Prøv avisen

Landets nye rigsarkivar skal have solid ledelseserfaring - men behøver ikke være historiker

For at få jobbet som landets nye rigsarkivar skal du ikke have en uddannelse eller en ph.d. inden for det historiefaglige område, lyder det i et nyt opslag fra Kulturministeriet. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Danmarks nye rigsarkivar behøver ifølge stillingsopslag ikke at have en historiefaglig uddannelse. Besynderligt, lyder kritikken

Du skal have ”solid ledelseserfaring”, ”viden om anvendelse og formidling af data i en digital virkelighed” og en ”dyb faglig interesse for opgaverne i en kultur-, forsknings- og bevaringsinstitution”.

Men for at få jobbet som landets nye rigsarkivar skal du ikke have en uddannelse eller en ph.d. inden for det historiefaglige område.

Det fremgår af et nyt stillingsopslag, som Kulturministeriet har slået op. Og det møder nu kritik fra flere historikere.

Opslaget er besynderligt, siger Henrik Jensen, historiker på Roskilde Universitet, RUC.

”En af de ting, man ikke prioriterer i opslaget, er jo overblik over og veneration for historien. Jeg vil da sige, at hvis man skal strukturere sådan en institution og foretage vægtede valg inden for den, så er det besynderligt, at man ikke kræver en historiefaglig indsigt. Det går altså ikke uden,” siger han og fortsætter:

”En leder har ansatte under sig, som repræsenterer forskellige grader af historisk indsigt, men det er bare ikke godt nok. For jeg tror, at lydhørheden vil være opadrettet.”

Historiker Bent Blüdnikow har selv arbejdet i Rigsarkivet 1982-1995. Han kalder det et nybrud, at man ikke kræver en historiefaglig uddannelse.

”Det er jo vanskeligt for mig at sige, for Rigsarkivets arbejde har ændret sig meget fra mine dage. Men jeg ville nok ud fra mine gamle erfaringer mene, at det er nødvendigt med en historiker på jobbet. Det kan så godt være, at arbejdsopgaverne har ændret sig så meget mod det digitale, at man både skal have en historiker, men også en med en anden viden. Det er lidt en gråzone,” siger Bent Blüdnikow.

Han understreger, at man ”fraviger traditionen ved ikke at gå decideret efter veluddannede historikere med bredt fagligt kendskab til arkiver og historieforskning”.

”Langt tilbage har man haft en person med historisk interesse og altså også en historiefaglig uddannelse på posten, så det her er noget nyt.”

Henrik Jensen påpeger en ”djøficering” i ansættelsesprocessen, altså en favorisering af akademikere med en jurauddannelse, økonom-uddannelse eller tilsvarende uddannelse.

”Djøf’ere ansætter djøf’ere. De foretrækker nogle, der ikke har det faglige benspænd inde over. Den faglige indsigt bliver en slags erfaringsbelastning.”

”Men det er kedeligt. Der er ingen tvivl om, at en faglig indsigt og en fagligt funderet ledelse vil være at foretrække,” siger Henrik Jensen.

Kurt Jacobsen, virksomhedshistoriker på Copenhagen Business School, CBS, deler ikke holdningen om, at den nye rigsarkivar nødvendigvis behøver at have en historiefaglig baggrund. Men han siger, at det, man får, bliver en ”administrator”. Det skyldes blandt andet nedskæringer.

”Det er det, den økonomisk-politiske virkelighed vil have. Det er inden for rammerne af den der overordnede kulturpolitik og økonomiske ramme, som konstant bliver begrænset og beskåret, at man skal diskutere, hvem der skal lede rigsarkivet” siger han.

Kurt Jacobsen kalder to af arbejdspunkterne i stillingsopslaget for ”en mindre skandale”, hvor den ny rigsarkivar skal arbejde hen imod ”at skabe nye publikumsfaciliteter i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek” og ”at flytte Rigsarkivets afdeling i hovedstaden til et nyt domicil”, som er tiltag, som Kristeligt Dagblad beskrev i efteråret.

Dermed begrænser regeringen danskernes adgang til historien, siger han.

”Nu skal de så ind på Det Kongelige Bibliotek, mens arkivalierne skal ligge i en anden bygning. Alt det er sket af økonomiske grunde, og det er det virkelige problem,” siger Kurt Jacobsen.

Kulturministeriet skriver følgende kommentar til sagen i en mail til Kristeligt Dagblad:

”Vi går altid efter den bedste og mest kvalificerede kandidat til jobbet, og til stillingen som Rigsarkivar er der lagt vægt på, at den rigtige profil kan kombinere netop faglighed med bl.a. viden om formidling, samt at man samtidig har konkret ledelseserfaring.”