Prøv avisen

Historien om julefrokosten: Fra et lille glas portvin til drukfest

De tidligste julefrokoster, vi har bevis for, blev holdt fra 1940'erne. Det traditionelle ved festen var, at julefrokosten som regel blev holdt dagen før juleaften, forklarer Anders Christensen, arkivar hos Dansk Folkemindesamling Foto: Jens Nørgaard Larsen/Danmark

Fra et glas nådig portvin på chefens kontor til en drukfest, som nogle ledere helst ser sig undtaget fra. Historien om julefrokosten handler om lighed mellem ansatte og om at fejre et års kulmination

"Og jeg kan glæde forsamlingen med, at kopimaskinen er sprittet af".

Sådan sagde den danske komiker og sanger Michael Carøe, da han for nogle år tilbage havde fået æren af at byde et firmas medarbejdere velkomne til deres årlige julefrokost. Festen blev ikke holdt på kontoret, så der var selvfølgelig ikke nogen kopimaskine, men bemærkningen spiller på de associationer, mange har i forbindelse med julefrokost på arbejdspladsen: løssluppenhed hos høj og lav, våde varer i lange baner og kåde bekendtskaber i kopirummet.

Erindringen om Carøes velkomst kommer fra tilstedeværende ved den nævnte julefrokost, Vincent Fella Hendricks, der er dr.phil., ph.d. og professor i formalfilosofi på Københavns Universitet. Ifølge ham er julefrokosten en fast del af vores arbejdskultur og bærer mange indforståede associationer med sig:

LÆS OGSÅ: Danske firmaer nedtoner jul og holder mangfoldighedsfester

Alle deler med hinanden ved festivitaslejligheder såsom julehøjtiden, chefer som sekretærer, høj som lav, tyk som tynd. Folk samles, og det gør de, fordi alle respekterer højtiden på samme måde.

Men hvornår startede traditionen med julefrokoster i Danmark? Det har arkivar hos Dansk Folkemindesamling, Anders Christensen et godt bud på:

Julefrokosterne opstod i efterkrigstiden. Dengang var det i højere grad, når man var færdig med arbejdet den 24. december, at man nogle steder blev inviteret ind til chefen og fik et glas portvin, et stykke kransekage og ønskede hinanden glædelig jul. Mange stod så og trippede for at komme hjem til familien og julemaden. De tidligste julefrokoster, vi har bevis for, blev holdt fra 1940erne, og efter 40erne bliver det til en regulær fest. Det traditionelle ved festen var, at julefrokosten som regel blev holdt dagen før juleaften, siger Anders Christensen.

Han påpeger, at man først senere ser de fælles julefrokoster, hvor chefen sidder ved siden af det øvrige personale og spiser julemad:

I 1965 var det stadig en relativt ny tradition, at der på arbejdspladsen var julefrokost, hvor man annullerede det hierarki, man ellers havde, og på den måde udjævnede niveauerne. Førhen var det helt usædvanligt, at direktøren sad og spiste julefrokoster med medarbejderne, siger Anders Christensen, og fortsætter:

Nogle arbejdspladser bestod meget af stillesiddende arbejde, eksempelvis på et cigarværksted, hvor der ikke var larm fra maskiner. Der sad medarbejderne og sang på livet løs. Stemningen var ekstra høj op imod jul, og den blev udtrykt gennem sangene. På de stille arbejdspladser var en anden stemning og jargon, end der, hvor der var larmende maskiner, siger Anders Christensen og nævner en sang, der er skrevet i 1946 i forbindelse med en julefrokost.

Den går på melodien Højt fra træets grønne top og et af sangens syv vers beskriver, hvordan medarbejderne selv måtte tage mad med til et fælles bord den sidste dag inden juleferien:

Den sidste Dag forinden Jul
Vi samles omkring bordet
Vi har spist vor medbragt Sul
og vil nu tage Ordet:
En Vise vil vi synge, som
sikkert høres viden om,
først vi bruger Røsten
saa vi slukker Tørsten

Sang og våde varer begyndte også at være er en del af selve julefrokosten i slutningen af 40erne. Men ifølge Anders Christensen var der langt mindre druk til de tidlige julefrokoster. Først i løbet af 60erne og 70erne blev det mere fugtigt. I 1976 kom filmen Julefrokosten med Preben Kaas i hovedrollen, hvor den kendte forestilling om den vilde, våde og vovede julefrokost blev manifesteret, hvilket forårsagede et stort boom i julefrokostkonceptet.

Det billede har stort set hængt ved danskerne siden, og mange regner sikkert også i år med at skulle til en våd julefrokost med kollegaerne.

I mange firmaer er julefrokosten blevet årets højdepunkt med en masse festivitas. Man har i løbet af året opsparet et behov for at slå sig løs, og det gør man så, siger Birthe Linddal, der er sociolog og stifter af Fremtidsforskeren.dk.

Hun forklarer, at man i de gamle landbrugssamfund holdt en stor, årlig høstfest i landsbyerne som en kulmination på det forgangne år. Også i industrisamfundet, hvor arbejderne havde fysisk hårde jobs, fungerede festen som en ventil. Og julefrokosten er også en ventil i dag i det videnssamfund, vi er en del af:

Når man drikker sammen til julefrokosten, skabes der et rum for i højere grad at gå ind i hinandens privatsfærer og måske få sagt nogle sandheder. Det er nok derfor, nogen ledere ikke bryder sig om at gå til de julefrokoster. I den kulturelle praksis, der er omkring julefrokost, er der opstået en tendens til, at det er tilladt at bryde de normale sociale kodekser.

Selvom mange stadig forbinder julefrokoster med fest, mad, alkohol, flirteri og måske utroskab, peger Birthe Linddal på, at der er en modtendens på vej i vores kultur, som måske vil smitte af på den måde, vi holder julefrokoster nu og i de kommende år:

Måden, man har det sjovt på, virker generelt anderledes i dag. I vores videnssamfund er folk sammen på en anden måde, og mange vil hellere snakke og skabe gode relationer, end de vil drikke hjernen ud. Der ses også en tendens til større gennemskuelighed, frem for idéen om julefrokosten som en mørklagt aften, hvor man kan gøre som man vil, uden at nogen vil tage det til efterretning.