På Sødalskolen i Aarhus-forstaden Brabrand har lærer Hans Høegmark arbejdet med såkaldt EEG-træning eller neurofeedback med syv elever i specialundervisningen. For nogle af elevernes vedkommende har denne særlige form for hjernetræning ikke haft den store effekt, men andre har ifølge læreren og den skolespykologiske rådgivning gjort bemærkelsesværdige fremskridt i forhold til at kunne koncentrere sig og dermed huske det, de lærer.
”Jeg har siddet med urolige og hyperaktive ADHD-børn, som efter nogle få måneders behandling var faldet så meget til ro, at de kunne inkluderes i den almindelige undervisning,” beretter han.
På Horsens Byskole har lærer Peter Santa Sørensen specialiseret sig i at bruge skoleskak som middel til at styrke elevernes koncentrations- og hukommelsesevner. Resultaterne er så lovende, at otte af skolens normalklasser samt alle specialelever har haft et forløb på 10 uger med en ugentlig skaktime.
”Skak træner koncentration og arbejdshukommelse. Det, jeg kan se i dagligdagen, er, at skak ret hurtigt gør børnene i stand til at holde fokus 5 eller 10 minutter mere på almindelig undervisning. Når man træner at kunne tænke tre eller fire skaktræk frem, træner man også at holde andre tanker længe nok i hovedet til, at man finder ud af, hvad man skal bruge dem til,” fortæller han.
På Store Heddinge Skole på Stevns igangsætter lærer Jannie Hoffmann her efter sommerferien et projekt, ”Arbejdshukommelse og læring”, hvor hukommelsestræning og såkaldt strategilæring skal bruges i fagene dansk og matematik i forhold til de elever, der har svært ved at få stoffet til at hænge fast.
Samlet set viser de tre eksempler, at folkeskolen er begyndt at læne sig op ad såvel psykologers og neurologers indsigt i hjernen som ad den klassiske tankesport skak. Bag disse bestræbelser ligger en erkendelse af, at undervisning kan være lige meget, hvis ikke eleverne husker stoffet.
Og forudsætningen for at kunne huske er, at man koncentrerer sig. Således er metoden neurofeedback eller EEG-træning faktisk ikke direkte hukommelsestræning, men en metode, som ved hjælp af belønning skærper hjernens evne til at fokusere på det vigtige og skære alle de forstyrrende indtryk fra. Ifølge Jesper Mogensen, professor og hjerneforsker ved Københavns Universitet, kan de omtalte metoder meget vel føre til de ønskede resultater. Men han tilføjer, at der mangler forskning, som entydigt viser, at de færdigheder, man opnår under EEG og skak, faktisk kan overføres til dansk, matematik og de andre skolefag.
”Der er ingen tvivl om, at man med en metode som EEG kan arbejde med hjernen, men spørgsmålet er, hvad man præcist får ud af det, når øvelsen er slut. Der findes undersøgelser, der har vist lovende resultater, men det er ikke dokumenteret godt nok endnu. Der kan være en placebo-effekt, altså at personerne oplever en forbedring, fordi de ved, de er i behandling,” siger han.