Historikere om nytårstale: Dronningen stiller krav til indvandrere

I sin nytårstale skelnede dronning Margrethe mellem de velintegrerede indvandrere og dem, der ikke gør en indsats. Det viser en udvikling i holdningen til integration og flygtninge, siger historikere, som samtidig finder opmærksomheden på Aarhus interessant

Dronningens måde at omtale udlændingespørgsmålet på er ifølge historiker og kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen det mest markante ved årets tale.
Dronningens måde at omtale udlændingespørgsmålet på er ifølge historiker og kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen det mest markante ved årets tale. . Foto: Nanna Navntoft/Polfoto.

”Så kommer vi med vores ’danske humor’ og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder - det kan vi ikke være bekendt.”

Gensidige forventninger til udlændinge

Sådan sagde en dengang 44-årig dronning Margrethe i sin nytårstale i 1984 om danskernes forhold til flygtninge og indvandrere. Nytårstalen er i dag en af hendes mest kendte, og den var samtidig begyndelsen på en lang række taler, hvor indvandring og integration er blevet nævnt.

Men hvor budskabet de første år var, at danskerne skulle tage pænt imod de fremmede, så ser man i højere grad, at Dronningen også forventer noget af dem, der kommer til landet.Som det lød i årets tale:

”Flygtningene må forstå, hvor de er kommet hen: Til et land, hvor ikke blot klimaet er et helt andet, men hvor livsformen og skikkene er andre og har en lang historie og dybe rødder.”

Dronningen lagde hårdt ud

Netop Dronningens måde at omtale udlændingespørgsmålet på er ifølge historiker og kongehuskender Lars Hovbakke Sørensen det mest markante ved årets tale.

”Udlændingeproblematikken er især blevet omtalt i nytårstaler mellem 1984 og 1993 og igen efter 2001, hvor der er kommet stigende fokus på, at udlændinge skal tilpasse sig den danske kultur og identitet. I år lavede hun et skel mellem dem, der er gode til at integrere sig, og dem, der ikke er, og sagde, at de velintegrerede ikke skal lide under, at nogen ikke gør sig umage. Den gruppe skal vi tage pænt imod, fordi de gør en indsats,” siger han.

Samme opfordring til flygtninge og indvandrere bemærkede Jes Fabricius Møller, der er lektor i historie ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Han finder det samtidig interessant, at Dronningen indledte sin tale med emnerne terror og flygtninge og først derefter berørte mere nære og bløde temaer.

”Ved at disponere talen på den måde, talte hun tydeligt ind i de to meget store bekymringer, som de fleste af hendes tilhørere sidder med: Hvem rammes næste gang af terror, og hvad skal der ske med samfundet og danskheden, når der kommer flere flygtninge til landet? På den måde vil mange danskere føle sig talt til af Dronningen.”

Europæisk kulturhovedstad og ensomhed

Både Lars Hovbakke Sørensen og Jes Fabricius Møller var overraskede over, at Aarhus og byens titel som europæisk kulturhovedstad i 2017 blev nævnt specifikt i talen. Kombineret med omtalen af årets sommertogter rundt i landets egne kan man ifølge Jes Fabricius Møller mærke, at det var dronningen af Jylland, der talte nytårsaften. Ifølge Lars Hovbakke Sørensen viser det også en interesse for det europæiske.

”Hun har altid lagt meget vægt på, at Danmark ikke skal være sig selv nok, og i en tid med kriser i EU-samarbejdet er det fint at lægge vægt på kulturhovedstaden. Derudover har der lydt kritik af, at Dronningen har været lidt for meget bare i hovedstaden. Derfor er det klogt at betone Danmark uden for København,” siger han.

I sin tale fokuserede dronning Margrethe også på, at de nære og menneskelige relationer ikke må glemmes i danskernes fortravlede hverdag, og hun lagde særlig vægt på ensomhed. Netop det fokus glæder korshærspræst i Aalborg Stift Lena M. Bentsen.

”Det er dejligt, at hun fra sin position har opmærksomhed på et nærværende problem, som rammer alle aldersgrupper. Vi er nogle professionelle organisationer, der er opmærksomme på problemet, men hvis der virkelig skal ske noget, må vi se det som en fælles opgave at tage hånd om et ensomt menneske, som Dronningen sagde. Så kan vi bedre favne problemets alsidighed,” siger hun.