Man begynder langsomt at kunne ane røgen fra pistolen.
Ifølge Berlingske godkendte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i begyndelsen af oktober sidste år med egen hånd et centralt dokument i minksagen. Det skriver nyhedsbureauet Ritzau. Dokumentet beskrev, at der manglede lovhjemmel til at slå alle danske mink ned, som regeringen bekendt besluttede sig for en måned senere. Magnus Heunicke har hidtil hævdet, at han ikke vidste, at det var i strid med loven at kræve alle mink aflivet. Men nu står det klart, at sundhedsministeren fik direkte besked om, at det ikke var muligt at aflive alle mink, uden at loven blev ændret – og at han har været bevidst om den manglende lovhjemmel i 34 dage.
Grebet strammes også om andre politikere i den historiske sag. Som Morgensamling beskrev i går, krævede Radikale Venstre og Venstre, at statsminister Mette Frederiksen skulle aflevere sin computer, ipad og telefon til granskningskommissionen. Dén drøm er delvist blevet til virkelighed. Justitsministeriet oplyser til Ritzau, at både Justitsministeriet og Statsministeriet vil aflevere telefoner og andre enheder til politiet, så de kan bliver undersøgt – i forsøget på at genskabe de slettede sms’er.
Lovforslag inkluderer. Og dog
Morgensamling forbliver på Slotsholmen, hvor et lovforslag, der blev førstebehandlet den 22. oktober, har vakt kirkelig kritik. Med lovforslaget vil Beskæftigelsesministeriet – der hører under ligestillings- og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) - bekæmpe forskelsbehandling på og uden for arbejdsmarkedet. Et af redskaberne skal være, at straffeloven og racediskriminationsloven skal udvides til også at omfatte diskrimination af mennesker på baggrund af deres ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika”. Men det er vagt definerede begreber, der kan føre selvcensur, mener kirkelige organisationer, Det Kriminalpræventive Råd og en række arbejdsmarkedsorganisationer i høringssvar til lovforslaget, skriver Kristeligt Dagblad.
Bekæmpelse af diskrimination er også svært Down Under
I Australien er det også problematisk at indføre lovgivning, der skal bekæmpe diskrimination. Her har den såkaldte religious discrimination act været undervejs siden 2019 – og loven møder konstant modstand, skriver The Guardian. Det er ingen undtagelse for det tredje lovudkast, hvor især tre punkter står for skud. Det ene er den såkaldte Folau-klausul, der skal sikre, at troende australiere får juridisk beskyttelse, hvis de ytrer sig med udgangspunkt i deres religion. Det fik rugby-spilleren Israel Folau, som klausulen er opkaldt efter, ikke, da han på sociale medier antydede, at homoseksuelle, ægteskabsbrydere, ateister og andre "syndere" ville ende i helvede. Han mistede sit job på grund af det opslag. Punkt nummer to skal gøre det muligt for læger at nægte at yde bestemte behandlinger af religiøs overbevisning – og det tredje skal give religiøse institutioner mulighed for fortsat at kunne forskelsbehandle ansatte i det omfang, det kun handler om religion for at kunne opretholde et "trosbaseret etos".
Grøn energi overtræder menneskerettigheder
Morgensamling flyver tværs over det Indiske Ocean og lander i Nordkenya. Her har et dansk prisbelønnet vindmølleprojekt med hele 365 gigantiske Vestas-møller skabt arbejdspladser og masser af energi. Alligevel besluttede en domstol for nylig, at Lake Turkana Wind Power Project er bygget i strid med loven. Problemet er, at møllerne, der i en årrække har været garant for grøn energi til 16-17 procent af hele Kenyas befolkning, har overtrådt en række fundamentale menneskerettigheder. Møllerne står nemlig på jord, som oprindeligt tilhørte lokale stammer. Dét har domstolen nu slået fast efter syv års retssag mellem stammerne på den ene side og vindmøllekonsortiet på den anden. De to parter har nu ét år til at genforhandle og finde en løsning – såfremt vindmøllerne skal blive stående. Det skriver mediet Danwatch.
Hvorfor overhovedet holde klimatopmøde?
Vi bliver i det grønne – dog i Danmark. Og lidt i Glasgow. I dagens Kristeligt Dagblad fremgår det, at FN’s årlige klimatopmøde ikke nødvendigvis er en konstruktion, der er til gavn for klimaet. Det mener de to forhenværende danske klimaministre Connie Hedegaard (K) og Martin Lidegaard (R) i hvert fald, der begge har repræsenteret Danmark ved talrige klimatopmøder. Hedegaard siger blandt andet: ”Lige så gode de er til at holde fokus på klimakampen, lige så meget medvirker konferencerne også til, at folk mister troen.” Og Lidegaard forklarer: ”Alle os, der har brugt mange timer og energi på de her møder, deler en fælles frustration (…) det rykker ikke noget i virkelighedens verden at bruge hele nætter på at forhandle paragraffer igennem.”
Asatroende islændinge går ind i klimakampen
Det, der rykker i virkelighedens verden for de asatroende islændinge på klimaområdet, er dæmninger, som kan sikre hydroelektrisk energi, skriver det amerikanske medie ABC News. Den religiøse organisation Ásatrú Association går ellers sjældent ind i politik. Men op til valget i slutningen af september slog Islands største ikke-kristelige kirke på tromme for, at der skal komme mere grøn energi fra landets store vandmasser ved hjælp af dæmninger. Samtidig støtter de asatroende et forslag om, at der hvert år bliver plantet tre millioner nye træer i Island. Det er interessant, fordi netop asatroen de seneste år har trukket tusindvis af islændinge til sig - og stadig er i fremgang. Ásatrú Association kan med andre ord blive en væsentlig lobbyist-spiller på klimaområdet i Island.
Stem her eller med hjem?
Morgensamling runder af med et nærtforestående valg herhjemme; kommunalvalget. Som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet er valgplakater en uundgåelig del af begivenheden. Og nogle plakater er da også mere kreative end andre. For hvad skal man mene, når Heidi Wang (V), der har kinesisk oprindelse, skriver på sin valgplakat ”Stem her eller med hjem”? Og hvad skal man synes om, at Alternativets Allon Hein Sørensen kalder sig Agent 00-Sørensen under sloganet ”med licens til at gøre Furesø grønnere”? TV 2 Lorry har fået en brandingekspert til at vurdere seks valgplakater. Og det er faktisk ret sjovt. Her kan du i øvrigt læse alle artikler fra Kristeligt Dagblad om kommunalvalget 2021.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.