Prøv avisen
Nyt folketingsår

Her er de store politiske sager på Folketingets bord

Forhandlinger om blandt andet klimaet, sundhedsvæsenet og udlændingepolitikken står højt på dagsordenen, når Folketinget åbner i dag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I dag åbner Folketinget, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil lægge op til et travlt efterår med forhandlinger om blandt andet klimaet, sundhedsvæsenet og udlændingepolitikken. Hvis han da ikke udskriver valg forinden. Kristeligt Dagblad har talt med tre eksperter om, hvad der er de store udfordringer på netop de tre områder

Asylstrøm kræver nye svar i udlændingepolitikken

Udlændingepolitikken står nok engang til at blive helt central i det nye folketingsår og i den forestående valgkamp.

Regeringen har bebudet, at den i løbet af efteråret vil tage stilling til, om Danmark igen skal tage imod kvoteflygtninge. Dertil mener regeringen, at det skal være nemmere for virksomheder at få udenlandsk arbejdskraft til landet. Netop det spørgsmål kan få efterårets forhandlinger, blandt andet om finansloven, til at spidse til. Dansk Folkeparti vil ikke lempe udenlandske arbejdstageres adgang til Danmark, men ønsker tværtimod, at flere flygtninge sendes hjem, og at integrationen af flygtninge og indvandrere sættes i bero. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har også lagt pres på regeringen med ønsket om, at Danmark etablerer et familiesammenføringsloft efter tysk forbillede.

Hvordan harmonerer de konfliktlinjer med udviklingen internationalt?

”Udfordringen i internationalt og dansk perspektiv er, hvordan man forener dét at begrænse asylsøgningen med dét at øge det samlede bidrag til at forbedre humanitære situationer ude i verden og øge hjælpen i nærområderne,” siger økonom Mikkel Barslund, som beskæftiger sig med migration og asyl ved Center for Studiet af Europæisk Politik, CEPS, i Bruxelles.

”Mantraet om at hjælpe i nærområderne skal følges op med større bidrag til internationale organisationer, således at man undgår situationer som i 2015, hvor Verdensfødevareprogrammet var nødt til at skære i hjælpen til syriske flygtninge i Mellemøsten. Noget, som formentligt forstærkede flygtningestrømmen mod Europa.”

”I et EU-perspektiv er opgaven tilsvarende at finde en balance i spørgsmålet om at begrænse tilstrømningen til Europa, hjælpe i nærområderne og finde en model for samarbejde omkring modtagelse og integration af de flygtninge, som ankommer. Migrationspresset vil formentligt være tiltagende i de kommende år. I det omfang Danmark allerede er en stor donor til internationale organisationer og hjælp i nærområderne, er det vigtigt at rejse spørgsmålet med de europæiske kolleger i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. I en række europæiske lande føler man ikke, at man kan integrere de mennesker, der kommer, og derfor er der et ønske om at begrænse antallet af asylansøgere og migranter. Et skifte væk fra spontane asylansøgninger til modtagelse af flere kvoteflygtninge, som ligger mere eller mindre implicit i Europa-Kommissionen og medlemsstaternes nuværende tiltag, kan være en farbar vej fremadrettet. I det perspektiv er det danske kvoteflygtningestop problematisk,” siger Mikkel Barslund.

I klimapolitikken haster det med de tre b'er

Regeringen har lagt op til, at der i løbet af efteråret skal aftales en ny klimaplan for at reducere Danmarks udslip af de såkaldte klimagasser.

Forhandlingerne kommer tilsyneladende især til at handle om, hvordan man skal sikre flere el-, hybrid- og brintbiler på vejene frem mod 2030, men den store udfordring er, at den slags biler fortsat er langt dyrere end benzin- og dieselbiler. Skal staten derfor give tilskud eller fortsat holde registreringsafgiften på de miljøvenlige biler nede, kan det hurtigt blive dyrt for statskassen.

Da et bredt politisk felt i juni indgik en energiaftale, blev der afsat 100 millioner kroner om året i fire år fra 2020 til ”grøn transport”. Det ventes, at de penge kommer i spil til forhandlingerne om en ny klimaaftale.

Men hvad er de store udfordringer på klimaområdet?

”De er først og fremmest at få mere gang i omstillingen af det, man populært kalder biler, bønder og boliger,” siger tidligere overvismand, professor Peter Birch Sørensen, som er formand for Klimarådet.

”Forårets energiforlig fokuserede på de kvotebelagte områder, det vil sige el- og varmesektoren og den energitunge industri. Nu er der behov for at kigge på den ikke-kvotebelagte sektor, det vil sige landbruget, trafikken og boligsektoren, hvor vi har en forpligtelse over for EU til at reducere CO2-udslippet ganske meget.”

”Med uændret politik vil vi være ret langt fra at nå det reduktionsmål. Der er stor usikkerhed om udledningen de kommende år, men i den seneste fremskrivning fra Energistyrelsen regner de ved uændret politik med en reduktion af udledningerne på 21-23 procent frem mod 2030, hvor målet er, at vi skal reducere med 39 procent.”

”Det går meget trægt med at få reduceret udledningerne fra transporten og landbruget i disse år. Det går meget langsommere end med udledningerne fra el- og varmesektoren, så det er der, der er behov for at sætte ind.”

”Vi har ikke et helt præcist tal for, hvad hver enkelt sektor skal levere af reduktioner, men i Klimarådet har vi blandt andet foreslået at satse på energieffektivisering i boliger og erhverv, flere individuelle varmepumper og elektrificering af persontransporten i form af mindst 500.000 elbiler på vejene i 2030. Det vil give et stort bidrag til at nå målet.”

”Folketinget har forholdsvis travlt. Dels vil tempoet i vores grønne omstilling falde i forhold til, hvad vi har klaret historisk, hvis vi ikke foretager os yderligere. Dels vil mange af de hidtidige støtteordninger udløbe i begyndelsen af 2020’erne. Dertil kommer, at Folketinget selv i energiaftalen har vedtaget, at vi skal have netto nuludledning i 2050. Så vi skal i gang nu, for det tager tid eksempelvis at udskifte hele bilparken til el-biler,” siger Peter Birch Sørensen.

Sundhedsvæsenet er udfordret af foranderligheden

Skal regionerne nedlægges? Det mener i hvert fald tre af de fire borgerlige partier, mens Venstre indtil i dag ikke har gjort sin stilling op.

Regeringen håber på at kunne få en reform af sundhedsvæsenet igennem dette efterår, blandt andet for at sikre borgerne en mere ensartet behandling, uanset hvor i landet de bor.

Netop sundhed står højt på listen, når spørger vælgerne om, hvilke politiske temaer, de prioriterer højst. Partierne til venstre for regeringen er entydigt imod at nedlægge regionerne og eventuelt erstatte dem med professionelle bestyrelser i stedet for de folkevalgte regionsråd.

Hvad er egentlig de største udfordringer på sundhedsområdet?

”Der er utallige udfordringer på sundhedsområdet, men der er i hvert fald to meget aktuelle temaer,” siger professor Rikke Søgaard fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

”Det ene handler om bedre prioritering. Både en mere retfærdig, en mere gennemsigtig og en mere systematisk og komplet prioritering af ressourcerne.”

”Det begynder med prioriteringen på tværs af sygdomme. Hvilke sygdomme får mange penge i forhold til behovet, og hvilke får få penge. Det er meget, meget svært at gennemskue, og jeg tror, at det er historisk baseret, hvor pengene havner.”

”Hvis man bliver ved med at cykle rundt i at prioritere budgetterne historisk, kommer man ud af trit med den teknologiske udvikling, når der for eksempel sker store fremskridt inden for nogle sygdomme med ny teknologi. Eller hvis der inden for andre sygdomme kommer en større sygdomsbyrde.”

”Regionerne gør det ganske godt, og måske præsterer de endda over forventning, når man ser på strømmen af nye politikker, reguleringer og omstruktureringer.”

”Det er så foranderlig en verden at administrere et sundhedsvæsen i. Det ved jeg ikke, om der nødvendigvis bliver ryddet op i, bare fordi man eventuelt laver nogle bestyrelser på tværs af regionerne.”

”Det med strukturen og regionernes fremtid hører under det andet større aktuelle tema, jeg ser for mig. Det handler om bedre koordination og sammenhæng, og det peger tilbage på, hvordan vi har organiseret vores sundhedsvæsen.”

”Vi har regionerne, som gør det godt, og vi har forskellige gode initiativer i kommunerne, som dog varierer. Vi har også en idé med at have en familielæge, som skulle være ledvogter og advokat for den enkeltes vej ind i sundhedsvæsenet, men vi oplever kapacitetsproblemer, fordi der mangler læger i flere områder, og så er vejen ind i sundhedsvæsenet pludselig svær.”

”Problemet er, at ingen af disse enheder fungerer perfekt, og når det skal fungere i en sammenhæng, hvor vi har multisygdom og kroniske sygdomme i stigende grad, så bliver det svært,” siger Rikke Søgaard.