”I Udkantsdanmark, der bor der bønder,
der går med træsko og kun si'r 'Muuh'.
Og de, der bli'r der, er kun de sønner,
der aldrig får en studenterhu'.
Det' her, de klogeste krager vender.
Det' her, der stinker af dumme svin.
Det' her, den rigtige verden ender.
Det' Udkantsdanmark, en skamskudt ruin.”
Verset her får næppe nogensinde plads i Højskolesangbogen. Men i stedet kan sangen ”Udkantssangen - fra alle os til alle jer” prale af at være vist knap 70.000 gange på internetsiden YouTube.
Sangen indspillede 40 kendte og semikendte sønderborgensere i 2011 på melodien ”Den danske sang er en ung, blond pige” af Carl Nielsen. Ikke for at skabe yderligere skel mellem land og by, men for med slet skjult sarkasme at gøre opmærksom på, at Sønderborg er mere og andet end et postpreussisk område, der lugter lidt for meget af land, lukkede skoler og ældgamle mennesker.
I Sønderborg Kommune er man til fulde klar over, hvilke udfordringer man står overfor. Man har bare ikke tænkt sig at lægge sig ned og give op. Her i det sønderjyske viser historien, at man kæmper, også når modstanderne synes uovervindelige.
Kristeligt Dagblad er i Sønderborg, og første stop er Rønhave - en gammel, hvidmalet domænegård med et kæmpe lindetræ stående midt på den stenbelagte gårdsplads, hvorfra der er kig ned til en sø, som i virkeligheden er en voldgrav, der i dag kun når halvvejs rundt om grunden. En lille jolle er tøjret fast til en petit træbro, og hvor vandet slutter, starter en velfriseret græsplæne, som det må tage timer at slå selv med en havetraktor.
Selvom vi kun befinder os syv minutters bilkørsel fra Sønderborg midtby, er vi derude, hvor stilheden kan høres. I døren ind til Rønhaves hovedbygning tager Marianne og Hans Iversen imod. De bor her ikke, men købte for år tilbage gården af staten, som brugte den som forsøgsgård. I dag gemmer bygningen på otte små lejligheder, som parret har fået sat i stand og lejet ud siden 2011. Overfor, i en anden af gårdens længer har parrets ene svigersøn åbnet en lille slagterbutik og den ene datter gavebutikken ”Olde A”.
De viser rundt i de lyse lejligheder - på gangen hænger små indrammede fortællinger med titler som: ”En såret soldat vender hjem” og ”Rønhave brænder”. Den sønderjyske fortid fornægter sig ikke, og Hans Iversen elsker, når hans gæster gerne vil lægge ører til historier og anekdoter fra lokalområdet.
Det var i for landet økonomisk trængte tider, at Marianne og Hans Iversen vovede at trodse alle dystre udsigter og åbnede deres eget lille ferie- og overnatningssted. Det var deres ene datter, der fik idéen, da hun læste på Copenhagen Business School, og i dag er både hun og hendes yngre søster hjemvendt fra deres studiebyer for at drive Rønhave sammen med forældrene. Og det går vist egentlig ret godt, lyder det med underspillet jysk stolthed fra ægteparret Iversen.
”Vi havde slet ikke turdet regne med så mange gæster,” siger Marianne Iversen på en dag, hvor alle lejligheder har været lejet ud for natten.
De bor selv på en slægtsgård et par kilometer fra Rønhave og fortæller med entusiasme, at der er flyttet flere børnefamilier ind på gårdene omkring dem de seneste par år. Dem vil de gerne have flere af, men det kræver, at politikerne gør noget mere for landdistrikterne. De skal ikke bare være rekreationssted for byboerne.
”Vi vil gerne have ressourcestærke familier til at flytte på landet, men man har tilladt kommunerne at parcelhusbeskatte små fritidslandbrug med måske fem tønder land til heste, får eller grønsager. Det er mange penge for en børnefamilie,” siger Hans Iversen.
Ægteparret Iversen så gerne udtrykket Udkantsdanmark begravet. Det har fået en negativ klang, og de nævner selv historien, naturen og driftige virksomheder som noget af det, der gør Sønderborg Kommune til et attraktivt sted at bo.
Familien Iversen er ikke de eneste, der er glade for at bo i en af Sønderborg Kommunes mindre landsbyer. På den anden side af Alssund, kun et par kilometer fra motorvejen, der åbnede i 2012 og har gjort det nemmere at komme til Sønderborg fra resten af landet, ligger Sottrup. Her bor Vibeke Fosgerau von Oldenburg. Hun er præst og tilflytter fra Aarhus.
Fra præsteværelset i rødstensvillaen, som hun deler med mand og tre børn, er der kig ud til en parcelhusvej, hvor dannebrog i dag er hejst i alle haver. Her på vejen flager man for hinanden, når der er fødselsdag.
”Det allermest positive ved at bo et lille sted er at blive placeret et sted og blive set og accepteret som det menneske, man er, uden at der forventes mere af en, end det man kan,” siger Vibeke Fosgerau von Oldenburg og fortsætter:
”Man siger, at der er sladder i små byer. I så fald når det ikke præsten, og jeg tror, at den oprigtige interesse for andre mennesker indimellem forveksles med nysgerrighed. Er der en, der bliver enkemand her i byen, kan du være sikker på, at der kommer hjælp fra andre i sognet,” siger hun og remser nogle af de andre fordele ved at bo i Sottrup op.
”Her er en god skole, en brugs, et godt foreningsliv, og alle skolebørn får gratis buskort ind til Sønderborg. Og så er hjælpsomheden herude helt enorm. Jeg oplever nogle helt andre værdier end dem, der kan købes for penge,” siger hun.
For kort tid siden tog Vibeke Fosgerau von Oldenburg en helt ny messehagel i brug i kirken. Hun finder et billede frem af den på sin smartphone. Den består af 290 sammensyede stoffirkanter og er inspireret af et kalkmaleri i Sottrup Kirke - og så findes der ikke dens lige, for det er 18 kvinder i sognet, der har syet den.
”Vi er fattige som kirkerotter i kirken, så der var ikke råd til at købe en. Men så fandt vi på at lave en sykreds, og igennem knap et år har vi mødtes hver fjortende dag for at arbejde på den. Det synes jeg er flot og samtidig en anden, konkret måde at lade kristendommen leve på,” siger hun.
10 minutters kørsel er der fra Sottrup til Sønderborg bymidte, hvor Sønderborg Turist- og Erhvervscenter holder til. I erhvervsafdelingen er en af hovedopgaverne at få lokket højtuddannet arbejdskraft til kommunen. Særligt inden for elektronik og energieffektivisering har Sønderborg virksomheder, der er højt specialiserede og kendt i hele Europa - Linak A/S, Danfoss A/S og Lodam Electronics A/S for at nævne nogle få. Men skal virksomhederne forblive på sønderjysk jord, kræver det de rigtige medarbejdere.
Ligesom for mange andre yderkommuner er det ikke nogen let opgave at få de unge til at vende tilbage til fødebyen efter endt uddannelse. Derfor har Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter i samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling og Udvikling Fyn startet EU-projektet ”Best Brains”. Herigennem er det målet især at rekruttere og fastholde mennesker, der er uddannet med fokus inden for energi, oplevelsesøkonomi, velfærdsteknologi samt it.
”Vi kan ikke vente på, at de rigtige folk kommer til os. Derfor tager vi til jobmesser og markedsfører Sønderborg og virksomhederne,” fortæller projekt- og bosætningskoordinator Martin Nielsen.
Det er ikke kun de helt unge og nyuddannede, som er eftertragtede i Sønderborg - familier med børn er i høj kurs.
Og selvom jobbet ofte er afgørende for, om folk overhovedet overvejer at flytte, skal der også være fokus på selve bosætningsdelen.
”Hvis ikke vi inddrager den sociale og kulturelle del af de her menneskers liv, får vi ikke de rette kandidater. Det nytter ikke noget, at der ikke er noget for dem, når arbejdet slutter klokken 16.
Vi er nødt til også at se på de bløde værdier og det hele menneske. Folk skal være stolte af og glade for at bo her. Så det er ikke en simpel opgave - succesen kommer ikke af sig selv,” siger erhvervskonsulent Steen Bielefeldt hos Sønderborg Erhvervs- & Turistcenter. Han understreger, at tilflytterne naturligvis også skal kunne matche virksomhedens krav til faglighed og kompetence.
Noget, der inden for en overskuelig årrække formentlig kan lokke folk til Sønderborg, er byens havneområde. En råkold, sen eftermiddag som i dag er der begrænset med liv på dernede.
Et par drenge skubber hinanden rundt i en indkøbsvogn, og en håndfuld tyskere har taget plads helt nede ved havnebassinet for at fiske. På modsatte side spejler universitetet, Forskerparken og koncertsalens bygningskompleks Alsion med sine mange glaspartier sig i vandet. Men inden længe bliver der kamp om vandspejlet. Et prestigefyldt milliardprojekt på havnen bestående af i alt 10 store byggerier er således allerede skudt i gang, og ambitionerne er høje. Det fortæller direktøren for Sønderborg Havneselskab A/S, Michael Saxtorph, som Kristeligt Dagblad møder på det endnu halvnøgne havneareal.
”Forhistorien er, at Ugebrevet Mandag Morgen lavede en undersøgelse, som viste, at Sønderborg var ramt af stigende arbejdsløshed og unge, der flyttede væk - altså udkantsproblemer i en nøddeskal. Det ønskede vi at gøre noget ved,” siger han, stående foran et af de to færdige byggerier, et lejlighedskompleks helt nede ved havnekanten.
Det er Bitten og Mads Clausen Fond, som sammen med Sønderborg Kommune har investeret i det fem hektar store havneareal, hvor fokus er på arkitektur og aktiviteter af høj standard. Det største byggeprojekt, et stort oplevelseshotel med 210 værelser og en tilhørende 6-8000 m2 indendørs vandpark, forventes at stå færdigt i 2018, mens et kommunalt multikulturhus gerne skal indvies allerede i 2017.
At man har fået den verdensberømte arkitekt Frank Gehry til at udarbejde en masterplan, siger lidt om projektets betydning.
”Skal det være 'World Class', så skal det være 'World Class,” siger Michael Saxtorph og fortsætter:
”Det er et helt fantastisk projekt. Hvis vi får lavet det rigtig godt, vil vi kunne tiltrække rigtig mange - forventningen er, at alene 'waterparken' kan trække 300.000 gæster årligt. Samtidig vil der blive skabt nye arbejdspladser - omkring 500, når det hele står færdigt,” siger han, alt imens de små, lyseblå kuttere, der ligger tøjret på modsatte side, tæt på Kong Christian X's Bro langsomt bliver til sorte, ensartede silhuetter.
Mørket er langsomt ved at sænke sig over Sønderborg. Men kun for natten. For skal man tro Michael Saxtorph, tegner Sønderborgs fremtid lys.
”Der er tale om en transformation, som vil give Sønderborg et helt ny liv,” siger han.
