Prøv avisen

Hjemvendte IS-krigere er et dilemma for Europas regeringer

Flere vestlige lande er under pres for at tage egne statsborgere, som har støttet Islamisk Stat, tilbage og stille dem til ansvar. I Norge førte det mandag til, at Fremskrittspartiet forlod regeringen

Striden om en 29-årig norsk kvinde, der har kæmpet for Islamisk Stat, har nu ført til, at Høyres Erna Solberg sidder en anelse mere usikkert som statsminister i Norge.

Mandag smækkede Fremskrittspartiets leder, Siv Jensen, med døren og forlod den norske koalitionsregering.

Det skete i protest imod, at Norge har accepteret at hjemtage en 29-årig norsk-pakistansk kvinde og hendes to børn fra Syrien. Kvinden er sigtet for at have forbindelse til to militante grupper – herunder Islamisk Stat.

Kvinden landede fredag aften i Norge, hvor hun straks blev anholdt. Men for Siv Jensen handler det ikke om, hvorvidt kvinden skal stilles til ansvar. Hun skulle slet ikke have haft lov til at komme tilbage til Norge.

”Vi går ikke på kompromis med folk, som har tilsluttet sig terrororganisationer. Det var det, der fik bægeret til at løbe over,” siger Siv Jensen ifølge avisen Aftenposten.

Fremskrittspartiet har tidligere sagt, at det ville være i orden at tage imod kvindens børn, men statsminister Erna Solberg har forklaret, at den løsning ifølge landets udenrigsministerium ikke var mulig.

”Derfor stod vi i et dilemma, hvor mulighederne var at tage dem alle hjem eller beholde dem dernede, hvilket ville udgøre en risiko for kvindens syge femårige dreng,” sagde Erna Solberg på et pressemøde mandag.

At det er et dilemma, som ikke kun Norge står over for, bliver bekræftet af senior fellow Zahed Amanullah, der arbejder med radikalisering og afradikalisering ved tænketanken Institute for Strategic Dialogue i London.

”Det er en test af alle regeringer om balancen mellem retssystemet og en populistisk tankegang,” konstaterer han.

Han kalder det forståeligt, at mange ikke ønsker at tage tidligere IS-krigere tilbage. Men han mener også, at de i sidste ende er nødt til det, fordi de er landets egne statsborgere.

”Vi skal huske, at retsvæsenet i Europa er et af de mest udviklede. Vi skal have en tro på, at vi kan håndtere de individer, så de ikke længere udgør en trussel mod samfundet. Det gør vi også med seksualforbrydere og drabsmænd,” fremhæver Zahed Amanullah.

Statskundskabsprofessor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet ser en parallel til debatten i Danmark, omend udfaldet herhjemme er anderledes, da regeringen her vil forsøge at fjerne statsborgerskabet fra IS-krigere.

”Regeringen herhjemme har lagt sig fast på sin politik i det her spørgsmål, og hvad der sker i Norge, får ingen betydning i Danmark,” mener han.

Men han finder det også logisk, at Fremskrittspartiet i Norge har valgt at sætte hårdt mod hårdt.

”Partiet har været på noget af en glidetur i meningsmålingerne, og det har kostet at være en del af regeringen. Selvom partiet har været enig med Høyre om den økonomiske politik, så har sprækken i regeringssamarbejdet hele tiden været om udlændingepolitikken,” forklarer Peter Nedergaard.

Debatten om fremmedkrigere og deres familier ses adskillige steder i Euro pa. Irland tog i december imod Lisa Smith, der også har kæmpet for Islamisk Stat. Tyskland hentede for første gang personer hjem i november, hvor den 30-årige kvinde Laura H. og hendes tre børn blev fløjet til Tyskland. Omvendt har Storbritannien nægtet at tage imod Shamima Begum, der som blot 15-årig tilsluttede sig Islamisk Stat i Syrien. I stedet har landet forsøgt at fratage hende det britiske statsborgerskab.

Zahed Amanullah forudser, at presset på de vestlige lande for at tage egne statsborgere tilbage vil vokse, fordi lande som Tyrkiet, Jordan og Libanon, som har et stort antal flygtninge fra Syrien, ikke vil have dem.

”De vil blive sendt til deres hjemland med fly, og det er fuldt lovligt. Vi kan allerede se, at Tyrkiet har en strategisk politik med at sende folk tilbage,” siger Zahed Amanullah om presset fra vesteuropæiske kvinder og børn, der har været en del af Islamisk Stat.