En undseelig middelalderseglstampe af bronze dukkede i foråret 2020 op af mulden ved den lille østjyske by Gylling nord for Horsens Fjord. Den blev indleveret til Moesgaard Museum og endte på historiker Kasper H. Andersens skrivebord.
”Vi får mange fund ind på museet, men det stod hurtigt klart for mig, at denne seglstampe var noget specielt. Motivet på stampen så ud til at være et nældeblad og dermed forbundet til de magtfulde greveslægter i Holsten, der stod centralt i danmarkshistorien i store dele af middelalderen. Jeg havde også fat i den latinske indskrift og kontaktede en god kollega på Nationalmuseet, Lisbeth Imer, for at få min mistanke bekræftet, og vi var begge ganske overraskede”, fortæller Kasper H. Andersen.
Den latinske indskrift lød: ”S’ HINRICI COMITIS HOLSACI”, hvilket oversat til dansk betyder ”Grev Henrik af Holstens segl”. Det holstenske islæt fremgår også af våbenskjoldets nældeblad. Nældebladet blev anvendt som symbol af slægten Schauenburg og blev et vigtigt holstensk symbol, da Schauenburgerne tidligt i 1100-tallet fik Holsten som grevskab. Slægtens magt voksede i de følgende århundreder, og de fik stor indflydelse på tidens magtpolitiske forhold.
”Meget tydede på, at vi stod med den første grevelige seglstampe fra perioden. Skrifttypen på seglstampen er typisk for 1300-tallet og tiden lidt før og efter, hvilket indsnævrede feltet af mulige ejere til fire Henrik’er af Holsten. Så jeg pløjede mig igennem hundredvis af samtidige kilder, kontaktede danske og tyske kolleger, Rigsarkivet og andre relevante steder i håb om at finde en match til seglstampen på et dokument eller andre oplysninger, der kunne udpege ejeren”, fortsætter Kasper H. Andersen.
Middelalderens seglstamper fungerede som en underskrift eller vore dages NemID, og de er en relativt hyppigt funden genstand fra middelalderen. Identifikation af ejeren er straks sværere, men med seglstampen fra Gylling ramlede man lige ind i samfundets øverste lag, og så bliver det straks nemmere at efterspore folk i bevarede kilder.
Middelalderhistoriker Anders Bøgh fra Aarhus Universitet har et indgående kendskab til 1300-tallets magtpolitik og skiftende alliancer og blev inddraget i opsporingsarbejdet omkring seglstampen fra Gylling. Efterhånden pegede pilen på en ikke helt ukendt greve, Henrik 2. med tilnavnet ”Jern-Henrik”:
”Jeg blev vildt forbløffet over, at en så kendt historisk persons seglstampe er fundet ved Gylling. Uden et bevaret aftryk i form af et segl på dokument, der oplyser beseglerens identitet, kan vi naturligvis ikke vide os helt sikre, men netop Henrik 2. havde meget at gøre i Danmark. Som ældste søn af grev Gerhard af Holsten, også kendt som den kullede greve, arvede Henrik og lillebroderen Claus faderens pant i det meste af Jylland og hele Fyn, da han blev myrdet i Randers i 1340. Den arv har nok ikke været helt ligetil, da de to også arvede opgøret med de danske adelsfolk, der ville af med de holstenske panthavere”, forklarer Anders Bøgh.
Så grev Henrik 2. har fulgt de danske forhold tæt og var ofte på krigsfod her, først mod de jyske oprørere, siden i alliance med andre jyske oprørere i de gentagne kampe med kong Valdemar Atterdag om magten i Danmark og i spidsen for den tyske flåde, som i 1368 belejrede og erobrede København. Han kæmpede også på engelsk side i den store Hundredårskrig mellem England og Frankrig, og fik nok i den forbindelse sit tilnavn og ry som en af tidens store krigere.
Hvordan den berømte kriger endte med at miste sin seglstampe ved Gylling, er der flere mulige forklaringer på. En retslig kilde fra 1340 omtaler, at Henrik udplyndrede nogle hanseatiske købmænd i havnen i Horsens og uden for byen. Henrik og hans mænd havde altså sejlet ind i Horsens Fjord og derved passeret Gylling.
Efter faderens voldsomme død havde Henrik 2. og hans bror en allieret i den holstenske adelsmand Markvard Rostrup, som var gift med en datter af ridder Lauritz Trugotsen af Gylling og i medgift fik gods på egnen. Markvard Rostrup sad også som kommandant på borgen, Skanderborg.
Henrik 2. kan altså knyttes til Gylling, da han først plyndrede området og siden fik en allieret på egnen og kan have tabt seglstampen ved en af disse lejligheder.
Datidens konger og adelsmænd brugte ofte flere forskellige segl, og det gjaldt nok også grev Henrik 2. Officielle segl som kongens rigssegl og de store grevesegl blev benyttet til vigtige dokumenter som traktater, mens man til hverdag og besegling af breve og mindre vigtige dokumenter brugte de små, personlige seglstamper.
Seglstampen fra Gylling ser ud til at være et sådant hverdagssegl ud fra størrelsen og den håndværksmæssige kvalitet at dømme, men den er fortsat et ganske enestående fund.