Prøv avisen

Hjerteforeningen kritiseres for dårlig indsamlingsetik

Isobros branchenævn har netop afgjort, at Hjerteforeningen har overtrådt reglerne om god indsamlingsskik, og nævnet udtaler kritik. Foreningen vil dog hverken anerkende ”afgørelsen eller dens indhold”. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Et forsøg på at decentralisere arbejdet for børn med hjertesygdomme er kørt af sporet for Hjerteforeningen, der nu får kritik af brancheorganisation

Det er ikke hver dag, en af de største patientforeninger kritiseres for ikke at have styr på etikken. I en teknisk kompliceret klagesag er det imidlertid, hvad der er sket for Hjerteforeningen, Danmarks næststørste patientforening med 143.000 medlemmer.

Isobros branchenævn har netop afgjort, at Hjerteforeningen har overtrådt reglerne om god indsamlingsskik, og nævnet udtaler kritik. Foreningen vil dog hverken anerkende ”afgørelsen eller dens indhold”.

Dermed er der lagt op til konflikt mellem Hjerteforeningen og Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, som er paraplyorganisation for 175 almennyttige, humanitære og religiøse foreninger i Danmark, og som står bag branchenævnet.

I yderste konsekvens kan det føre til, at Hjerteforeningen må forlade Isobro, erfarer Kristeligt Dagblad, men foreløbigt er der lagt op til, at topledelsen fra to de organisationer skal mødes for at drøfte konsekvenserne af den spegede sag.

Den handler om organiseringen af arbejdet for børn med hjertesygdomme herhjemme. Konkret kan det for eksempel være betaling af entrébilletter til koncerter eller andre kulturelle arrangementer for børnene og deres forældre.

Tidligere har det været placeret i en særskilt forening – Hjerteforeningens Børneklub – men for tre år siden besluttede Hjerteforeningen at nedlægge børneklubben og i stedet videreføre arbejdet i fem regionale klubber med hver deres bestyrelse under Hjerteforeningen. Det skulle blandt andet sikre større lighed mellem landsdelene, når pengene fordeles til arrangementerne.

På generalforsamlingen i Hjerteforeningens Børneklub den 12. marts sidste år skulle klubben formelt have været nedlagt, men det lykkedes ikke at få et kvalificeret flertal på tre fjerdedele af stemmerne for beslutningen, som vedtægterne krævede, men kun et simpelt flertal.

Hele bestyrelsen trak sig efter afstemningen, uden at der blev valgt en ny bestyrelse. Angiveligt trak den sig, blandt andet fordi den daværende direktør havde udtrykt mistillid til den, og fordi Hjerteforeningen ville gå videre med de regionale klubber under alle omstændigheder.

Blandt de afgående bestyrelsesmedlemmer var der vrede over, at Hjerteforeningen fortsatte strukturændringen, selvom der ikke havde været det nødvendige flertal for at nedlægge den landsdækkende børneklub.

Det fik i oktober 23 utilfredse medlemmer til at klage til Isobros Branchenævn, og klagerne har altså nu fået medhold af nævnet.

Umiddelbart kan det måske være svært at få øje på, hvad de foreningsretlige stridigheder har at gøre med indsamlingsetik, men ifølge branchenævnet er der en sammenhæng. Derfor mener nævnet at have haft kompetence til at behandle klagen.

”Efter branchenævnets opfattelse omfatter indsamlingsaktiviteter ikke alene de aktiviteter, der direkte vedrører indsamling af økonomiske midler, eller hvervning af medlemmer, men også aktiviteter af praktisk art,” skriver nævnet i sin afgørelse.

Der står også, at Hjerteforeningen har brudt med principperne om ”troværdig, redelig og sandfærdig kommunikation, der bygger på gennemsigtighed” ved ikke at orientere foreningens medlemmer om resultatet af generalforsamlingen sidste år. Medlemmerne burde være blevet spurgt, om de var interesserede i at følge med over i de nye, regionale klubber.

Hjerteforeningen afviser både afgørelsen og dens indhold. På sin hjemmeside skriver foreningen, at man ikke anerkender nævnets kompetence til at afgøre klagesagen. Især kritikken af Hjerteforeningens manglende og uklare kommunikation vækker harme.

”Dette er en ualmindelig grov og udokumenteret påstand. Vi bliver reelt beskyldt for ikke at kommunikere sandfærdigt. En sådan beskyldning kan vi ikke acceptere, for vi sætter en ære i altid at kommunikere åbent og ærligt. Vi kan dokumentere, at vi, også i denne sag, har kommunikeret ofte og åbent,” siger Jens Harder Højbjerg, marketing- og kommunikationschef i Hjerteforeningen, på hjemmesiden.

Han vil ikke uddybe kritikken yderligere over for Kristeligt Dagblad, men henviser til, at det videre forløb nu vurderes af foreningens bestyrelse.

Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger er et af de åbne spørgsmål, hvad Hjerteforeningen konkret skal gøre for at imødekomme kritikken fra nævnet. Der er kritik af den måde, man har håndteret konflikten på indtil nu, men der står ikke meget om, hvordan man kommer videre. Et af ubesvarede spørgsmål er for eksempel, hvad der skal ske med Hjerteforeningens Børneklub, der formelt set stadig eksisterer, selv om der ikke findes en af Hjerteforeningen anerkendt bestyrelse. Nogle af de utilfredse medlemmer holdt i januar i år en ekstraordinær generalforsamling, hvor der også blev valgt en ny bestyrelse, men den betragter Hjerteforeningen ikke som lovlig valgt.

Nogle af de utilfredse medlemmer, især i region Syd i Syd- og Sønderjylland, forsøger på egen hånd at stable arrangementer på benene for de hjertesyge børn og deres familier, og Hjerteforeningen har indtil videre ikke fået et regionalt arbejde i gang i dette område.

En af repræsentanterne for klagerne er musiklærer Morten Kargo, og han siger om sagen:

”Jeg opfordrer alle til at acceptere og respektere afgørelsen fra Isobros Branchenævn. Jeg mener, at der i afgørelsen er en mulighed for, at man både kan imødekomme dem, der står bag klagen, og Hjerteforeningen.”

Til spørgsmålet om, hvad Hjerteforeningen skal gøre konkret i forhold til kritikken fra branchenævnet, svarer Isobros generalsekretær Robert Hinnerskov:

”I mine øjne er det relativt simpelt. Afgørelsen skal tages til efterretning. Afgørelser i Branchenævnet er pejlemærker for etikken i branchen, som forhåbentligt kan give anledning til læring til gavn for vores branche, men også for medlemmer, frivillige og bidragydere. Det er i alles interesse, at netop etik og ordentlighed er i højsædet. Vi er faktisk på samme hold her, så det undrer mig, at vi overhovedet har en uoverensstemmelse om dette, og derfor håber jeg også, at vi kan løse den i mindelighed.”

Hjerteforeningens umiddelbare afvisning af nævnets afgørelse rokker principielt ved nævnets status. Det har siden 2004 kun afgjort to andre sager. Den første i 2011, da Aids-Fondet klagede over, at Kræftens Bekæmpelse havde misbrugt fondets varemærke og den anden i 2017, da et medlem af Familier med Kræftramte Børn klagede over ikke at have fået oplyst tid og sted for en generalforsamling.

Mange andre klager hvert år til direkte medlemsorganisationer og til Isobro over, at indsamlingsetikken ikke bliver overholdt, men de klager ordnes som regel i mindelighed og når ikke frem til en afgørelse i branchenævnet.

Etik i indsamlingsbranchen er i øvrigt rykket stadig højere op på foreningernes dagsorden. I 2004 skrev Indsamlingsorganisationerne Brancheorganisation, Isobro, det første sæt af etiske retningslinjer for indsamlinger, og det blev suppleret med et klagenævn.

I 2014 blev indsamlingsloven revideret, og reglerne for god indsamlingsskik blev også skrevet ind i loven. Man oprettede desuden et nævn, Indsamlingsnævnet, der skal godkende alle offentlige indsamlinger.