Prøv avisen

Hjertedødskriterium på vej i Danmark – i Norge er læger uenige

I 30 år har danske læger transplanteret organer fra personer, der er blevet konstateret døde, fordi hjernen er ophørt med at fungere. Men ny teknologi betyder, at lægerne kan anvende organer fra personer, der er hjertedøde. Foto: Morten Stricker/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

I Danmark skal hjertedødskriteriet ved organdonation indføres i det nye år. I Norge har myndighederne netop udsendt en længe ventet rapport om hjertedødskriteriet, men de norske læger er fortsat uenige om det etisk forsvarlige i metoden. Vi har brug for en debat herhjemme, siger medlem af Det Etiske Råd

Hvornår er en patient død nok til at blive organdonor? Det er et af de spørgsmål, norske læger, jurister og etikere har diskuteret i to år bag lukkede døre. Lige før jul udkom så det norske Folkehelseinstituttets rapport om organtransplantation efter hjertedød. Rapporten konkluderer, at der ikke er juridiske forhindringer for at indføre hjertedødskriteriet, og at metoden med visse ændringer af de nuværende procedurer kan gennemføres på en etisk forsvarlig måde.

Debatten før og efter rapporten viser samtidig, at de norske læger er uenige om de etiske dilemmaer ved den nye form for organtransplantation. Derfor lægger de norske myndigheder op til debat om emnet.

”Det er en speciel sag, som har store samfundsmæssige konsekvenser både juridisk, politisk og etisk. Derfor lægger vi op til en bred offentlig debat, hvor befolkningen får mulighed for at komme med input,” siger Geir Tollåli, der leder det norske Bestillerforum, som er med til at godkende indførelse af nye metoder i Norges sundhedsvæsen.

Rapporten kommer samtidig med, at Det Etiske Råd i Danmark lægger op til en diskussion af hjertedødskriteriet ved organdonation, der ventes indført herhjemme i løbet af i år. I 30 år har danske læger transplanteret organer fra personer, der er blevet konstateret døde, fordi hjernen er ophørt med at fungere. Men ny teknologi betyder, at lægerne kan anvende organer fra personer, der er hjertedøde. Det vil typisk dreje sig om ufravigeligt døende patienter med alvorlige skader på hjernen, som ikke opfylder hjernedødskriteriet.

Universitetssygehuset i Oslo gennemførte organdonation efter hjertedødskriteriet i et pilotstudie, som begyndte i 2009. Siden forsøgte lægerne at brede metoden ud til andre norske sygehuse. Men projektet blev standset i 2017 efter protester fra blandt andre universitetshospitaler i Bergen og Tromsø, der ikke mente, at de etiske og juridiske aspekter var tilstrækkeligt belyst.

Professor Aslak Syse fra Oslo Universitet, der er ekspert i sundhedsret, finder det positivt, at der efter to års udvalgsarbejde nu lægges op til en offentlig diskussion.

”Der skal laves en medicinsk protokol, som sikrer, at en organdonor virkelig er død. Patienter og pårørende skal være sikre på, at der gives behandling så længe som muligt, og at behandlingen ikke påvirkes af muligheden for at skaffe en donor,” siger Aslak Syse.

Morten Horn er overlæge ved neurologisk afdeling på Oslo Universitetssygehus og har kritiseret den manglende debat om hjertedødskriteriet i Norge.

Han finder det også positivt, at de norske sundhedsmyndigheder nu lægger op til debat om det nye kriterium.

”Overordnet er rapporten god, men der er mange spørgsmål, den ikke giver svar på,” siger Morten Horn.

Han efterlyser blandt andet en kritisk granskning af de tal, der er blevet brugt til at argumentere for indførelse af hjertedødskriteriet. I Danmark skønner Dansk Center for Organdonation, at antallet af organdonationer ved indførelse af hjertedødskriteriet kan øges med mellem 20 og 40 procent.

”Spørgsmålet er, hvor sikkert et sådant tal er,” siger Morten Horn.

Transplantationschef Pål-Dag Line fra Oslo Universitetssygehus betragter til gengæld den ny rapport som en sejr for dem, som venter på organer.

”Rapporten peger blandt andet på, at der ønskes en tydeligere definition i forbindelse med dødserklæringen. Det er ikke en afgørende ændring, men en kvalitetssikring, som allerede kan foregå i dag,” siger Pål-Dag Line blandt andet til det norske blad Dagens Medisin.

Herhjemme mener Det Etiske Råd, at det er påtrængende at få en grundig debat, før lægerne begynder at bruge hjertedødskriteriet som grundlag for organdonation. I en henvendelse til Sundhedsstyrelsen, der blev sendt lige før nytår, skriver rådet, at metoden indebærer en række problemer. En af rådets betænkeligheder er det etiske dilemma, der består i, at lægerne på den ene side skal vente med at tage organer ud, til de er sikre på, at en donor er uigenkaldeligt død. På den anden side kan de ikke vente for længe af hensyn til organernes kvalitet.

Medlem af Det Etiske Råd i Danmark, velfærdspolitisk chef i den borgerlige tænketank Cepos, Mia Amalie Holstein, har tidligere kritiseret den manglende debat om hjertedødskriteriet herhjemme. Hun peger på, at uenigheden om hjertedødskriteriet i Norge understreger, hvor vigtigt det er at få en diskussion om den nye metode i Danmark.

”Beslutningen om at indføre hjertedødskriteriet er ikke så entydigt klar og rigtig, som blandt andet Center for Organdonation i Danmark lægger op til,” siger Mia Amalie Holstein.

Ifølge den seneste opgørelse fra 2018 stod 477 danskere og 460 nordmænd på venteliste til et organ. I 2018 døde 40 syge borgere, mens de stod på venteliste til at få en nyre, lunge, lever, hjerte eller bugspytkirtel.