Højskolebogen står der med guldtryk på forsiden. November/marts 1947-1948. Som så mange andre havde jeg besluttet, at et højskoleophold lige var sagen. Det havde mange andre også besluttet. At det skulle være Hoptrup Højskole for mit vedkommende skyldtes to ting: KFUM og min klasselærer i børneskolen. KFUM var det logiske valg, da Hoptrup Højskole havde KFUM og KFUK som bagland, og jeg var med i KFUM.
Min klasselærer, Axel Hanssen, var sønderjyde, og derfor hørte vi elever en del om Sønderjylland, vel også fordi det var under besættelsen 1940-1945. Så jeg syntes, det ville være spændende at komme til at kende den del af Danmark ved selvsyn. Den beslutning har jeg aldrig fortrudt.
De fem måneder gik hurtigt, og mange venskaber opstod. Enkelte holder endnu. Alle skrev en hilsen i højskolebogen som en sidste tak for gode måneder sammen på højskolen. Nok med lidt anden baggrund og tanke end barndommens poesibøger. For eksempel:
Strid foor aalt, wat dig haal kurt
stirw, wan et jült.
Sig ar daat lawen aj sig svaar,
En di düür uk aj.
Skrevet af Momme Nommesen fra Kleiseerkoog ved Niebüll i Nordfriesland.
Og skulle enkelte være i tvivl, så begynder verset:Kæmp for alt, hvad du... .
Tager vi østpå, skriver Erik Nielsen fra Aaker på Bornholm:
Kjæra Van!
Så vil vi nu højla vort Sprog i Ajt,
me Stolthed vi villa bevârad;
vi fylka omkrænjed en Æresvajt
å jælpes te me å forsvârad.
Frå ong å gammajl, frå Lann å By
vort gamla Mål ska ble ver å Ly.
Te Minje.
En af vennerne, Johannes, skrev:
Søg i Stilheden ind, o Menneskesjæl!
Vend Striden og Larmen og Jaget din hæl!
Søg ind! Og der inderst inde
under det stjernekølige Hvælv,
Der vil du sælsomt finde
to ukendte: Gud og dig selv.
Vi var præget af at være vokset op i skyggen af Anden Verdenskrig og Danmarks besættelse. Vi mødte en gruppe lærere på højskolen med visioner og syner. Visioner, som kom til at præge os hele vort voksenliv og hjalp os at være med til opbygningen af det samfund, vi har i dag.
Poul Nielsen,
Karlemosevej 35, 2.tv.,
Køge