvorvidt man skal sige ”I er velkommen” eller ”I er velkomne”. Her vil de fleste tænke, at det kun er sidstnævnte mulighed, der er gangbar, men på ny påpeger, sproget.dk, at der er valgfrihed - så også her burde den røde ring for fejl på tegningen have været en blå streg for usikkerhed.

8. udover. Igen er der tvivl om, hvorvidt det skal skrives i ét eller to ord, og hovedreglen for disse præpositions-forbindelser har været, at når der følger en styrelse med, skulle man skrive det i to ord, mens det skulle stå i ét ord, når det stod alene. Det vil sige ét ord i sætningen ”Han lænede sig udover” og to ord i sætningen ”Han lænede sig ud over rælingen”. Tilsvarende var reglen for for eksempel udenfor og uden for: ”Han arbejder udenfor” og ”Han arbejder uden for huset”. Også dette spørgsmål er imidlertid ændret med den seneste udgave af Retskrivningsordbogen. Nu må man også gerne skrive i ét ord med styrelse, altså ”udover rælingen” og ”udenfor huset”.

9. antonym. Når dette skrives i søgefeltet, svarer sproget.dk: ”Ord der har den modsatte el. næsten modsatte betydning af et andet ord”. At der er så stor interesse omkring dette ord kan også undre, men redaktionens gæt er, at brugere af tjenesten læser dette ord, når de er ved at slå noget andet op, og derefter søger en forklaring. Ordet antonym bruges ofte i ordbogsartiklerne fra Den Danske Ordbog, men betydningen er langt mindre kendt end for eksempel betydningen af det modsatte ord – altså antonymet til antonym – som er synonym.

10. ligeså. Dette ord er ikke i sig selv en fejl på samme måde som ”selvskab”. Men skrevet i et ord bruges det kun i forholdsvis sjældne sammenhænge i betydningen ligeledes: ”Ligeså kom han altid for sent”. Når man derimod bruger ordet til sammenligninger, skal det skrives i to ord: ”Jeg er lige så stor som dig”.