Prøv avisen

Historisk sag om børneporno viser, hvordan grænserne rykker sig

Foto: Steffen Ortmann/ scanpix

Mere end 1000 børn og unge er sigtet for at dele seksuelt krænkende indhold på nettet. Delingskulturen på nettet udfordrer den enkelte unges egne normer, lyder det fra eksperter

Mere end 1000 børn og unge samt deres forældre vågner i disse dage op til en ubehagelig besked. De er sigtet for at dele seksuelt krænkende materiale, der kan være en overtrædelse af loven om distribution af børneporno, og skal nu afhøres af politiet.

I et samarbejde mellem landets politikredse og det Nationale Cyber Crime Center har man nemlig valgt at foretage en historisk stor sigtelse mod indtil videre 1004 børn og unge i alderen fra 14 til 25 år for digitalt at dele to videosekvenser og et billede med seksuelt materiale med personer, der på tidspunktet for optagelsen var 15 år. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse, hvor det også står klart, at enkelte af de sigtede har delt filerne flere hundrede gange.

Der har tidligere været sager fremme om ulovlig deling af nøgenbilleder på de sociale medier, men denne sag er ifølge Jonas Ravn, projektleder ved Center for Digital Pædagogik, ”særligt grel”, fordi der er tale om deling af materiale med seksuelt indhold.

”Den slags har det med at sprede sig som en virus. Jo flere, der modtager det, desto flere deler det videre. Og i den målgruppe, der er tale om, er der mangel på viden om konsekvenserne. De unge deler det, fordi det er grænseoverskridende; for chokeffekten, og fordi det er ægte. Det er tragisk, at det er sådan, men det er på grund af følelsen af autenticitet i indholdet, at de unge deler det,” siger Jonas Ravn, der har besøgt en række skoler og holdt foredrag om digital dannelse.

”Og fordi vi har de sociale medier i dag, kan man gemme sig. Det skaber en anden kultur, at man ikke konfronteres med, hvad det betyder for offeret,” siger Jonas Ravn, som finder det positivt, at politiet tager sagen alvorligt.

”Jeg tror, at det har stor præventiv effekt. Der mangler en følelse af, at det kan få konsekvenser, når man gør den slags,” siger han.

Også Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet med fokus på organisationens arbejde mod vold og seksuelle krænkelser mod børn, roser politiet for at statuere et eksempel.

”For ofrene føles det som et fysisk seksuelt overgreb. De føler sig i den grad krænket, ydmyget og udskammet, og så føler de, at de på en måde er blevet pornomodeller uden at ville det,” siger han og uddyber, at konsekvenserne ofte er langvarige.

”Det særlige i det, der foregår online, er, at det er en krænkelse uden udløbsdato. For selvom folk bliver dømt, vil filmen stadig være der og blive distribueret videre, måske også i udlandet. Ofrene kan ikke lægge de her ting bag sig på samme måde som ved en fysisk seksuel krænkelse. I morgen, om en måned, om et år vil de tænke, at nogen nu sidder og kigger på dem i den her video,” siger Kuno Sørensen.

I 2016 oprettede man hos Red Barnet en rådgivningschat kaldet SletDet, hvor ofre for deling af intime fotos og videoer kunne henvende sig. I løbet af to år har Red Barnet fået over 700 henvendelser.

”Delingskulturen bliver mere og mere udbredt, og grænsen for, hvad man kan tillade sig at dele og ikke tillade sig, er uklar for mange unge. Der er på sin vis en større distance til det menneskelige aspekt i de videoer og billeder. Den fremmedgørelse, man snakker om, der er i distributionen og kommunikationen på nettet, spiller også en rolle,” siger Kuno Sørensen.

Lektor Jette Kofoed, der forsker i digital mobning ved Aarhus Universitet, vurderer også, at politiets sigtelser kan være med til at statuere et eksempel i sagerne om deling af følsomt indhold på de sociale medier. For der er tale om krænkelser og en udstilling af et par unge mennesker, som er grænseoverskridende og ubehagelig. Hun mener dog også, at der er tale om et fænomen, som vi bør interessere os for som mere og andet end noget, vi kan straffe os ud af.

”Dødstrusler, meget grove beskeder og andet indhold, som er spektakulært, er i cirkulation på de sociale medier, og billeder deles i hastigt tempo. Det er ind i den virkelighed, at dette også må forstås,” siger Jette Kofoed, og Kuno Sørensen bakker hende op.

”Og så ligger det jo i tidens ånd, at vi skal dele alting, og at der er adgang til alt muligt porno, som for de unge måske ikke er så spændende med anonyme mennesker. Men det bliver spændende, når personerne i videoen er på ens egen alder og kunne sidde i ens klasse,” siger han.

I modsætning til Kuno Sørensen advarer lektor Jette Kofoed dog imod alene at straffe sig ud af problemet. Hun mener, at det er nødvendigt at interessere sig, hvorfor den slags indhold overhovet bliver delt.

”Vi skal huske på, at vi alle sammen deler billeder. Derfor kan man sige, at det konkrete lovbrud er en følge af den praksis, der er på de sociale medier, hvor hele følelsesspektret bliver strukket ud. At der deles billeder uden samtykke er ikke uproblematisk, men det er fraværet af samtykke, der er noget galt med. Deling af billeder er blevet hverdagspraksis for de fleste. Det er alt fra de dybeste kærlighedserklæringer og dybt intime billeder, som bliver delt. Sætter vi kun ind med straf mod disse mennesker, forsømmer vi måske at forstå, hvorfor det sker. Selvom 1004 er blevet sigtet, er der ikke nok ikke tale om 1004 onde mennesker,” siger Jette Kofoed og peger på, at der kan være forskellige grunde til, at de unge har delt billederne.

Der kan både være tale om unge mennesker, der finder et fællesskab i at dele den slags billeder og unge, som ikke tænkte yderligere over konsekvenserne.

Jonas Ravn føler sig heller ikke overbevist om, at de mange sigtelser er udtryk for, at de unge i dag har dårligere moral end tidligere generationers unge.

”Der er ikke noget, der tyder på, at de unge i dag er mere depraverede. De er grænsesøgende, men det har unge altid været. Men det er som om de her historier om, hvad det gør ved folk, ikke rigtig bundfælder sig,” siger Jonas Ravn.

At historierne ikke har bundfældet sig, kommer til udtryk i det store antal unge, der har delt materialet. Det kan bygge på ”flertalsmisforståelser”, siger Vincent F. Hendricks, professor på Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.

Altså når mennesker fejlagtigt får den opfattelse, at alle eller de fleste andre tror, at en bestemt adfærd er acceptabel – selvom man ikke selv synes det.

”Dermed kan man kollektivt komme til at indstifte normer, man privat ikke bryder sig om. Og det ved man er karakteriserende for risikoadfærd, hvorunder digital mobning også kan ligge. Det kunne man i hvert fald let tro er tilfældet i den her sag,” siger han og påpeger, at digitaliseringen skaber nye udfordringer – og dermed også et behov for bedre digital dannelse blandt både unge og ældre.

Til det formål startede Center for Information og Boblestudier sidste år et forskningsprojekt med støtte fra TrygFonden, der blandt andet skal styrke den digitale dannelse og klæde unge på til at forstå, hvad de må og ikke må på nettet.

”Den analoge og digitale verden smelter mere og mere sammen, og grænserne for, hvad man tror, man kan tillade sig, ændres. Det er klart et af vores mål at få folk til at forstå strukturen og dynamikken af den adfærd, der foregår på de sociale medier. Derved skaber man også en opmærksomhed omkring, hvad man må og ikke må rent strafferetligt,” siger Vincent Hendricks.