Jøder har været hadet for mange ting gennem tiden. De har både været for fattige og for rige, for kommunistiske og for kapitalistiske og nogen, der holdt sig for meget for sig selv og havde for stor indflydelse på samfundet. Fælles for hadet har været, at det altid er blevet erstattet af en ny anledning til antisemtiske handlinger og ytringer. Og sådan er det endnu i dag. Det var der enighed om blandt talerne på en konference om antisemitisme, der mandag blev afholdt på Christiansborg.
Konferencen var arrangeret af Fælleskomitéen for Israel, som er en paraplyorganisation for Israel-venlige foreninger i Danmark, og godt 180 havde tilmeldt sig, hvoraf flere måtte se med online på grund af coronarestriktioner. Anledningen var regeringens kommende handlingsplan mod antisemitisme i Danmark, som blev igangsat efter flere tilfælde med chikane og hærværk mod jøder i 2019, blandt andet på en jødisk gravplads i Randers.
I sin velkomst slog formanden for Fælleskomiteen for Israel, Henrik Chievitz, fast, at antisemitismen stadig ”kaster lange skygger over Danmark.” Han henviste til den chikane, danske jøder har oplevet de senere år, som også har ført til bevogtning af jødiske institutioner som synagogen og Carolineskolen ved København.
”Jeg håber, konferencen kan gøre os skarpe på vores værdier og hjælpe os til at sige, at nok er nok. At nu vil vi ikke mere. Det kan ikke passe, at en medborgergruppe skal udsættes for det her,” sagde han.
Selvom den hærværk, som sidste år var anledningen til regeringens handlingsplan, blev knyttet til en nynazistisk forening, var det ikke højreradikale grupper, som dagens talere var mest bekymrede for. For truslen mod jøder kom fra nye sider og var blevet mere uforudsigelig, sagde historiker og forfatter Bent Blüdnikow blandt andet i sit oplæg.
”De nye nazister er folk, der tror på tilfældige konspirationsteorier på nettet. Det er der, den uforudsigelige fare opstår. Der er ikke tale om antisemitisme fra organiserede højre- eller venstreradikale, men fra konspirationsteoretikere,” sagde han og tilføjede, at særligt én anden gruppe bekymrede ham i dag.
”Der er ingen tvivl om, at den nuværende største trussel for jøder i Danmark er stereotyper, had og fordomme blandt muslimske minoriteter i Europa. Der er undersøgelser, der siger, at en stor del muslimske minoriter i Europa, mener at jøder styrer medierne og pengefolk og har ondsindende tanker. Det er en konsekvens af mellemøstkrisen og de arabiske medier, og det er ganske forfærdeligt.”
Derudover pegede Bent Bludnikow på, at der er inden for de seneste 40 år er opstået en ny form for jødehad, som kommer til udtryk i en kritik staten Israel og den jødiske bevægelse zionismen, som netop kæmper for jødernes ret til deres eget land. Samme oplevelse havde flere af dagens andre talere. Det gjaldt blandt andet Juliane Wetzel, der arbejder i Centret for Antisemitisme-forskning i Berlin og deltog i mødet over en netforbindelse.
”I mange europæiske lande lader folk til at bruge Israel til at sige, hvad de har imod jøder. For hvis de forbinder deres kritik med Israel, virker det ikke antisemitisk. Men det er det,” sagde hun.
Også Israels viceambassadør Davy Antebi konkluderede i sin tale, at antizionisme var blevet det nye antisemitisme.
”Jøder må nu skjule deres kærlighed til Israel, og de holdes ansvarlige for det, der sker i Mellemøsten,” sagde han.
Til konferencen deltog også justitsminister Nick Hækkerup (S), som fortalte om regeringens kommende handlingsplan mod antisemitisme. Ifølge ham forventer regeringen at kunne drøfte konkrete initiativer senere på året, hvilket kan indebære alt fra mere sikkerhed til øget oplysning i skoleundervisningen.
”Der er ikke en simpel vej til at forebygge, at danske jøder oplever at blive forfulgt på ny. Derfor er jeg glad for, at et samlet folketing i januar tog afstand fra det, der skete i Randers, og at vi besluttede at lave en handlingsplan,” sagde han og tilføjede, at regeringen ønsker at handle rettidigt.
”Vi skal stoppe udviklingen, inden antisemitismen slår rødder i samfundet.”