Hjemløse sover alene af frygt for politiet

Ny hjemløsetælling viser, at hjemløse i København i stigende grad sover alene på øde steder, hvor de ikke kan få hjælp. Humanitære organisationer mener, at loven, der forbyder hjemløse at slå lejr, er med til at forværre situationen for nogle af samfundets mest udsatte

En ny optælling viser, at to tredjedele af de hjemløse i København sov alene, og mange overnattede på steder, hvor ingen ville opdage det, hvis de havde brug for hjælp.
En ny optælling viser, at to tredjedele af de hjemløse i København sov alene, og mange overnattede på steder, hvor ingen ville opdage det, hvis de havde brug for hjælp. Foto: Bjarne Ørsted/Ritzau Scanpix/arkivfoto.

I det mørkeste hjørne af en park i København lå en hjemløs mand helt oppe under de skrå loftsbrædder i et legehus og sov. En anden havde søgt ly i en kælderskakt, der var dækket med fire-fem centimeter vand. Til gengæld var den parkeringskælder i den indre by, hvor hjemløse tidligere har kunnet sove, låst af med gitre, og gadesoverne var heller ikke at finde de steder i det indre København, hvor mange normalt søger ly. Tværtimod sov to tredjedele alene, og mange overnattede på steder, hvor ingen ville opdage det, hvis de havde brug for hjælp.

Det er en af konklusionerne i Projekt Udenfors nye hjemløsetælling. 18 tællere fra frivillige organisationer og Københavns Kommune gik på gaden den 13. september om natten. De gik rundt i dele af København og Frederiksberg og talte 90 hjemløse, hvoraf 12 med sikkerhed var danske statsborgere. Ved samme tælling sidste år blev der fundet 121 personer. Antallet har svinget mellem 90 og 120 ved de seneste fire års tællinger, og udviklingen er ifølge Projekt Udenfor stabil.

”Jeg har arbejdet på gaden i 12 år, så jeg har oplevet lidt af hvert. Alligevel chokerede det mig at se, hvor rå forholdene er blevet. Det er første gang, vi har mødt så mange, der sov alene. Vi opfordrer altid hjemløse til at sove sammen, så de kan få hjælp, hvis der sker noget. Men denne gang lå de alene eller højst to sammen på steder, hvor de kunne blive overfaldet eller syge, uden at nogen opdagede det. Der er tale om mennesker, der er svært udsatte på grund af misbrug og psykisk sygdom,” siger leder af gadeplansarbejdet i Projekt Udenfor, Bo Heide-Jochimsen.

Kristeligt Dagblad har talt med Kirkens Korshær, de hjemløses organisation Sand samt Gadejuristen, og de tre organisationer vurderer, at flere hjemløse sover alene, siden en lovændring sidste forår gjorde det ulovligt at slå lejr i det offentlige rum. Loven blev indført for at begrænse de såkaldte romalejre, men konsekvensen er ifølge organisationerne, at den generelle utryghed blandt hjemløse er vokset, og at mange ikke længere tør sove i det fri af frygt for politiet.

”Målet er, at hjemløse skal hjælpes væk fra gaden, men lovgivningen er med til at stresse deres livssituation. Stressen forstærker misbrug og psykisk sygdom og gør det endnu vanskeligere at hjælpe dem,” siger Bo Heide-Jochimsen.

I september blev en udenlandsk hjemløs idømt 500 kroner i bøde for at sove i det fri, og jurist Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen har i øjeblikket en håndfuld lignende sager mod udenlandske hjemløse på sit bord. Siden loven om utryghedsskabende lejre blev indført i april 2017, er 389 personer blevet sigtet. Hovedparten er hjemløse fra Østeuropa, men også seks danske statsborgere er blandt de sigtede.

”Hjemløse er på gaden på grund af komplekse sociale problemer, og de problemer løses ikke ved at straffe,” mener Maja Løvbjerg Hansen.

Leder af hjemløseenheden i Københavns Kommune, Steen Bo Pedersen, vil ikke udelukke, at den skærpede lovgivning er en medvirkende årsag til, at flere sover alene.

”Det er for tidligt at konkludere entydigt på, hvad loven har betydet. Men meget tyder på, at lejrloven og tiggeriloven har bredt sig til det udenlandske hjemløsemiljø i København. Ved den nye tælling fandt vi for eksempel ikke det samme antal romaer som sidste år. Omvendt hører vi ikke fra vores medarbejdere, at lovændringen skaber utryghed blandt danske hjemløse,” siger Steen Bo Pedersen.

Børne- og socialminister, Mai Mercado (K) mener, at sidste års lejrlov var helt nødvendig.

”Det berører mig selvfølgelig dybt, når hjemløse føler sig utrygge. Vi lavede lejrloven, fordi udenlandske hjemløse slog sig ned i parker og skabte stor utryghed. Det pressede også danske hjemløse. Det billede ser vi ikke længere. Problemerne for de mest udsatte hjemløse skal blandt andet skal løses ved, at kommunerne udvider indsatsen for de, der ikke kan bo på et herberg,” siger Mai Mercado og henviser til, at regeringen sidste år afsatte 154 millioner kroner til at styrke hjemløseindsatsen.

Ifølge den seneste tælling fra det nationale analyse- og forskningscenter for velfærd, Vive, var der 6635 hjemløse i 2017, hvoraf 638 boede på gaden.