Mens terrorgruppen Islamisk Stat svækkes i Syrien og Irak, trænger en ny stor udfordring sig på:
Tusindvis af europæere har sluttet sig til terrororganisationen, og inden for de seneste måneder er mange vendt tilbage til Europa som potentielle terrorister, siger eksperter.
Den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, har derfor foreslået, at britiske fremmedkrigere bør dræbes via drone, ligesom også franske specialstyrker skal have instrueret irakiske myndigheder i at lokalisere og tilintetgøre franske fremmedkrigere.
En opgørelse fra den amerikanske tænketank The Soufan Center fra slutningen af oktober viste, at 5600 fremmedkrigere var vendt tilbage til deres hjemland inden for de seneste to år. 67 af dem var danskere.
Ifølge ph.d.-studerende Tore Refslund Hamming har der igennem længere tid været en strøm af danske fremmed-krigere, som er vendt tilbage. Om hjemrejserne er steget kraftigt, efter at Islamisk Stat er fordrevet fra Raqqa i Syrien og Mosul i Irak, kender han dog ikke til opgørelser over. Han vurderer, at mange vil blive i Syrien og Irak, da fremmedkrigere er begyndt at blive sat for en domstol i Danmark og andre europæiske lande. Det, man med sikkerhed ved, er, at Danmark er et af de lande, hvor relativt mange fremmedkrigere er vendt tilbage efter kortere tid i Syrien og Irak. Det er et godt tegn, vurderer han.
”I 2015 var 62 ifølge de officielle tal vendt tilbage. Det udgjorde på det tidspunkt 50 procent af dem, der var rejst afsted. Det er alt andet lige en større trussel, hvis fremmedkrigerne kommer tilbage nu, hvor de har opbygget et større had til hjemlandet. De har haft længere tid til at blive socialiseret dernede og er måske blevet mere overbeviste om, at deres sag er den rigtige. Samtidig har de fået mere militær erfaring og er blevet mere voldsparate,” siger Tore Refslund Hamming og vurderer derfor også, at der vil komme flere terrorangreb i Europa inden for de næste fem år, hvor fremmedkrigere er involveret.
”Det er spekulativt, men det er mit bedste bud på, hvad der kan komme til at ske,” siger Tore Refslund Hamming og anslår, at der kan være mellem 15 til 20 danske fremmedkrigere tilbage i Syrien og Irak.
Også terrorforsker Magnus Ranstorp, som er forskningsdirektør ved det svenske forsvarsakademi, vurderer, at myndighederne bør være ekstra varsomme omkring fremmedkrigere, der vender hjem til Danmark og andre europæiske lande i øjeblikket:
”Alle, der kommer hjem, er en potentiel sikkerhedsrisiko. Særligt mænd, men også kvinder. De har fået våbentræning, er voldsparate og er ikke bange for at dø,” siger Magnus Ranstorp.
Netop derfor skal danske fremmedkrigere ikke få mulighed for at returnere til Danmark.
Det mener Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, der også er medlem af forsvarsudvalget. Han mener tværtimod, at Danmark bør følge meldingen fra den britiske forsvarsminister Gavin Williamson.
”De danske fremmedkrigere udgør en fare for Danmark. De er landsforrædere, der kæmper imod danske tropper. Når de vender hjem med halen mellem benene og forventer, at hele samfundet tager imod dem, vil jeg ikke være med til det. Det bedste er at nedkæmpe dem derude. Briterne bruger deres SAS-styrker. Vi har Jægerkorpset,” siger Søren Espersen.
Forslaget fra Søren Espersen mødes dog ikke med støtte fra Radikale Venstres forsvarsordfører Martin Lidegaard:
”Jeg mener selvfølgelig, at ISIL (IS, red.) skal nedkæmpes, men jeg synes ikke, at det giver mening at sætte Jægerkorpset ind for at lokalisere danske fremmedkrigere. Det lyder helt vanvittigt at sætte dem ind for at finde enkeltpersoner. Dels skal de findes. Det er ikke enkelt. Ingen aner, hvor mange de er, og hvorfor skal man mobilisere hele Jægerkorpset for at finde enkeltpersoner? Jeg tror, at vi tjener sagen bedst ved at nedkæmpe ISIL som organisation. Det andet forslag er meget besynderligt,” siger Martin Lidegaard.
Derudover kan der være en række krigsretlige udfordringer ved Søren Espersens forslag, siger Magnus Ranstorp.
”Når man taler med myndigheder rundt omkring i Europa, er der mange, der ikke er trygge ved at få fremmedkrigerne tilbage. Men det er vigtigt, at man ikke er følelsesladet omkring den slags udfordringer. Vi skal ikke overtræde menneskerettig-heder og de internationale konventioner, selvom vi er forfærdede over Islamisk Stat. Selvom man kan synes, at de fortjener at dø, må man holde hovedet koldt,” mener Magnus Ranstorp.