Prøv avisen

Historien om det danske sundhedsvæsen er ikke kun mørk og udsigtsløs

Rygning og alkohol er et par af forklaringerne på, at der hvert år kommer 55.000 flere tilfælde af hjertekarsygdomme til i Danmark, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen. – Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Mens der stadig er meget at hente i forhold til behandlingen af kræft, KOL og hjertekarsygdomme, er der også positive historier fra det danske sundhedsvæsen. Eksempelvis lader behandlingen af astma og allergi til at være i bedring

Den kommende sundhedsreform er af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blevet lanceret som et våben imod de danske folkesygdomme som KOL, stress og angst.

Men hvad er status på de otte store folkesygdomme herhjemme, og hvordan går det med at bekæmpe danskernes to store laster rygning og alkohol, som er med til at forårsage flere af sygdommene?

Man har tidligere beskrevet disse otte sygdomme som de danske folkesygdomme: Hjertekarsygdomme, Type 2-diabetes. osteoporose (knogleskørhed), muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og kræft.

Kræft er trods store forbedringer i behandlingen stadig den sygdom, som flest danskerne dør af hvert år, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Kræftsygdomme kunne således forklare lidt under en tredjedel af alle dødsfald herhjemme i 2017, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Men ser man på de senere år, er Danmark langsomt, men sikkert begyndt at hale ind på de øvrige nordiske lande, når det kommer til kræftbehandling. Indtil 1995 havde Danmark ellers et voldsomt efterslæb, men de såkaldte kræftpakker og forskellige typer screeninger for blandt andet bryst- og tyktarmskræft har haft stor positiv betydning for overlevelsen, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Hans Henrik Storm.

”Vi haler ind, men er ikke i toppen endnu,” siger han og forklarer, at Danmark i forhold til brystkræft og lungekræft nærmer sig behandling i verdensklasse. I forhold til sidstnævnte har tobaksrygning dog en stor rolle at spille. Derudover har vi i Danmark stadig svært ved at behandle patienter med eksempelvis nyrekræft og kræft i bugspytkirtlen, lyder det. Det er ikke bare rygning, som har negativ indflydelse på folkesundheden. Det samme har vores ”besynderlige forhold til alkohol”, siger Hans Henrik Storm.

”Vi drikker helst op til, men også gerne mere end Sundhedsstyrelsens minimumsgrænse, og det har både en betydning for kræft, men også i forhold til leversygdom og sukkersyge,” siger Hans Henrik Storm.

Mindst 250.000 danskere har diabetes, mens 60.000 danskere ikke ved, at de har type 2-diabetes, viser tal fra Diabetesforeningen.

Det er ingen hemmelighed, at danskerne har et særligt højt alkoholforbrug. Det skyldes, at danskerne drikker ofte og meget.

”Du kan godt finde lande, hvor man i gennemsnit drikker lige så meget som i Danmark. Men det specielle ved Danmark – særligt for de unge – er, at det ofte handler om at drikke sig fuld. Der er mange lande, hvor man ikke gør det på samme måde, hvor man ligefrem ser ned på folk, der drikker sig meget fulde. Danmark ligger desværre i top, når det kommer til at drikke sig fuld, og så er der også ligestilling i Danmark, hvad angår alkohol. Det vil sige, at kvinder også drikker fuldskabsorienteret,” siger Torsten Kolind, professor og leder ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, med henvisning til, at større indtag af alkohol er farligst og mest afhængighedsskabende.

En anden af de danske folkesygdomme, som koster mange liv, er den uhelbredelige lungesygdom KOL. Igen er rygning skurken. Det handler altså primært om forebyggelse og tidlig opsporing, så patienterne kan få den bedst mulige behandling. Men der er langt fra den samme bevågenhed om KOL som eksempelvis kræftsygdomme, siger professor Peter Lange, der forsker i sygdommen ved Københavns Universitet.

”Men vi kan også blive bedre til at fokusere på de praktiske aspekter af behandlingen, for eksempel at sikre os, at patienterne bruger inhalationsmedicinen korrekt. Vi ved, at rigtig mange patienter ikke rigtig har styr på det, og de får dermed ikke fuld glæde af deres inhalatorer. Med hensyn til den manglende tidlige opsporing er det ikke kun lægernes skyld. Det handler også om, at folk ikke går til lægen. Nogle måske fordi de er bange for at få at vide, at de har KOL og dermed skal stoppe med at ryge. De vil hellere leve livet, selvom det senere kan vise sig sværere, hvis sygdommen opdages for sent,” siger Peter Lange.

Rygning og alkohol er også et par af forklaringerne på, at der hvert år kommer 55.000 flere tilfælde af hjertekarsygdomme i Danmark, siger Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen.

Manglende indgreb imod eksempelvis rygning betyder, at Danmark ligger som nummer 23 blandt 35 OECD-lande i forhold til nationale tobaks-indsatser. Rangeringen dækker over en samlet vurdering af tobaksprisen, rygereglerne, kampagneindsatser, reklameforbud og hjælp til rygestop i de undersøgte lande.

”Desværre er det gået den forkerte vej i forhold til antallet af rygere inden for de senere år. Derudover ved vi, at overvægt trækker negativt, ligesom det har en negativ indvirkning i forhold til hjertesygdomme, hvis man er stresset eller lever alene,” siger Anne Kaltoft.

Ser man derimod på knogle- og ledsygdomme, særligt de store områder som knæ og hofte, kan der ifølge Søren Overgaard, professor ved Syddansk Universitet og overlæge i ortopædkirurgi ved Odense Universitetshospital, måske være tale om en lille positiv udvikling. Han nævner således, at man i dag opererer det samme antal som for år tilbage, selvom der er kommet flere ældre til i Danmark.

”Derfor kan der være tale om et lille fald i, hvor mange der har brug for en operation. Det kan måske skyldes, at vi er i bedre form, og at sundhedstilstanden generelt er bedre,” siger Søren Over- gaard, som har indtryk af, at Danmark rangerer på samme niveau som de øvrige kandinaviske lande i håndteringen af knogle- og ledsygdomme som eksempelvis gigt.

Et andet sted, hvor der er sket fremskridt, er inden for astma- og allergiområdet, forklarer Hans Jürgen Hoffmann, professor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i netop luftvejssygdomme. Hans vurdering er, at Danmark er bedre til at behandle astma og allergi, end man er i England og Norge. Det skyldes blandt andet, at der er blevet oprettet flere højtspecialiserede centre, som gør, at man får den samme gode behandling, uanset hvor man befinder sig i Danmark.

”Det er et fremskridt, synes jeg. Men vi ved også, at vi ikke finder alle de personer med astma eller allergi, som vi forventer. Det skyldes nok dels, at folk ikke kommer til læge, dels måske at nogle praktiserende læger mangler kendskab til luftvejssygdomme eller henvisningsmuligheder. Så det handler om at udbrede mere viden til befolkningen, men det handler måske også om, at vi nogle gange mangler viljen til at tage til læge,” siger Hans Jürgen Hoffmann.

Psykiske lidelser er også kategoriseret som en af de otte folkesygdomme, og på området for psykisk sygdom kunne Danmark med fordel lade sig inspirere af, hvordan man gør i Norge og England, siger formand for Dansk Psykologforening Eva Secher Mathiasen.

”I Norge har man for mange år siden indrettet det sådan, at man bruger en større del af midlerne i sundhedsvæsenet på psykiske lidelser. Man har simpelthen prioriteret behandlingen og kvaliteten af psykiatrien langt højere end i Danmark. I England har man i mere end 10 år haft en model, hvor man giver gratis psykologhjælp til alle med angst og depression, som har et relevant behandlingsbehov” siger Eva Secher Mathiasen.