Heunickes sundhedsreform skal gavne både venner og fjender

Regeringen drømmer om at lave en bred sundhedsaftale, der kan tage luften ud af et besværligt emne før valget. Kampen mod tobak og alkohol skal skabe kant og tilgodese støttepartierne

For en gangs skyld handlede det ikke om corona, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag holdt pressemøde.
For en gangs skyld handlede det ikke om corona, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag holdt pressemøde. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Den har været undervejs i snart tre år. Den er blevet udskudt, efterlyst og aflyst ved talrige lejligheder. Og den er kommet på tværs af en global pandemi, der har rystet landets hospitaler i deres grundvold.

Men sent tirsdag eftermiddag blev S-regeringen og sundhedsminister Magnus Heunickes udspil til den omdiskuterede reform af det danske sundhedsvæsen omsider fremlagt.

"Jeg har glædet mig utrolig meget til at tale om noget andet end corona, når det handlet om sundhed," indrømmede ministeren, da han præsenterede udspillet ved et pressemøde på Rigshospitalet.

"Nu er det tid til at løfte blikket og ændre grundlæggende på den måde, vores sundhedssystem fungerer på," lød det.

Dermed blev der skrevet et nyt kapitel i fortællingen om en af tidens varmeste kartofler i dansk politik.

Op til valget i 2019 blev Lars Løkke Rasmussen og hans daværende VLAK-regering nemlig enige med Dansk Folkeparti om en grydeklar model, hvor afskaffelsen af de fem regionsråd stjal det meste af rampelyset. Men blandt andet på den baggrund blev aftalen arkiveret lodret, da Mette Frederiksen og hendes ministre indtog regeringskontorerne i juni 2019.

Sidenhen har både oppositionen og samtlige aktører i det danske sundhedsvæsen skreget på regeringens bud på den reform, der skal ruste landets hospitaler og sygehuse til en fremtid, hvor antallet af ældre og kronikere kommer til at skyde i vejret.

Bredt forlig

Med årene har utålmodigheden materialiseret sig i en hård kritik, og det har presset regeringen, der har kvitteret ved at sparke reformen til hjørne igen og igen.

Nemmere er det selvsagt ikke blevet af corona-pandemien, der har beslaglagt alle tænkelig kræfter i Magnus Heunickes departement. Sygeplejerskernes afbrudte strejke, de voksende ventelister i kølvandet på corona og afdækningen af forholdene på landets fødegange har heller ikke gjort livet nemmere for ministeren.

Det er på den baggrund, at regeringen åbent har sagt, at den går efter et bredt forlig med i hvert fald Venstre, der traditionelt har talt med en stærk stemme i sundhedsdebatten, og som - trods partiets nuværende udfordringer på Christiansborg - er landet næststørste i både kommuner og regioner.

I det henseende er det næppe et tilfælde, at den del af udspillet, der handler om nærhospitaler, decentralisering og rekruttering, er helt på linje med det, de borgerlige partier blev enige om i foråret 2019. Til det vil regeringen afsætte fire milliarder til bygninger og udstyr.

Læren fra Nyrup

Set med regeringens øjne er et bredt flertal at foretrække af i hvert fald to årsager. For det første vil det være en garanti for, at aftalen - modsat den seneste - vil overleve på den anden side af et eventuelt regeringsskifte.

For det andet vil en sundhedspolitisk borgfred være med til at neutralisere området som politisk kampplads frem mod det folketingsvalg, der skal udskrives inden sommeren næste år.

Det er en analyse, der flugter med en række af de målinger, der forsøger at kortlægge, hvem af blokkene der er bedst egnet til at håndtere de forskellige politikområder.

I december viste en Megafon-måling, at Socialdemokratiet har tabt terræn i forhold til de blå konkurrenter på sundhedsområdet. I undersøgelsen fører "en socialdemokratiske ledet regering" med blot 41 procent mod 37 i konkurrencen om, hvem der "ejer" emnet.

I den forbindelse er der formentlig fortsat stærke kræfter i Socialdemokratiet, der frygter en gentagelse af Anders Fogh Rasmussens (V) valgsejr i 2001. Den var nemlig i meget høj grad bygget op om en sønderlemmende kritik af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) forgæves kamp mod de lange ventelister i almindelighed og et falleret sundhedsvæsen i særdeleshed.

Paradigmeskifte

Et helt konfliktløst forhandlingsforløb har regeringen dog ikke lagt op til.

Blandt de borgerlige partier er der allerede blevet lagt kraftigt afstand til den del af udspillet, der - ifølge Magnus Heunicke - repræsenterer et “paradigmeskifte” på forebyggelsesområdet.

Konkret foreslår regeringen en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol og et forbud mod at købe cigaretter, hvis man er født efter den 31. december 2009.

Lige nu ser det derfor ud til, at regeringen drømmer om at dele aftalen op i flere bidder. For så kan man nemlig profilere sig på en progressiv forebyggelses-dagsorden med vennerne i rød blok, samtidig med at hele den strukturelle del bliver stemt hjem i selskab med et eller flere af de borgerlige partier.

Men om det er en model, der kan fungere i praksis på et Christiansborg, hvor valget rykker tættere og tættere på, er - mildt sagt - et åbent spørgsmål.