Prøv avisen

Hjemløse tvinges til at oplyse, hvor de sover

"Det føles ydmygende og formynderisk, at jeg skal opgive, hvor jeg sover hver nat. Kommunen burde i stedet hjælpe mig med at finde et sted at bo,” siger den 41-årige Anna Ottendahl, der lige nu er hjemløs. Hun måtte flytte ud af sin lejlighed den 1. marts, fordi den blev for dyr. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

Hvor har du sovet i nat? Flere kommuner kræver, at hjemløse i detaljer redegør for, hvor de har overnattet

Den 41-årige Anna Ottendahl har været hjemløs siden den 1. marts, og lige nu bor hun i sin fars kolonihavehus i Aarhus.

Den tidligere pædagog er førtidspensioneret på grund af stress og ADHD. Hendes lejlighed blev for dyr, fordi hun mistede en del af sin boligsikring, efter at hendes 12-årige søn flyttede ud til sin far.

Da hun mødte op i Aarhus Kommune, fik hun udleveret et skema. Stor var hendes overraskelse, da hun fandt ud af, at hun nu skulle notere, hvor hun overnattede hver nat i løbet af den næste måned.

Det fremgik samtidig af skemaet, at urigtige oplysninger straffes med en bøde på 1200 kroner. I Helsingør Kommune har den 51-årige kontanthjælpsmodtager Siff Linnea Henriksen tilsvarende oplevet, at hun skulle møde hos kommunen hver uge for at fortælle, hvor hun sov. Da hun fortalte, at hun som en nødløsning boede i sine forældres sommerhus, blev hun ikke længere betragtet som hjemløs.

De to eksempler er ifølge de hjemløses organisation Sand et udtryk for, at kommunerne skærper kursen over for hjemløse. René Nielsen, der er rejse- og udviklingskonsulent hos Sand, fortæller, at han foreløbig er stødt på en håndfuld eksempler, hvor hjemløse er blevet afkrævet oplysninger om deres overnatninger. Ifølge René Nielsen er der intet ulovligt i kommunernes praksis. Cpr-loven siger nemlig, at enhver, der flytter, har pligt til at anmelde flytningen efter senest fem dage.

”Men det føles krænkende for mange hjemløse, når de detaljeret skal redegøre for, hvor de sover. Vi oplever, at nogle kommuner er blevet meget rigide i forhold til at håndtere denne regel over for hjemløse borgere, og at det i nogle tilfælde grænser til chikane. Sover en hjemløs på sofaen i mere end fem dage hos en bekendt, der modtager en social ydelse, risikerer vedkommende at blive trukket i for eksempel boligsikring. Hvad er formålet med at ramme mennesker, der i forvejen har vanskeligt ved at overskue deres liv? Samtidig kan vi ikke forstå, at kommunerne prioriterer deres begrænsede ressourcer på den måde,” siger Réne Nielsen.

Chef for Borgerservice i Aarhus Kommune Lene Hartig Danielsen understreger, at kommunen har pligt til at sikre sig, at hjemløse rent faktisk opholder sig inden for kommunegrænsen. Aarhus Kommune har i øjeblikket registreret 145 borgere uden bopæl.

”Vi anerkender, at kravet om at redegøre for opholdssted kan opleves som en stressfaktor for udsatte og hjemløse borgere,” siger Lene Hartig Danielsen.

Hun understreger, at det langtfra er alle hjemløse, der får udleveret et skema. De konkrete krav om at opgive overnatning beror på et skøn i forhold til den enkeltes situation. Hjemløse med psykiske lidelser vil derfor i praksis ofte blive mødt med færre krav om fremmøde og redegørelser.

I Helsingør Kommune oplyser centerchef Pernille Madsen, at borgere med ukendt adresse i øjeblikket skal møde i Borgerservice en gang om ugen og efter den 1. august en gang om måneden.

”Lovgivningen siger, at hvis en borger bor på samme adresse i mere end fem sammenhængende dag, så har vedkommende ophold på den bopæl og skal derfor registreres der. Hvis den, der giver husly, modtager en social ydelse, kan det have betydning, at der er flyttet en person til husstanden. Det handler om, at vi som kommune skal bevare en kontinuerlig kontakt til borgere med en ukendt adresse, så vi bedst muligt kan hjælpe dem. Samtidig handler det om at sikre, at borgernes skattepenge bruges bedst muligt i forhold til lovgivningen. Generelt ved vi, at socialt bedrageri særligt med adresser er udbredt,” siger Pernille Madsen, som oplyser, at Helsingør Kommune i øjeblikket har registreret 59 personer uden fast bopæl.

Morten Aagaard, der leder Kirkens Korshær i Aarhus, mener, at kommunerne bør tænke sig rigtigt godt om, inden de præsenterer hjemløse for et overnatningsskema.

”Vi har hver nat 60-70 hjemløse, der overnatter. I realiteten fungerer vi som psykiatrisk skadestue. De fleste har en kaotisk hverdag præget af deres psykiske lidelser. Selvfølgelig skal samfundet bekæmpe socialt bedrageri, men det vil være en hån mod mange af vores meget dårlige brugere, hvis de bliver præsenteret for et skema,” siger Morten Aagaard.

I Rådet for Socialt Udsatte fortæller sekretariatschef Ole Kjærgaard, at det ikke er et spørgsmål, rådet har diskuteret.

”Men jeg er ret sikker på, at rådet ville spørge, om det er den rigtige prioritering af ressourcer i stedet for, at kommunerne hjælper den hjemløse med at finde et sted at bo,” siger Ole Kjærgaard.

SF's socialordfører Trine Pertou Mach synes umiddelbart, at idéen om at lade hjemløse udfylde et overnatningsskema er ”pudsig”.

”Jeg kan godt forstå, at kommunen skal have vished for, at borgeren ikke hæver ydelser på forkert grundlag. Men jeg tvivler på, at et skema er det rigtige greb i forhold til den gruppe,” siger Trine Pertou Mach.

Tilbage i Aarhus håber Anna Ottendahl, at kommunen kan skaffe hende en akutbolig.

”Jeg kan sove hos venner og bekendte, mens jeg venter på akutbolig. Men hvis jeg bor et sted i mere end fem dage, så kan den, der giver mig husly, risikere at blive trukket i boligsikring. Det føles stressende, formynderisk og urimeligt, at folkeregistret skal vide, hvor jeg sover hver eneste nat.”