Prøv avisen

Historiens myter er svære at få bugt med

Her er kong Christian X på over den gamle grænse ved Frederikshøj Kro på sin hvide hest som absolut ikke var kalket, som myten ellers fortæller. Kongen blev fulgt af kronprins Frederik og prins Knud (th). – Foto: Scanpix Historical

Selvom forskellige myter fra Danmarkshistorien flere gange er blevet tilbagevist, bliver den brede befolkning ved med at tro på fortællingerne. Historiker mener, at myterne er vigtigere for vores nationale selvforståelse end fakta

På Syddansk Universitet (SDU) har en forskergruppe sat sig for at opspore kilderne og årsagerne til nogle af den danske nations stærkeste og mest yndede myter, der alle udspringer af nederlaget i 1864. Myterne er allerede flere gange tilbagevist af andre faghistorikere, men det er ikke noget, offentligheden lader sig mærke med. Derfor skal forskerne gennemgå og analysere den politiske debat, undervisningsmateriale og kulturelle produkter siden 1864 og indtil i dag, for at finde ud af, hvorfor myterne er opstået, og hvorfor de bliver ved med at dominere historiefortællingen.

Lektor i historie på SDU Rasmus Glenthøj står i spidsen for forskningsprojektet, og han fortæller, at de etablerede sandheder kan hænge forunderligt godt fast i vores fælles bevidsthed.

”Hvis vi tager den mest udbredte myte fra selve krigen: Nogle skøre nationalliberale sendte Danmark ud i en krig, vi aldrig kunne vinde. Opsummeret betyder det, at det var vores egen nationalismes skyld, at vi tabte krigen. Den historie er gennem tiden både blevet fortalt i faglitteraturen og i fiktionen, og det gør den stadig. Den blev spidsvinklet i Tom Buk-Swientys bøger og gjort surrealistisk af Ole Bornedal i DR’s drama-serie ’1864’. Sandheden er, at de nationalliberale havde en del af skylden, men der var mange faktorer. Nutidens ensidige fremstilling af sagen stammer direkte fra periodens politiske debat. Det betyder, at et politisk partsindlæg er blevet gjort til sandheden, og det kan forklares på to måder. Den ene er, at de nationalliberale tabte kampen om historien sammen med deres politiske og videnskabelige magt. Den anden årsag er, at forklaringen har været let fattelig og politisk brugbar for eftertiden.”

Rikke Alberg Peters er lektor ved Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling. Hun fortæller, at forskningen i selve myterne er en stigende tendens blandt historikere.

”Inden for de seneste år er der kommet mere fokus på, hvordan historien bliver fortalt, af hvem og hvorfor – det såkaldte historiebrug. Det er i historisk sammenhæng en relativt ny måde at se historien på. Historie er ikke længere et fag, der kun skal søge de faktuelle hændelser, nu er det en gren af historieforskningen også at undersøge, hvordan historien bliver brugt.”

Hun fortæller, at myter om historien kan være svære at få bugt med.

”Hvis de alternative forklaringer har et godt tag og former befolkningens verdensbilleder og forståelser, så er de så at sige så magtfulde, at folk er ligeglade med, hvad fagkundskaben siger. Det er gået mere og mere op for os, der arbejder med historie, at uanset hvor meget vi prøver at overbevise befolkningen om de videnskabeligt korrekte udlægninger af begivenhedernes gang, så er det som om, det preller af.”

Netop det billede kan historieforsker Mette Frisk Jensen fra Aarhus Universitet bekræfte. Hun er leder af hjemmesiden danmarkshistorien.dk, hvor faghistorikere – primært fra Aarhus Universitet – deler deres viden. En af formidlingsformerne er med konceptet ”Mytedrab”. Lige nu har danmarkshistorien.dk 25 artikler med mærkatet. Og nogle af dem har virkelig skabt debat.

”Tag historien om, at Per Hækkerup gav oliefelterne i Nordsøen til Norge på grund af fuldskab – den historie er der ikke hold i. Men når vi lufter historien på eksempelvis vores Facebookside, bliver folk ved med at påstå, at det er sandt. Så er det ligegyldigt, at en professor i historie siger, at historien er en myte.”

En anden historie, der virkelig skabte debat, var myten om, at Christian X’s hest var kalket hvid ved Genforeningen i 1920.

”Du kan tro, at folk var oppe at køre over det. For dét havde de hørt,” siger Mette Frisk Jensen.

Historiker og tidligere højskoleforstander Asser Amdisen mener, at selve myterne fortæller meget om os selv.

”Mange historikere har travlt med at aflive myter. Men man må skelne mellem fakta og de historier, vi gerne vil fortælle og høre. For selve studiet af myterne er vigtigt, for de vedtagne sandheder fortæller en masse om, hvordan vi forstår os selv og ser os selv. Myterne er betydeligt vigtigere for vores nationale selvforståelse end fakta.”