Forening har kortlagt hele Højskoledanmark

Der har ligget 350 højskoler på 330 forskellige lokaliteter over en periode på 179 år, viser den første samlede historiske oversigt på området

Højskolehistorisk Forening har lavet fortegnelser over samtlige danske højskoler som for eksempel Vallekilde Højskole på Sjælland (billedet).
Højskolehistorisk Forening har lavet fortegnelser over samtlige danske højskoler som for eksempel Vallekilde Højskole på Sjælland (billedet). . Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hvis nogen kunne tænke sig at bruge sommerferien på at være højskoleturist og besøge alle de steder i Danmark, hvor der har ligget en højskole, så har Højskolehistorisk Forening netop udarbejdet den perfekte rejseguide.

Det er nemlig lykkedes foreningen at finde frem til – næsten – samtlige adresser, hvor der siden 1842 har været holdt højskole i Danmark. I alt er 330 adresser lokaliseret, og der er kun fire højskoler tilbage, hvis eksistens foreningen har kendskab til, men ikke har kunnet finde frem til den helt præcise beliggenhed på, oplyser bestyrelsesmedlem Lars Thorkild Bjørn, som har udarbejdet den nye så godt som komplette historiske højskolefortegnelse.

”Mange højskoler har været lette at lokalisere, men de sidste 100 adresser har det taget mig et år at finde frem til. For enkelte højskoler kender vi stednavnet, men mangler postadressen. For eksempel ved vi, at der i 1800-tallet var en Egå Højskole, men ikke hvor i Egå den lå,” fortæller Lars Thorkild Bjørn, som tilføjer, at lokaliteten ikke var den samme som for den senere Egå Ungdomshøjskole.

Højskolehistorisk Forening har eksisteret i 10 år og arbejder for at bevare kendskabet til en vigtig del af dansk dannelseshistorie.

Højskolebevægelsen bliver ofte fremhævet for sin store historiske betydning, men oftest har det været de centrale tanker og personer, der var fokus på frem for de faktuelle informationer om, hvor og hvornår der var højskoler i bestemte byer.

Lars Thorkild Bjørns oversigt viser, at Højskoledanmark næsten omfatter hele Danmarkskortet.

I 78 af de 98 nuværende kommuner har der ligget en højskole, og vest for Storebælt er det kun Billund og Læsø, der ikke har haft en højskole. Ellers er det primært i Storkøbenhavn, højskolerne var fraværende.

”Tidligt i højskolehistorien spredte bevægelsen sig rundt i landet, og man fik det, man kunne kalde jernbanehøjskoler, fordi der ofte blev bygget højskoler i nærheden af jernbanestationer. Et berømt eksempel var, da Christen Kold i 1862 flyttede sin fynske højskole fra Dalby til Dalum for at komme tættere på Odense Station,” fortæller Lars Thorkild Bjørn, som tilføjer, at ned gennem Jylland lå en kæde af højskoler ved jernbanestationer i blandt andet Vrå, Støvring, Hadsten og Ry.

Historikere har svært ved at sige helt præcist, hvor mange højskoler der har været. Spørgsmålet er nemlig, om det er antallet af bygninger på bestemte adresser eller antallet af institutioner, man tæller, påpeger Lars Thorkild Bjørn.

”Christen Kold holdt højskole i først Ryslinge, så Dalby og siden Dalum. Institutionen var på en måde den samme, men på tre forskellige adresser. Modsat forholder det sig med Nebbegård ved Hørsholm, hvor Sømandsforbundet i 1974 grundlagde Tidens Højskole. 20 år senere blev den solgt til Tvind, som oprettede en international efter- og højskole. Med Tvindloven blev skolen lukket 1996, men et par år senere åbnede en kreds af de tidligere Tvind-lærere højskolen igen, men på helt andre vilkår. Her mener jeg, man må tale om tre forskellige højskoler, selvom adressen er den samme,” forklarer Lars Thorkild Bjørn, der anslår det samlede antal højskole-insitutioner til cirka 350.

Når det overhovedet har været muligt for ham at kortlægge Højskoledanmark, skyldes det dels, at han gennem de seneste 30 år har rejst land og rige rundt og holdt foredrag om Grundtvig, Kold og højskolebevægelsen og ofte har spurgt til stedets højskolehistorie for at kunne give sine foredrag en lokal vinkel.

Derudover har han haft et forbilledligt samarbejde med lokalhistoriske arkiver landet over — og endelig har han haft det ”held”, at hans barnebarn, Anne Højbo Bjørn, i 2020 blev hjemsendt fra sit ophold på Rødding Højskole på grund af corona.

”Hun er dygtig til at arbejde med en computer, så da hun blev sendt hjem, syntes jeg, hun skulle sættes i gang med at skrive adresser ind på computeren og gøre det hele tilgængeligt på internettet,” fortæller han.