Er et erindringsværk skrevet af en ikke-angrende dansk nazist og SS-officer så ondt og forskruet, at det bør gemmes og glemmes?
Eller fortjener det netop at blive udgivet - tilsat en indledning og udførlige fodnoter - som et kildeskrift, man kan lære af?
Det er den kamp om historien, som knytter sig til bogen ”Et liv uden fædreland - Søren Kams erindringer”, som historikerne John T. Lauridsen og Mikkel Kirkebæk på tirsdag udgiver på forlaget Lindhardt og Ringhof.
Bogens indhold er kontroversielt, fordi Søren Kam ikke alene afviser og bortforklarer sin egen og den tyske hærenhed Waffen-SS’ andel i udryddelseskrigen under Anden Verdenskrig samt sin egen medvirken til mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen i Lundtofte 30. august 1943.
Der er tilmed intet som helst, der tyder på, at Søren Kam på noget tidspunkt i sit 93-årige liv, der sluttede i marts i år, frasagde sig den nazistiske ideologi.
Allerede inden udgivelsen er bogen blevet mødt med protester fra blandt andre de tidligere medlemmer af modstandsgruppen Holger Danske Povl Falk-Jensen og Lis Mellemgaard samt tidligere overrabiner Bent Melchior, der ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten alle mener, at Kam både var landsforræder og et ondt menneske, og at hans version af sandheden derfor ikke fortjener at blive offentliggjort.
Men det er naturligvis ikke for at udbrede nazisme, at bogen udgives, understreger såvel historikerne som forlaget. Tværtimod.
”Som kildemateriale er Søren Kams tekst unik. Der er ingen andre dansk frivillige, som på denne vis efter 1945 har nedskrevet en tekst, der fremstiller både krigsdeltagelsen og de mange år under falsk identitet i Tyskland. Desuden rummer erindringerne et helt katalog af forklaringer, hvor han udskriver sin medvirken i og viden om forbrydelserne, der foregik omkring ham under Anden Verdenskrig,” siger Mikkel Kirkebæk.
John T. Lauridsen tilføjer, at han og kollegaen ikke blot har villet være penneførere eller budbringere for Søren Kams synspunkter, men i en lang indledning samt udførlige fodnoter systematisk korrigerer og tilbageviser Søren Kams forvanskninger.
Dermed bliver bogen en blotlægning af et velskrevet forsøg på at skabe en nazistisk modhistorie til den almindeligt accepterede fremstilling af Anden Verdenskrig.
Projektet mødes imidlertid også med skepsis af Erik Høgh-Sørensen, journalist og forfatter til bogen ”Drabet på Clemmensen - og historien om Søren Kam” fra 2013. Han er bange for, at Kam trods de modsigende fodnoter får for meget taletid.
”Det er positivt, hvis de vil afsløre Søren Kam som den patologiske løgnhals, han var. Men jeg mener, de risikerer at åbne for en historierevisionisme - en relativering af, om alt det, SS og Nazityskland gjorde, nu var helt så slemt, som man siger. Ikke mindst nu, hvor de sidste, der oplevede det selv, falder fra, finder jeg det problematisk,” siger Erik Høgh-Sørensen, som selv har haft dele af Søren Kams 200 håndskrevne sider med erindringer til gennemlæsning og citerer herfra i sin egen bog.
Dennis Hornhave Jacobsen er formand for Foreningen af Lærere i Samfundsfag og Historie. Han ser det som en oplagt mulighed for historieundervisere at kunne bruge dele af Søren Kams erindringer som kildetekst, og han mener ikke, der er grund til at frygte, at eleverne vil tage tekstens nazistiske verdensopfattelse til sig:
”Hvis vi skal bruge en tekst som denne, vil vi gå kildekritisk til den, uanset om den er forsynet med historikeres fodnoter eller ej.
Uanset hvilke tekster, vi anvender, skal vi som lærere sætte dem ind i en læringskontekst. Det gør vi også, hvis vi arbejder med nutidige tekster, for eksempel fra nynazistiske rockgrupper, for at forstå, hvordan nazismen er repræsenteret i dag.”
