I 1990 vedtog man i Danmark det såkaldte hjernedødskriterium, og siden er alle organer til transplantation fra afdøde donorer kommet fra mennesker, der har lidt hjernedøden. Men sidste år døde 29 mennesker på venteliste til et organ i Danmark, og organmangel har ført til, at 13 europæiske lande allerede er begyndt at bruge organer til transplantation fra en anden type patienter. De er i stedet ”hjertedøde” eller cirkulatorisk døde, det vil sige døde på grund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed, også kaldet DCD (Donation after Circulatory Death).
Norge er så småt begyndt at bruge donation efter cirkulatorisk død og forventer at øge antallet af donorer med 10-20 procent. 17 personer er blevet donorer siden 2014, hvor et pilotprojekt blev sat i gang, siger Dag Wendelbo Sørensen, overlæge og anæstesilæge ved Oslos Universitetshospital og projektleder på pilotprojektet.
”Det er absolut et stort fremskridt, at Norge har indført DCD. Jeg har arbejdet på dette siden 2006. Ikke kun for at skaffe flere donorer, men fordi jeg mener, at det er en måde at vise omsorg for de efterladte på: at vi kan tilbyde flere, at deres afdøde pårørende kan blive organdonor.”
Nu vil også danske transplantationslæger undersøge potentialet for at indføre DCD, siger Allan Rasmussen, overlæge og leder af Rigshospitalets levertransplantationsprogram samt formand for Dansk Transplantationscenter.
”Nu gennemgår vi fordele og ulemper til bunds og tager alle nye erfaringer med i vore betragtninger. Derefter skal sagen diskuteres grundigt med Sundhedstyrelsen.”
Det er ikke første gang, man i Danmark ser på muligheden for DCD. I 2014 anbefalede en arbejdsgruppe i en indstilling til Sundhedsstyrelsen, at man ikke indførte donation efter dette dødskriterium. Årsagen var især, at det var usikkert, om det reelt ville føre til flere organer til donation, siger Allan Rasmussen.
”Ulempen er, at organerne kan tage skade i den tid, der går, fra patienten holder op med at trække vejret, til hjertet går i stå, fordi de ikke får ilt nok. Da vi sidst gjorde det op, så det ud til, at man muligvis ville få flere donorer, men færre organer, der kunne bruges til donation pr. donor.”
Siden har adskillige lande dog gjort sig erfaringer, og feltet har udviklet sig medicinsk og teknologisk. Storbritannien igangsatte et program for DCD tilbage i 2002. Siden er stigningen i antallet af britiske donorer især sket på grund af dette dødskriterium, står der i en rapport om indsatsen på organ- og transplantationsområdet fra det britiske sundhedsvæsen, the National Health Service. I 2015-2016 blev 579 britiske personer organdonorer efter cirkulatorisk død, mens 785 blev det efter hjernedød. Og i Holland udgør DCD op til 50 procent af alle donationer, oplyser Dansk Center for Organdonation.
Michael Perch, overlæge og leder af Rigshospitalets afdeling for lungetransplantation, er ”positiv” over for muligheden for donation efter cirkulatorisk død i Danmark:
”Udgangspunktet er, at vi gerne vil kunne tilbyde flere patienter en transplantation. Lungerne er i dag det organ, der bliver anvendt færrest gange, når man har en organdonor. Derfor må vi lede efter nye måder at udvide antallet af mulige donorer. Det kan man gøre ved, at flere mennesker lader sig registrere som organdonorer. Man kan også forsøge at skubbe grænserne, så vi finder måder at bruge organer på, som vi før ville have sagt nej tak til for eksempel fordi, den afdøde var et ældre menneske. Og så kan man se på donation efter cirkulatorisk død, hvor der potentielt er en stor gruppe donorer. Men det kræver, at vi diskuterer feltet grundigt først.”