En ældre mand i slutningen af 70’erne er ensom og har i perioder følt sig lidt flov over, at han ikke har noget netværk, men i de seneste måneder har han fået det psykisk bedre.
Han fortæller, at han føler sig som en del af et større fællesskab, fordi han kan se, at mange andre er i samme båd som ham selv og også lever isoleret.
En anden mand i 70’erne mistede sin ægtefælle for et halvt år siden og var netop i gang med at finde nye fritidsinteresser, da corona ramte. I øjeblikket er alle aktiviteter sat på pause, og han føler sig trist og isoleret.
Det er blot to af de reaktioner, psykologerne Nanna Rossen Dahl og Nina Søgaard Knudsen fra Center for Livskvalitet i Aarhus Kommune har mødt blandt ældre under coronaepidemien. Centeret tilbyder eksistentielle samtaler til ældre i Aarhus Kommune om for eksempel tristhed, sygdom, ensomhed og tab af ægtefælle og har de seneste år haft samtaleforløb med flere hundrede ældre. Brugerne af tilbuddet er både plejehjemsbeboere og hjemmeboende mellem 70 og 100 år. Samtalerne, der i øjeblikket foregår på telefon og video, viser, at følelsen af isolation kan være stor, når man som svækket ældre i eget hjem ikke kan få besøg og i modsætning til ældre på plejehjem ikke er omgivet af personale. Men der er også ældre, som føler sig lettede over, at de ikke behøver at være aktive.
Ældre Sagen får i øjeblikket mange henvendelser fra ældre, der føler sig ensomme efter to måneder uden nævneværdig social kontakt. Ensomhedskonsulent i Ældre Sagen David Vincent Nielsen fortæller, at isolationen ikke kun er et problem for de 40.000 ældre, der bor på plejehjem, men også for en del af de hjemmeboende, svækkede ældre. Ifølge Ældre Sagen modtager 122.000 ældre hjemmehjælp. Dertil kommer 73.000 ældre, der ifølge en undersøgelse fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har et udækket behov for hjælp.
”Debatten har med god grund handlet meget om plejehjem, men en del af de svækkede hjemmeboende ældre oplever også stor ensomhed. Vi får mange henvendelser fra pårørende og ældre, der i længere tid ikke har kunnet være sammen med deres børn og børnebørn,” siger David Vincent Nielsen.
Hos Center for Livskvalitet er indtrykket, at de fleste hjemmeboende ældre, centret har kontakt med, lever isoleret.
”Vi møder ældre, der fortæller, at de af familien og bekendte normalt bliver mødt med forventningen om, at de skal være aktive og gå til motion og banko. De kan i nogle tilfælde føle det som en lettelse, at der ikke længere er et pres om at opsøge aktiviteter. Men der er også en gruppe, som har det meget svært. De ældre, der har været ramt af livet inden coronakrisen, er også den gruppe, der ser ud til at have det sværest. Hvis man lige har mistet en ægtefælle og er tvunget til at være alene med sorgen, kan det være hårdt at leve isoleret. Flere savner at være i fysisk kontakt med deres børn, og rigtig mange savner aktiviteter i blandt andet ældrecentre,” fortæller Nina Søgaard Knudsen.
Ifølge Nina Søgaard Knudsen fylder selve angsten for at få corona relativt lidt i samtalerne. De fleste tager situationen roligt, men en lille gruppe er lidt mere ængstelige af natur og følger nøje med i nyhederne, selvom det kan puste til angsten.
Der er også en gruppe, som ser optimistisk på fremtiden.
”Flere af de ældre, vi taler med, har oplevet Anden Verdenskrig eller andre kriser. Det har givet dem en robusthed og en erfaring af, at forholdene kan blive gode igen, og at coronakrisen nok ikke varer evigt,” fortæller Nanna Rossen Dahl.
De to psykologer forudser, at der kan komme en bølge af psykiske reaktioner efter coronakrisen.
”Så længe stormen raser, kan vi ofte godt holde til mere, end vi regner med. Men så snart faren er overstået, får vi tid til at mærke efter, hvordan vi egentlig har det. Der kan derfor godt komme et øget behov for hjælp efter corona,” siger Nina Søgaard Knudsen.