Læger: Her er sundhedsvæsenets største udfordringer

Danmark har et fantastisk sundhedsvæsen til prisen – endnu, lyder det fra læger. Men lægerne er ikke mindst bekymrede for usaglig, politisk indblanding, svarer mange i undersøgelse

Tegning: Rasmus Juul.
Tegning: Rasmus Juul.

Sundhedsvæsenet er presset af besparelser, belastende administration, flere ældre og – måske mere end noget andet – af politikere, der enten blander sig for meget eller for lidt, når de henholdsvis forsøger at styre behandling til bestemte patientgrupper, men ikke har modet til at træffe de hårde prioriteringer.

Det er i hvert fald den holdning, som optræder mest markant som svar på spørgsmål, Kristeligt Dagblad har stillet 344 læger om etik i sundhedsvæsenet og dets tilstand lige nu.

Prioritering og sundhedsvæsenets struktur er emner, der i høj grad er på den politiske dagsorden. Den foregående regering havde som del af sit udspil til en sundhedsreform, at regionerne skal nedlægges, hvilket Socialdemokratiet har afvist. Mange læger svarer, at de hellere vil have arbejdsro end store strukturelle forandringer. En politisk idé fra begge fløje om et behandlingsråd, der skal prioritere mellem behandlinger i sundhedsvæsenet, er lægerne til gengæld massivt tilhængere af.

Trods bekymring er lægerne stadig stolte af det, man tilbyder patienter i Danmark, viser undersøgelsen også: Gratis behandling på højt niveau af engagerede læger.

Som én læge skriver i en kommentar, der kan tjene som en opsamling og forening af lægernes bekymringer og stolthed:

”Vi har et fantastisk sundhedsvæsen til prisen – endnu!”.

Her er, hvad lægerne svarede. Nogle svar er forkortet.

Politikerne er sundhedsvæsenets største udfordring

Kristeligt Dagblad spurgte lægerne:

Hvad er efter din mening sundhedsvæsenets største udfordring?

Lægerne svarede:

  • Politikerne skal fortælle befolkningen, at de ikke vil betale for det gode sundhedsvæsen og give befolkningen realistiske forventninger til, hvad et presset sundhedsvæsen kan levere. Og så er det helt uacceptabelt, at politikere begynder at lovgive om diagnoser, der hører ind under funktionelle eller somatiske sygdomme.
  • Politikernes detailstyring af for eksempel medicinsk cannabis. Ingen vilje til at begrænse behandlinger.
  • Erkendelsen at kvalitet koster. Man bliver ikke ”verdens bedste” ved at sige det mange gange. Der skal prioritering af ressourcer og hårdt arbejde til.
  • Utilstrækkelig lægefaglig kompetence på ledelsesniveau og dårlig politisk styring.
  • For få ressourcer og manglende prioritering. Manglende politisk mod.
  • For få ressourcer og pseudo-kvalitetsmål, som tager opmærksomhed og energi fra kerneydelsen.
  • Meget store udfordringer: medicinindustrien voldtager os. Risikoen for, at politikere favoriserer enkelte patientgrupper, fortsatte besparelser.
  • Den postfaktuelle kultur, hvor faglighed, viden og evidens overtrumfes af politik, følelser og valgkamp.

Stadig blandt de bedste

Kristeligt Dagblad spurgte lægerne:

På en skala fra 1-10, hvor 1 er slet ikke stolt og 10 er meget stolt, hvor stolt er du så over det danske sundhedsvæsen?

Lægerne gav sundhedsvæsenet en gennemsnitskarakter på 7. Kristeligt Dagblad stillede lægerne det samme spørgsmål i 2017. Svaret er uændret i forhold til 2017, hvor lægerne også gav en gennemsnitskarakter på 7.

Lægerne siger i 2019:

  • Politikerne er ikke realistiske, angående hvad der er afsat penge til. Man lover befolkningen ”sundhedsvæsen i verdensklasse”, men afsætter ikke penge herefter.
  • Jeg synes, det er enormt træls, at sundhedsvæsenet hele tiden skal ændre sig, alt efter hvordan de politiske vinde blæser. Man når jo aldrig at finde sine ben, førend det hele laves om igen.
  • En fast kommentar fra patienter/pårørende er: ”Jeg er helt overrasket over, at I er så effektive, søde og ser ud, som om I godt kan lide at være på arbejde. Sådan troede jeg ikke, det var.” Vi skal hver dag forbedre os, men heller ikke sprede ubegrundet frygt.
  • Jeg er rimeligt stolt af det danske sundhedsvæsen på trods af DJØF’iseringen og tåbelige politiske beslutninger.
  • Lige adgang til ydelserne og fravær af betaling er jeg mest stolt over. Meget lidt stolt over den sociale skævhed, således at kræftoverlevelsen er afhængig af ens sociale status. Meget lidt stolt over, at de psykiatriske patienter har overdødelighed i forhold til mange somatiske sygdomme.

Pres på sundhedsvæsenet

Kristeligt Dagblad spurgte lægerne:

Der bliver relativt flere ældre, som trækker markant mere på sygehusvæsenet. I hvilken grad er sundhedsvæsenet efter din opfattelse gearet til at betjene et stigende antal ældre patienter?

Lægerne svarede:

  • Lægerne siger:
  • Kortere indlæggelser er imod en værdig behandling af ældre, så allerede nu er sundhedsvæsenet dårligt gearet til at behandle ældre.
  • Vi skal dog huske, at de ældre bliver sundere og sundere, det kan måske kompensere.
  • Flere ældre medfører behov for flere sengepladser, og trenden i øjeblikket er at nedlægge sengepladser.
  • Vi har ikke klare pejlemærker i forhold til, hvordan opgaven skal/bør løses, men det er i meget høj grad op til de enkelte sygehuses fantasi og innovation. Det er slet ikke godt nok og risikerer at forværre en social ulighed.