Prøv avisen

I reservatet for truede ord passes der på det glemte sprog

Ordene kåd og vovet er fundet egnede til at være med i reservatet. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Sproget ændrer sig i tidens løb. Ord kommer, og ord går. I parken hos Nivaagaards Malerisamlings Reservat for Truede Ord opbevares nogle af de ord, der er på vej ud af det danske sprog. Her luftes ordene flittigt blandt rododendron og fuglekvidder

Svingom. Guldbrand. Durkdreven. Ordene står skrevet på skilte, der gemmer sig mellem buske og højt græs. De er lamineret, sat på en træpind og plantet i jorden. Et reservat for truede ord, kalder malerisamlingen det. Et reservat, hvor ”ord kan opholde sig, indtil de finder fodfæste i det danske sprog igen”.

De omkring 100 truede ord i parken ved Nivaagaards Malerisamling i Nivå i Nordsjælland er måske ikke blandt de hyppigst brugte ord, hvis man lytter til samtalerne rundt omkring i det danske land. Men ordene bliver brugt af de gæster, der går en eftermiddagstur i parken. De bliver smagt på, kommenteret, debatteret og rystet på hovedet af.

Veninderne Marianne Nilsson og Hanne Gry står foran en lille samling af truede ord. ”Skorte” står der på et af skiltene.

”Jeg vil da håbe, at vi kender alle ordene. Vi læser meget, både avis og litteratur, så det skulle vi gerne,” siger Hanne Gry.

Det er de to kvinders første besøg i reservatet, og de er først lige gået i gang med at se nærmere på de truede ord. Indtil videre kender de betydningen af de ord, de har mødt. De er dog ikke sikre på, at det samme ville gøre sig gældende for deres børnebørn.

”Jeg tror ikke, at ham på 17 år, som jeg gerne ville have haft med i dag, kender ordet ’skorte’,” siger Hanne Gry om ordet, der betyder at mangle.

Noget tyder på, at Hanne Grys barnebarn i så fald ikke er den eneste, for hvem skorte er et ukendt ord. Ved en søgning på ”skorte” på Google, spørger søgeportalen, om man i stedet mener ”skjorte”, og et link til en hjemmeside, der sælger ternede skjorter, dukker op.

”Der er jo mange ord, de (børnebørnenes generation red.) aldrig har hørt, fordi ord ryger ud af sproget over tid. Det kan man også se i ordbøgerne, hvor ord tages ud. På den måde kan man godt være bange for, at sproget bliver fattigere, men på den anden side kender mine børnebørn nok også ord, jeg ikke kender,” siger Marianne Nilsson.

Og der rammer hun det, som reservatet handler om. Mens nogle ord er kendte for en generation, er de det ikke for en anden, og her kan generationer udveksle deres forståelser af ordene, siger sprogprofessor Jørn Lund, der har leveret truede ord til reservatet.

På den måde er det en kulturarv i form af ord, som Nivaagaard bevarer i parken, ligesom de bevarer en kulturarv i form af malerier inden for murene.

”Der er masser af de ord, min generation kender, uanset uddannelsesgrad, som er ved at glide ud af sproget, og som ikke forstås af unge mennesker. Med et ord som mondæn er den almindelige reaktion hos det ældre publikum, at ’det ord kender alle’, men i dag er der næsten ingen gymnasieelever, der forstår ordet ’mondæn’,” siger Jørn Lund.

Ifølge ham ændrer sproget sig i tidens løb. Vi bemærker det straks, når der kommer nye ord ind i sproget, men vi lægger ikke i samme grad mærke til det, når et ord ikke længere bruges og er ved at forlade vores sprog. Selvom sproget altid har udviklet sig, går det meget hurtigere i dag, vurderer Jørn Lund.

”Da man boede inden for samme sogn igennem livet, hørte man kun sin barndomsdialekt. Nu hører vi mange dialekter og sprog, og vi blander danske og engelske ord. Et eksempel på det er ordet stadions, der er blevet udbredt at sige blandt unge i stedet for stadioner. Vi får mange nye ord, fordi vi er stærkt præget af internationalisering og teknisk udvikling,” siger sprogprofessoren.

Engang var en telefon en telefon, i dag kommer der mobil eller fastnet foran. Men den tekniske udvikling har ikke kun betydning for, at der kommer nye ord til. Det betyder også, at ord forlader sproget.

”Checkhæfte” er et af de ord, der gemmer sig lidt længere inde i reservatet, hvor små stier smyger sig forbi rododendronbuske.

I dag bruger den nye generation dankort eller mobilbetalingsappen Mobilepay, mens fluesmækkeren og checkhæftet er noget, mange aldrig har stiftet bekendtskab med. Og når et checkhæfte i lommen bliver fortid, bliver ordet det også, siger Jørn Lund.

”Det ordforråd, du har, spejler din verden, og verden har ændret sig på mange måder, uden vi kan sige, om det er til de bedre eller værre. Men det, der kan bekymre, er, når sproget forsimples, for så forsimples også evnen til at præcisere, og vi mister nuancerne. I dag er det hele fedt. Fedt køkken, fed ferie og fed film, men der er 200 andre gloser, der kan bruges. Det kunne være interessant at høre om, på hvilken måde filmen var god.”

Mundheld. Lazaron. Døgenigt. I Reservat for Truede Ord er der mange ord at lade sig inspirere af, hvis sproget mangler nuancer.

"Reservat for Truede Ord” er den officielle titel på de mange ord ved Nivaagaards Malerisamling. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Besøgende på Nivaagaards Malerisamling kan i en notesbog give deres bud på ord, der har fortjent en plads i reservatet. Foto: Petra Theibel Jacobsen
Sprogprofessor Jørgen Lund mener, at mens vi straks bemærker, når der kommer nye ord ind i sproget, ikke i samme grad lægger mærke til det, når et ord ikke længere bliver brugt. Foto: Petra Theibel Jacobsen