”Kvantespring”, ”et grønt vendepunkt” og ”et historisk løft”.
Sådan lyder det fra politikere og miljøorganisationer om en ny aftale, der skal løfte Danmarks natur op i en ny liga. Støttepartierne i rød blok har ventet utålmodigt, og meget har de bidt i sig undervejs. Men i går kom det ønskede gennembrud for den biologiske mangfoldighed i Danmark.
En ny aftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet sikrer 888 millioner kroner til natur i 2021-2024.
Pengene kan bane vej for 13 nye naturnationalparker, 75.000 hektar urørt skov og et nyt biodiversitetsråd.
En tidlig julegave, sagde miljøminister Lea Wermelin (S), da hun præsenterede aftalen.
”Med aftalen giver vi naturen et historisk løft. Den får mere plads og urørt skov. Det er godt for alle de svampe, insekter og dyr, vi gerne vil have flere af,” sagde hun.
Hvordan pengene skal udmøntes, er ikke aftalt. Men nogle af elementerne er på plads. Det bliver kun statsskove, der udlægges til urørt skov, så staten vil ikke opkøbe nye skovområder.
Miljøordfører Mai Villadsen (EL) ser frem til at få et biodiversitetsråd.
”Det skal være naturens vagthund og sikre, at naturen bliver prioriteret på Christiansborg i fremtiden.”
Ifølge SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, skal naturkrisen tages lige så alvorligt som klimakrisen.
Der er allerede forsvundet tre millioner fugle fra det åbne land, påpeger hun.
”Næste skridt bliver en grundig lovgennemgang på naturområdet, så vi forhåbentlig kan få en lov om naturen med klimaloven som forbillede,” siger Olsen Dyhr.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, taler om et kvantespring for naturbeskyttelsen.
”Vi står i en kæmpe biodiversitetskrise, der er lige så alvorlig som klimakrisen. Det er nu blevet anerkendt, og det er et nybrud i dansk naturpolitik,” siger hun.
Nu skal landbrugsjord omdannes til natur, og private skove omlægges til urørt skov, siger Maria Reumert.
Det ventes afklaret i 2021, hvor de 13 naturnationalparker skal ligge.
Carsten Rahbek, professor i biodiversitet ved Københavns Universitet, kalder aftalen et stort løft. Men djævelen er i detaljen, advarer han.
”Det er godt, at staten går forrest. Men de private skove i Danmark rummer en stor del af de sjældne arter. Det er derfor vigtigt at få de private skove med, hvis de 75.000 hektar skal have den tilsigtede effekt,” understreger han.
”Om man får noget for pengene, afhænger af, om man vælger de rigtige områder,” siger Carsten Rahbek.
60-80 procent af alle danske arter er afhængige af skov.
”Så satser man på urørt skov, gavner det alt fra svampe til insekter, sommerfugle, fugle og pattedyr.”
Aftalen vil ifølge Rahbek hjælpe os med at nå EU-målet om, at 10 procent af landarealet skal være ”strengt beskyttet” – altså uden dyrkning.
Generalsekretær Bo Øksnebjerg, WWF Verdensnaturfonden, er glad.
”Regeringen har lyttet til anbefalingerne om at udlægge langt mere urørt skov og etablere store, sammenhængende naturområder med græssende dyr” siger han.
I Landbrug & Fødevarer siger viceformand Lone Andersen:
”Vi har peget på behovet for at afsætte nationale midler til pleje af særligt værdifuld natur i det åbne landskab, som ofte ejes og forvaltes af landmænd.”
Åbenlys uro er der hos idrætsforbundene DIF og DGI.
”Vi er bekymrede for, at aftalen kan have negativ betydning for adgang til friluftsliv i naturen,” siger DIF-direktør Morten Mølholm Hansen og DGI-formand Charlotte Bach Thomassen.
Naturen er danskernes foretrukne motionsarena, tilføjer de.
”Derfor er det afgørende, at man ikke kun har fokus på beskyttelsen, men i lige så høj grad benyttelsen.”