”Bliv hjemme”. Den opfordring er blevet gentaget til hudløshed af myndighederne, siden Danmark lukkede ned den 12. marts, men for hjemløse er det svært at overholde. Under krisen er de blevet mødt af lukkede offentlige toiletter og afstandskrav på herberger og varmestuer.
Ifølge Preben Brandt, stifter og nu bestyrelsesmedlem i hjemløseorganisationen Projekt Udenfor samt tidligere formand for Rådet for Udsatte, kunne situationen hurtigt have eskaleret.
”Det er klart, at det kunne gå rigtig galt. Det skete bare ikke,” siger Preben Brandt.
Under krisen er der givet hjælpepakker til hjemløse-organisationer, der har været mobil testning for coronavirus, oprettet akutpladser til smittede og etableret nødherberger. Den indsats møder ros fra Kirkens Korshærs regionschef i Storkøbenhavn, Winnie Berndtson.
”Det har klart været min opfattelse, at der er blevet samarbejdet mere mellem organisationer, regioner og kommunen for at sikre sig, at smitten ikke bredte sig mellem hjemløse,” siger Winnie Berndtson.
Winnie Bendtson roser de hjælpepakker, der har understøttet indsatsen, men indtil den 12. maj har Kirkens Korshær været nødsaget til at lukke organisationens genbrugsbutikker, og det har tæret på økonomien.
”Kirkens Korshær har mistet omsætning for to millioner kroner om ugen. Hvis ikke vi får flere midler end dem, vi har nu, så betyder det, at vi har færre midler til at lave sociale aktiviteter end tidligere.”
Preben Brandt mener, at samarbejdet mellem ngo’er og kommuner inspirerer.
”Det er ikke, fordi samarbejdet mellem kommuner og organisationer er dårligt, men det er måske ikke så hurtigt fungerende, som det har været her. Så der har været en vilje til at gøre noget ved situationen. Vi skal fortælle, når det går dårligt, men vi skal også huske at fortælle, når det går godt,” siger Preben Brandt.
Han mener, at man skal bruge det politiske momentum, indsatsen har skabt.
”Når vi har vist, at der er noget vilje, så skal vi også fortsætte. Mette Frederiksen har jo selv sagt, at intet bli-ver som før,” siger Preben Brandt.
Winnie Berndtson mener også, at man kan lære af indsatsen under coronakrusen. Hun foreslår flere mobile helbredsundersøgelser med inspiration fra coronatestningen.
”Det kunne hurtigt etableres, når vi så, at de hjemløse risikerede at smitte os andre. Så kan vi også få det til at fungere i det daglige,” siger Winnie Bendtson.
Hun tilføjer, at krisen har vist, at man hurtigt kan finde midlertidige boliger og nævner det tomme plejehjem Solterrasserne i Valby, der er blevet brugt til at isolere op til 64 hjemløse.
”Hvis man kigger ud over København, så står der lokaler tomme, der kan bruges som vinternødherberg, også uden man skal søge to år i forvejen om en midlertidig tilladelse. Vi har små 700 gadehjemløse, det kunne vi jo godt løse,” siger Winnie Berndtson.
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, mener, at hjælpepakkerne har været centrale for at give hjemløse et sted at gå hen i krisen, men at det er en ’her og nu-hjælp’.
Han tilføjer, at der er mange plejehjem, der står tomme og kan bruges – også som en varig løsning.
”Og det er altså en billig løsning, fordi boligmassen er der, så der skal egentlig bare bygges om og ansættes noget personale til at køre det forsvarligt,” siger han.
Rasmus Helveg Petersen, socialordfører for De Radikale, har dog svært ved at se, hvordan man skal kunne bruge erfaringerne fra krisen fremover.
”Akutfasen er overstået. Det, der er brug for på hjemløseområdet, er en langsigtet strategi. Vi kan ikke løse vores grundlæggende hjemløseproblemer med de redskaber, vi brugte under coronakrisen,” siger Rasmus Helveg Petersen, der også understreger, at krisen ikke vil gøre op med ”en stram økonomisk politik til daglig”.
Den radikale ordfører ser gerne, at man i stedet bevæger sig henimod den såkaldte ’housing first’-strategi, der blandt andet er blevet indført i Finland. Her får hjemløse betingelsesløst tilbudt egen lejlighed og sideløbende social støtte. Den finske regering har sat det som sit mål at udrydde hjemløshed fuldstændig og har de seneste otte år reduceret antallet af hjemløse med 35 procent.
I Danmark har Odense Kommune også haft succes med strategien og reduceret antallet af hjemløse i kommunen med 40 procent i perioden 2008 til 2018.
Anni Matthiesen, socialordfører for Venstre, mener også, at housing first-modellen bør tages i brug i Danmark.
”Derfor håber jeg, at social- og indenrigsministeren vil komme med et oplæg til, hvordan modellen kan understøttes og sættes i værk,” svarer Anni Matthiesen i en mail.
Hun vil dog ikke love flere penge til området efter krisen.
”Der er brugt mange milliarder her i krisen – og vi skal jo også betale det tilbage igen,” skriver Anni Matthiesen.
Ifølge Camilla Fabricius, socialordfører for Socialdemokratiet, har hjælpepakkerne under krisen været ”gode og tiltrængte”, men hun vil nu arbejde mod en ”helhedsorienteret indsats”.
”Vi skal sikre, at hjemløse kommer i beskæftigelse og får en bolig og ikke mindst, at det er en bolig, som opleves som et hjem. Men det kan ikke stå alene, for hjemløse er også ramt af mange sociale problemer, ensomhed og psykisk sårbarhed,” skriver Camilla Fabricius i et mail-svar.
Karina Adsbøl, socialordfører for Dansk Folkeparti, skriver i et skriftlig svar, at ”man helt sikkert kan bruge corona-krisen til at gentænke hjemløseområdet” og ”jeg synes, vi skal kigge nærmere på den finske model”.
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, er også positiv over for housing first-strategien, men han mener, at modellen mangler økonomisk prioritering.
”De gode erfaringer er der, og man ved, hvad man skal gøre. Vi mangler bare politisk handling på det,” siger han.