Historikere: Borgerliges forbindelser til apartheid og diktatur bør granskes

Venstreorienteredes forbindelser til Sovjetunionen er blevet kulegravet, men der mangler tilsvarende debat om højrefløjens støtte til apartheid og diktaturer i Latinamerika, mener debattør

Chiles diktator Augosto Pinochet kom til magten ved et kup i 1973. Den tidligere formand for den danske afdeling af World Anti-Communist League, Erik Dissing, gav i Det Fri Aktuelt den 18. september 1988 udtryk for sympati for Chiles diktator. ”Hvis man ser bort fra alle flosklerne, så er det en kendsgerning, at general Pinochet har været en lykke for Chile,” sagde Erik Dissing, der var medlem af kommunalbestyrelsen i Tårnby for De Konservative. Pinochet, der døde i 2006, gik af som præsident i 1990, men forblev øverstbefalede for hæren til 1998.
Chiles diktator Augosto Pinochet kom til magten ved et kup i 1973. Den tidligere formand for den danske afdeling af World Anti-Communist League, Erik Dissing, gav i Det Fri Aktuelt den 18. september 1988 udtryk for sympati for Chiles diktator. ”Hvis man ser bort fra alle flosklerne, så er det en kendsgerning, at general Pinochet har været en lykke for Chile,” sagde Erik Dissing, der var medlem af kommunalbestyrelsen i Tårnby for De Konservative. Pinochet, der døde i 2006, gik af som præsident i 1990, men forblev øverstbefalede for hæren til 1998. Foto: Cris Bouroncle/AFP/Scanpix

Mens forskellige venstrefløjspartiers direkte eller indirekte støtte til diktaturer i Sov-jetunionen, Østeuropa og Kina er blevet endevendt af historikere og journalister, har der været meget begrænset debat om nogle borgerlige politikeres støtte til apartheidregimet i Sydafrika eller højreorienteredes opbakning til Chiles tidligere præsident Augusto Pinochet, der tog magten ved et blodigt militærkup i 1973.

Det mener debattør, historiker og vært på DR 2 Adam Holm, der i en kronik i dagbladet Politiken slår til lyd for, at det borgerlige Danmark udviser en højere grad af selvransagelse og gør op med fortidens støtte til totalitære kræfter og tvivlsomme diktaturer.

Han henviser til, at Fremskridtspartiet i 1991 betegnede kritikken af apartheidregimet i Sydafrika som en hetz. Og at Pia Kjærsgaard som fremtrædende politiker fra Fremskridtspartiet i 1988 talte på en kongres i Taiwan, arrangeret af World Anti-Communist League. Organisationen var kendt som en højreorienteret bevægelse, hvis spanske kontor blev ledet af den tidligere nazist og SS-leder Otto Skorzeny. Bevægelsen fik også støtte fra Alfredo Stroessner, der ledede et berygtet diktatur i Paraguay fra 1954 til 1989. Herhjemme blev organisationen støttet af den tidligere konservative udenrigsminister Ole Bjørn Kraft.

Historiker og professor emeritus Bent Jensen, der har forsket i venstrefløjens fascination af stalinismen i 1930'erne og desuden har udgivet en omfattende undersøgelse af den kolde krig i Danmark, vil ikke afvise idéen om at undersøge højrefløjens rolle.

”Der kan aldrig forskes nok, og det er da muligt, at nogen synes, der har været for meget interesse om venstrefløjen. De, der har kræfterne og lysten, kan bare gå i gang. Vi lever i et land, hvor der er ytrings- og forskningsfrihed. Vi har snesevis af uddannede historikere på universiteterne, så det er bare med at tage fat,” siger Bent Jensen.

Den fremtrædende koldkrigsforsker er dog ikke impone-ret over Adam Holms eksempler.

”Det er nogle lidt tilfældige pluk. Han skriver, at Pia Kjærsgaard engang har holdt en tale for World Anti-Com-munist League. Det er en organisation, som mig bekendt ikke har spillet nogen større rolle - i hvert fald ikke i Danmark,” siger Bent Jensen.

Historiker professor emeritus Claus Bryld tvivler på, at en granskning af højrefløjens forbindelser til tvivlsomme diktaturer bliver til virkelighed, selvom en sådan undersøgelse efter hans opfattelse ville være på sin plads.

”Flere på venstrefløjen har skrevet selvkritiske erindringer om deres rolle. Jeg tror ikke, at højrefløjen på samme måde selv vil gå i gang med at undersøge fortiden. Der er historikere, der har skrevet om højrefløjens udskejelser, men det er ikke trængt igennem i medierne. Derimod har kritikken af venstrefløjens rolle været en meget vigtig del af værdikampen, og kompasset har peget i én retning. Man har rettet kritikken mod venstrefløjen bredt og generelt, selvom det i virkeligheden kun var Danmarks Kommunistiske Parti, der helt og aldeles stod på Sovjetunionens side,” siger Claus Bryld.

Han betragter den store fokus på venstrefløjens forbindelser til diktaturer som et udtryk for, at størstedelen af dansk presse er borgerlig .

”Det kan lyde banalt, men jeg tror, det er forklaringen. Der er skrevet meget om Konservativ Ungdoms nazificering i 1930'erne, men det kniber mere med kritisk at afdække de borgerliges og højrefløjens rolle i tiden efter Anden Verdenskrig,” lyder det fra Claus Bryld.