Prøv avisen

Hjemløs: Hvorfor skal jeg stemme?

De første nætter på Frelsens Hærs herberg ”Hørhuset” kunne Ujarak Jessen Heinrich ikke falde i søvn. Efter flere måneder på gaden var det uvant med sit eget, stille værelse. ”Der var alt for roligt. Der var ingen, der snorkede i overkøjen og underkøjen. I Grønland tog jeg det for givet at kunne lukke døren til mit hjem og at gå på arbejde, så efter at have boet på gaden er det gået op for mig,hvor meget det betyder at have et hjem. - Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Politikerne holder alligevel ikke deres løfter til os hjemløse, lyder det fra grønlandske Ujarak Jessen Heinrich

Ujarak Jessen Heinrich var fortørnet.

På det herberg, hvor han har boet i to uger, havde der netop været politisk debatmøde. De fremmødte kommunalpolitikere lyttede og diskuterede, men de havde ikke forståelse for det at være hjemløs, synes han. Og frem for alt: Hvis de ved kommunalvalget ville blive valgt, ville de glemme alle deres fine løfter om mere støtte til hjemløse. Eller også ville løfterne blive slugt af de kommunale sparemaskiner. Sådan plejede det jo at gå.

Derfor satte Ujarak Jessen Henrich sig til rette foran computeren på sit omtrent seks kvadratmeter store værelse og sendte en mail til Kristeligt Dagblad med en besked til landets politikere. Han skrev blandt andet:

PRØV OGSÅ: Quiz: Hvad ved du om kommunalvalget 2013?

I kære kommende kommunalpolitikere. Det, jeg og mange andre hjemløse har brug for, er forståelse for vores situation, et hjem, vi kan betale, støtte til herbergerne, herberger frie for alkohol og andre rusmidler, forvaltninger, som samarbejder og ikke modarbejder, og politikere, som sætter handling bag deres ord.

Hans mail sluttede:

Husk lige på, at ikke alle har kræfter til at skrive, som jeg gør nu. De slås nemlig med problemer og indre dæmoner, og derfor har de ikke tid til at tænke på kommunalvalg for tiden. Jeg skal nok stemme, hvis I opfylder mine kriterier.

Ujarak Jessen Heinrich har stemt nu. Hans brevstemme er sendt, men han er stadig i tvivl, om det overhovedet er en god idé, fortæller han en novemberformiddag.

Til hans held er han i ly for regnen, for hans status som hjemløs blev den 30. oktober byttet ud med et værelse på Frelsens Hærs herberg Hørhuset i København.

Politikerne siger så meget, men når de bliver valgt ind, gør de noget helt andet. Når de laver et nyt tiltag eller en ny lov, virker det ikke til, at de kender konsekvenserne, siger han.

I april kom han til Danmark fra Grønland midt i en hård skilsmisse fra sin kone. Med egne ord havde han to valg: at forlade Grønland eller at tage sit eget liv. Sidstnævnte gør uforholdsmæssigt mange grønlændere.

Mange af mine venner har taget deres liv på grund af ting, de har oplevet i deres barndom og sådan... I gamle dage, når alt blev for meget for os grønlændere, gik vores forfædre op på fjeldet i stedet for at tage deres eget liv. Jeg valgte at tage hertil som en moderne fjeldgænger.

Ujarak Jessen Heinrich drak normalt ikke, men den sidste måned i Grønland kiggede han dybt i ølflasken, og det fortsatte han med efter sin ankomst til Danmark. Efter en uge på hotel var pengene sluppet op, og hans hjem og seng blev, hvor han sad og stod. Eller hvor hans 50-årige krop kollapsede. Bag Hovedbanegården, et sted på Vesterbro eller på Christiania.

Nu har han ikke rørt alkohol siden august og hash siden september. Værelset på Hørhuset fik han efter et møde med en frivillig opsøgende gademedarbejder. De frivillige i hjemløsearbejdet har han mange rosende ord om. Det har han ikke om det kommunale system og politikerne bag det.

På jobcentret er man kun et tal. Der er ikke den tætte kontakt, der er ikke øjenkontakt. De siger bare gør sådan og sådan.

I Grønland arbejdede Ujarak Jessen Heinrich som ambulanceredder i hovedstaden Nuuk og som oversætter fra grønlandsk til dansk og engelsk. Han holdt sig opdateret om både grønlandsk og dansk politik. Efter at have kvittet øl og joints i Danmark har han forsøgt at få oversætterjob hos blandt andet Københavns Kommune og på Rigshospitalet, men uden succes.w

Det er virkelig, virkelig svært at skaffe arbejde. Jeg troede helt ærligt, der blev gjort mere for os, der gerne vil have et arbejde, så min tiltro til politikerne er helt væk.

LÆS OGSÅ: Hjemløse - Bliv klogere på de skæve eksistenser

Det er den generelt blandt hovedstadens hjemløse - heraf en del grønlændere - mener han. Derfor gider de ikke at stemme på tirsdag.

Og fordi de har travlt med at skaffe mad og husly. Man tænker bare på at komme igennem dagen, og på hvor man får den næste øl.

Ujarak Jessen Heinrich sætter nøglen i døren til sit værelse i Hørhuset. I rummet er der akkurat plads til en briks, et skrivebord, en håndvask og et lille køleskab. Han beskriver det som en drøm efter at have levet på gaden. Han havde svært ved at bede om hjælp, da han ikke havde tag over hovedet, for han havde jo haft et godt arbejde i Grønland og havde en rask krop. Han så det som en skamplet at bede om kontanthjælp.

Nu er han alligevel på kontanthjælp i manglen på arbejde. På spørgsmålet om han har ét ønske til de politikere, som om lidt vælges ind i landets kommunalbestyrelser, svarer han:

Da der var møde her på herberget, kunne jeg høre, at mange af politikerne ikke vidste, hvordan vi lever, og hvordan vi oplever systemet. De lover så mange ting, men når de kommer til magten, siger de hov, vi skal jo spare. Jeg kunne godt ønske mig bedre koordination mellem forvaltningerne, så man kun har én sagsbehandler og ikke bliver kastet rundt fra sted til sted.