Prøv avisen

Hjælp på vej til danskfødte adoptivbørn

Børnene, adoptanterne og de biologiske forældre lades i stikken med den nuværende praksis for adoption, men der er hjælp på vej, mener formand for Folketingets Socialudvalg. Modelfoto.

Selvfølgelig skal man ikke gøre forskel på udenlandske og danskfødte adoptivbørn, siger en række politikere, der erkender, at de ikke har været opmærksomme på problemet

Det er ikke rimeligt, at danskfødte adoptivbørn ikke følges lige så tæt som adoptivbørn fra udlandet. Det skal der gøres noget ved.

Det mener en række socialordførere, efter at Kristeligt Dagblad i går beskrev de store forskelle på behandlingen af de to typer adoptivbørn. For både børnene, adoptanterne og de biologiske forældre lades i stikken med den nuværende praksis, mener formand for Folketingets Socialudvalg Anne Baastrup (SF).

LÆS OGSÅ: Ingen holder øje med danske adoptivbørn

Jeg har beskæftiget mig med adoptivbørn i rigtig mange år, men jeg er nødt til at sige, at jeg aldrig er stødt på de problemer, der nu lægges frem. Det skyldes måske, at der har hersket en grundlæggende opfattelse af, at adop-tioner med danskfødte børn var uproblematiske. Nu, hvor hele adoptionssystemet skal endevendes, skal vi selvfølgelig også kigge nærmere på, hvordan vi bedre hjælper denne gruppe, siger hun med henvisning til den arbejdsgruppe, som tidligere socialminister Karen Hækkerup (S) nedsatte i forsommeren.

Det skete efter en række kritiske tv-udsendelser og avisartikler om adoptivbørn fra udlandet. Derfor er danskfødte adoptivbørn ikke et fokuspunkt for gruppen, men det skal de være, siger Anne Baastrup. Sådan lyder det også fra andre ordførere på området, blandt andre tidligere socialminister Benedikte Kiær (K).

Jeg er meget overrasket over, at der er denne store forskel i behandlingen af adoptivbørnene. Det burde der ikke være, og det er selvfølgelig noget, arbejdsgruppen også skal kigge på, siger hun.

Forskellen består især i, hvor meget der føres tilsyn med børnene. Fra donorlandene er der typisk meget strenge krav til besøg fra socialrådgivere og børnepsykologer, som skal skrive udførlige rapporter med få måneders mellemrum. For de danske børn er de fleste tiltag frivillige, og der er blot indlagt et enkelt besøg fra myndighederme, når barnet er et år.

En stor undersøgelse viste ellers allerede i 2007, at netop danskfødte adoptivbørn har en 30 procent forhøjet risiko for at få en dom for kriminalitet. International forskning har desuden vist, at der er forhøjet risiko for at udvikle psykiske problemer for både nationalt og internationalt adopterede børn. Og at de generelt har det sværere end selv flygtningebørn.

LÆS OGSÅ: Jeg blev et vredt barn

Det er en stor opgave, der nu skal løftes, siger Enhedslistens Pernille Skipper. Et sted at starte kunne være at gøre den såkaldte PAS-ordning (Post Adoption Service) obligatorisk. Her kan adoptanterne få professionel rådgivning.

Vi er nødt til at højne kvaliteten af den rådgivning, der er. Og forholde os til, at de adopterede ikke altid har lyst til at dele deres bekymringer med forældrene. I det hele taget er vi nødt til at værne mere om de anbragte børn, uanset hvor de oprindeligt er fra, for vi kan se, at deres problemer kan ende i kriminalitet, misbrug eller andet, siger hun.

Kristeligt Dagblad har bedt socialminister Annette Vilhelmsen (SF) forklare, hvorfor opfølgningsproceduren over for de danskfødte adoptivbørn er, som den er, og give et bud på, hvad man kan gøre for at hjælpe dem og deres forældre bedre. Det ønsker hun ikke at svare direkte på, men skriver i en mail:

Opfølgningsrapporter i nationale adoptioner skal balancere på den ene side hensynet til den biologiske forælder, som skal have mulighed for at få indsigt i barnets opvækst og milepæle i dets liv, og på den anden side hensynet til barnet og den nye familie. Adoptivfamilier har mulighed for at benytte sig af tilbuddet om PAS-rådgivning og får også tilbud om hjemmebesøg fra statsforvaltningen efter adoptionen for blandt andet at drøfte familiens trivsel. Derudover er det vigtigt at understrege, at adoptivfamilier jo lige som alle andre familier er omfattet af de almindelige regler om støtte til familier med videre. I de kommende satspuljeforhandlinger skal vi drøfte muligheden for at udvide PAS-tilbuddet, blandt andet sådan at vi sikrer, at forældrene ikke lades helt alene, lige efter at en adop-tion er gennemført. Det satser jeg stærkt på at have partiernes opbakning til.