Prøv avisen

I "Vækstjylland" er udkant lig med fremgang

Det er blandt andet naturen, man i Ringkøbing-Skjern Kommune forsøger at fremhæve for at tiltrække nye borgere. Her er det Værnengene ved Ringkøbing Fjord. – Foto: Maud Lervik/ritzau

Mens mange kommuner 10 år efter kommunalreformen kæmper med jobtab og fraflytning, har man i Ringkøbing-Skjern Kommune vækst og fremgang. Landets arealmæssigt største kommune står dog politisk i en helt ny position, hvor Venstre ikke som vanligt kan være sikker på borgmesterposten

Det er en solskinsrig mandag formiddag, Kristeligt Dagblad møder borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune Iver Enevoldsen (V) på hans kontor ud for Ringkøbing Fjord.

Snart må han dog må vænne sig af med udsigten, for Iver Enevoldsen stopper efter syv år ved det kommende kommunalvalg som borgmester. Et stop, der ved tiåret for strukturreformen samtidig giver anledning til at gøre status over, hvordan kommunen har klaret sig.

”Vi kan være det bekendt, vi har præsteret i de seneste år. Generelt set tror jeg, at vælgerne vil vurdere helhedsindtrykket, og det kan vi godt være bekendt,” siger han med tanke på det kommende kommunalvalg, hvor borgmesterposten sendes videre til en ny kandidat.

En kandidat, der skal forsøge at håndtere den opgave, som i syv år har været Iver Enevoldsens: At trodse de negative udkantskonsekvenser og skabe en innovativ kommune med en god økonomi, stærk borgerinddragelse og en tiltrækningskraft for nye borgere.

De punkter har ellers været nogle af de store indvendinger mod kommunalreformen fra 2007. At den skabte en ufordelagtig centralisering, befolkningsflugt til storbyerne og noget nær uoprettelig skade på nærdemokratiet grundet en større geografisk afstand mellem borgere og lokalpolitikere.

Jo, det var en kontroversiel beslutning, da man for 10 år siden lagde 271 kommuner sammen til 98, og der var da også udfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune, der er sammenlagt af kommunerne Egvad, Ringkøbing, Skjern, Videbæk og Holmsland og med kommunalreformen blev landets arealmæssigt største af slagsen.

Men paradoksalt nok er der trods det store geografiske område i dag positive miner at spore.

For i den del af landet, der populært bliver betegnet som ”Vækstjylland”, involveres borgerne, regnskaberne lyser grønt, og udenlandske gæster nyder som aldrig før friskfanget fisk ved Vesterhavets kyst, mens de spæder godt til kommunekassen gennem sommerhusudlejning og indkøb hos de lokale erhvervsdrivende.

Sagt med andre ord: Nærdemokratiet er i bedring, pengene passer, turismen slår rekorder, og der er grøde i det lokale iværksætteri med dertilhørende branding af kommunen. Sammenlægningen betragtes i dag som en succes, fortæller Iver Enevoldsen.

”Der har været en positiv udvikling, og vi har ildsjæle både i den erhvervsmæssige, turistmæssige og foreningsmæssige del. Der er virkelig mange, der trækker på samme hammel for at få en positiv udvikling i vores kommune. Beskæftigelsesmæssigt ligger vi med en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i Danmark. Vi kan være godt tilfredse med udviklingen siden 2007,” siger han og kaster et blik ud af vinduet over et stort, grønt areal.

Naturen er noget af det, der får borgmesteren til at kalde kommunen for ”unik”.

En af de ildsjæle, som borgmesteren taler om, er Bent Andersen. Han står på det grønne areal tæt på havnen og sorterer fisk fra et fiskenet med sin kammerat. Bent Andersen er pensioneret murer, men alligevel hjælper han til på havnen, for det har han altid gjort, og han støtter da også op om det lokale demokrati og er sikker på at skulle stemme den 21. november.

”Jeg stemmer borgerligt. Det har jeg altid gjort,” siger han uden at bevæge blikket fra fiskenettet.

Og måske er Bent Andersen i virkeligheden meget typisk for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. For som borgmesteren også påpeger, så skorter det ikke på ildsjæle som ham, og selvom Iver Enevoldsen anerkender, at kommunalreformen gjorde udslag på netop borgerinddragelsen, så er det nære demokrati på rette kurs 10 år efter, mener han.

”Vi er i den situation, at halvdelen af vores borgere bor i landdistrikter eller landsbyer, så i forhold til nærdemokratiet er der udfordringer, men det forsøger vi at afhjælpe ved at besøge borgerne der, hvor de nu bor. Vi har også koordineret borgerråd landsbyerne imellem. Samhørigheden er blevet meget, meget bedre siden 2007. Det er vigtigt for borgerne, men det er også vigtigt rent politisk, at vi har fokus på det, der sker derude. At vi kigger ud over der, hvor vi selv er valgt, set i forhold til, at vi er landets største kommune. Det lokale demokrati betyder rigtig meget,” siger han.

Hos Kristendemokraternes borgmesterudfordrer og viceborgmester i kommunen, Kristian Andersen, lyder der ligeledes positive røster, når han kigger ud over kommunen og dens udvikling siden kommunalreformen. Han sidder på efterskolen Solgården i Tarm, hvor han har sin daglige gang som forstander, 30 kilometer syd for det borgmesterkontor, han så inderligt håber at kunne indtage efter kommunalvalget den 21. november.

”Vi kan ikke løbe fra, at når ting bliver større, så kan man som borger opleve, at der bliver længere til politikerne og det offentlige, og selvfølgelig er nærdemokratiet blevet udfordret rent tankemæssigt, fordi afstanden er øget. Men i kraft af, at vi har mange ildsjæle, synes jeg faktisk, at meget fungerer godt, også når det gælder det lokale demokrati og borgerinddragelsen. Rigtig mange rundt omkring brænder for vores kommune, for den vej, de bor på, og den by, de bor i. På den måde er vi privilegerede med det ejerskab og engagement, der er i folk,” siger Kristian Andersen.

Tiltrækningskraften er dog en forudsætning for nærdemokratiet, og det er et tilbagevendende problem for mange danske udkantskommuner. Undersøgelser viser, at de unge de seneste 10 år i højere grad fraflytter yderkommunerne til fordel for storbykommunerne, og den udfordring er man opmærksom på i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor man har igangsat en række konkrete modtræk.

Klub Eksilvestjyder hedder et af dem, hvor man inviterer fraflyttede unge tilbage til kommunen til håndboldkampe eller arrangementer.

Kører man igennem Skjern, tårner det nye, orange innovationscenter ”Innovest” op, en vidensbank, der skal tiltrække unge iværksættere.

Et tredje tiltag er en hjemmeside under overskriften ”Flyt mod Vest”, der sigter mod at vise de mest attraktive sider af kommunen, heriblandt natur, gode job og masser af dem, en stærk, vestjysk forankring og billige boliger.

Ifølge Kristian Andersen sker tiltrækningen nemlig, når man møder folk i øjenhøjde, og det har man på mange områder formået.

”De unge mennesker, der tager ud og fortæller om, hvor de kommer fra, skal kunne gøre det med stolthed. De skal kunne fortælle om en kommune med et stærkt sammenhold, en fantastisk natur, et stærkt foreningsliv, gode institutioner og gode jobs. En kommune med vestjyske værdier: Ordentlighed, tillid, ærlighed. Den identitet handler jo også om nærdemokrati,” siger Kristian Andersen.

Men hvem skal efter kommunalvalget fortsætte den opadgående kurve i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor partifarven historisk set er blå? Venstre har det varme sæde på borgmesterkontoret, som i området egentlig historisk set slet ikke har været så varmt, for en stor del af kommunen har traditionelt været Venstre-land. Men i år blæser der nye politiske vinde ind fra vest.

For ved det seneste kommunalvalg i 2013 mistede Venstre sit absolutte flertal i kommunen, og det var kun med et mulehår, at Kristian Andersen blev forhindret i at fuldende en regulær kristendemokratisk trumf og fravriste Venstre borgmestertronen.

Meningsmålinger spår kommunal tilbagegang på landsplan hos Venstre, flere byrådsmedlemmer i partiet forventer et tæt opløb, og Socialdemokratiets borgmesterkandidat i kommunen, Søren Elbæk, har i Dagbladet Ringkøbing-Skjern kaldt efterårets valg for ”meget åbent”.

Risikoen for et Venstre-fald fra tinderne er altså større end nogensinde før, og det vil man hos Kristendemokraterne udnytte til endelig at vinde den kommunale indflydelse, som det lille parti sulter efter.

Med Kristian Andersen i spidsen vil man ændre prioriteringen, for ”tiden er nu til forandring”, som han selv siger. Hvis man vil fortsætte med at trodse udkantsproblematikkerne, skal der ifølge viceborgmesteren gå en lige linje fra god socialvelfærd til vækst og til styrkelse af det nærdemokrati, der i en stor geografisk, men også yderlig kommune, må og skal holdes i live.

”Vi kalder det ’det gode liv’, som ingen jo har patent på, men der er bare mennesker, som kommer i situationer, de ikke selv har forestillet sig eller ønsket sig. Det kan være børn, der mistrives, det kan være parforhold i opløsning, psykisk handicap, arbejdsløshed eller på ældreområdet. Det betyder ikke, jeg ikke er interesseret i vækst, erhvervsliv og infrastruktur. Vi går bestemt også efter at være en attraktiv erhvervskommune med styr på økonomien. Det er bare ikke det, vi skriver øverst. Der er i højere grad en forventning fra borgerne om god service, det man kalder velfærd, end store forkromede bygninger og projekter. Og det med rette. Men netop for at kunne yde en god service er vi som kommune også nødt til at tænke på indtjeningen og dermed på vækst,” siger Kristian Andersen.

Det er dog med ro i sindet, at Iver Enevoldsen overlader borgmesterkampen til en ny kandidat. Han tror på, at det også efter valget er en Venstre-borgmester, der skal fortsætte den positive udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune.

”Vi har et stærkt, politisk hold,” siger han.

Efter syv år som borgmester for Ringkøbing-Skjern Kommune sender Iver Enevoldsen (V) nu stafetten videre. – Foto: Astrid Dalum/ritzau