Prøv avisen

Historieundervisningen skal ud i virkeligheden

Skoleeleverne kan blandt andet stifte bekendtskab med Roskilde Domkirke, når de løfter blikket fra bøgerne og i stedet bevæger sig rundt i byen i historietimerne i et samarbejde med det lokale museum. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når der står historie på skoleskemaet, bliver folkeskoleelever landet over smidt uden for døren og ud i nærmiljøet. De lærer, at de selv er en del af historien, lyder det fra initiativtager

En genbrugsbutik og en smed her, en boligblok og et plejehjem der. Det er måske ikke alle forundt at vide, hvorfor ens by ser ud, som den gør. Men det vil et nyt projekt gøre op med på landets folkeskoler. For at højne elevernes interesse for historie, bliver eleverne derfor smidt uden for døren, når skoleklokken ringer og kalder til historietime.

Et samarbejde mellem Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling samt Professionshøjskolen Absalon vil nemlig have eleverne til at gå på opdagelse i deres nærmiljø, så de selv kan undersøge, hvilke historier deres nærområde rummer, og hvorfor det er interessant for dem.

”Eleverne er og bliver selv en del af historien, og det skal de have mere viden om,” lyder det fra en af initiativtagerne til projektet, Jens Aage Poulsen, som er lektor ved Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Han forklarer, at det i dag er en udfordring for historieundervisningen, at den høj grad handler om det, der ligger uden for eleverne selv. Han har forsket i folkeskoleelevers forhold til historiefaget, og da han i 2015 blandt andet adspurgte en række elever: ”Bliver du selv en del af historien?,” var svaret klart.

”De oplever, at de kun bliver en del af historien, hvis de en dag får en vigtig titel og for eksempel bliver statsminister eller general i militæret. Og det er jo langtfra tilfældet,” forklarer han og fortæller, at det er vigtigt, at eleverne kan mærke, at undervisningen har noget med dem selv at gøre, hvis man vil vække deres lyst til at lære.

”Når en skoleelev i historieundervisningen møder en internetportal eller en bog for at tilegne sig viden, møder han eller hun ikke den nødvendige fortid i faget. Ved at bevæge sig ud i nærområdet og se på bygninger og kunst eller møde og tale med ældre borgere, får eleverne direkte kontakt til den verden, de lever i.”

Jens Aage Poulsen forklarer, at en af de centrale intentioner i folkeskolereformen fra 2013 er, at nærområdet i højere grad bruges som læringsrum. Derudover fremgår det af læringsplanen for historiefaget, at eleverne i højere grad arbejder undersøgende og problemorienteret.

Derfor har Historielab – Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling samt professionshøjskolen udarbejdet seks forslag til, hvad skolerne kan gøre for at imødegå det ønske. Det har blandt andet udmøntet sig i en mobilapplikation, som eleverne kan bruge til at udarbejde forklaringer om historiske, kulturelle og religiøse emner i nærmiljøet.

En mobilapplikation, som man på Absalons Skole i Roskilde har gjort brug af, fortæller historieunderviser på skolen Per Ivert Skovsgaard. Han forklarer, at skolen har taget initiativet om at få børnene ud af klasselokalerne til sig, og at man har indgået et samarbejde med Roskilde Museum for at vække elevernes interesse for faget.

”På skolen ønskede vi, at eleverne skulle have mulighed for at opleve og lære om Roskilde bys historie ved at bevæge sig rundt i den. Det gik hurtigt op for eleverne, at de til daglig er omgivet af historie, og at det ikke blot er noget, der står en masse ord om i nogle bøger,” fortæller han.

Sammen med Roskilde Museum blev der udvalgt en række vigtige historiske epoker i byens historie, som eleverne i grupper fik til opgave at undersøge. Blandt andet var de på museet for at se på malerier, og derefter skulle de på jagt i byen for at finde nøjagtigt det sted, som nogle af malerier i sin tid blev malet. Derudover var elevernes opgave at finde ud af, hvorfor området havde ændret sig med årene.

”Det er en super fin måde for dem at lære om vigtige nedslag i historien,” siger Per Ivert Skovsgaard, som også er bevidst om, at det betyder nogle fravalg i historieundervisningen.

”Men jeg kan mærke på eleverne, at de får sig nogle aha-oplevelser og derved bliver mere engagerede, fordi det går op for dem, at historie ikke er fortid, men derimod noget, som omgiver os alle.”