Hjerteforeningen: Rygestop er lægernes ansvar

Sygehuspersonalet skal få patienter med alvorlige sygdomme til at droppe tobakken, mener Hjerteforeningen.

For patienter, der er ramt af direkte rygerrelaterede sygdomme som hjerteblodprop, åreforkalkning og lungesygdom, reduceres risikoen for at dø med 35-40 procent - alene ved at holde op med at ryge. (Arkivfoto)
For patienter, der er ramt af direkte rygerrelaterede sygdomme som hjerteblodprop, åreforkalkning og lungesygdom, reduceres risikoen for at dø med 35-40 procent - alene ved at holde op med at ryge. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Den voldsomme stigning i antallet af hjertepatienter, som bliver ved med at ryge, er stærkt overraskende.

Det siger Anne Kaltoft, der er er hjertelæge og direktør i Hjerteforeningen som reaktion på, at tre ud af fire rygere med hjertesygdom som blodprop i hjertet ryger videre.

De seneste fem år er der sket en halvering i rygestop hos hjertepatienter. Det viser tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

- I samme periode er vi jo i samfundet generelt blevet meget mere bevidste om risikoen ved rygning, siger hun.

Samtidig er hun forarget på standens vegne efter selv at have været hjertelæge i mange år.

- For de, der har adgangen til at præge rygerne til at stoppe, er de læger og sygeplejersker, de møder, når de er allermest syge, siger hun.

- At koble sygdommen og smøgerne og risikoen for at ende samme sted i sygesengen igen om nogle måneder virker bare. Hvis folk først hører om det senere, så virker det ikke nær så godt.

Derfor mener, hun også, at det er sundhedspersonalet på hospitalerne, der skal løse opgaven uanset, hvad reglerne så er blevet.

- Det kræver ikke ekstra ressourcer. Det er en helt normal del af rådgivningen af patienten inden udskrivelsen.

- Når det gælder patienter, der er ramt af rygerrelaterede sygdomme som hjerteblodprop, åreforkalkning og lungesygdom, så skylder sundhedspersonalet at sige tingene, som de er. Herunder at risikoen for at dø reduceres med 35-40 procent alene ved at holde op med at ryge, siger Anne Kaltoft.

Derfor mener hun, at det er sundhedspersonalets ansvar uanset travlhed at gøre patienten helt klar over, hvilken fare rygning er.

- Ingen patienter udskrives jo uden medicin og skal derfor altid rådgives om det. I samme åndedrag skal personalet selvfølgelig også tale om rygning, så patienterne gøres begribeligt, hvor eklatant vigtigt rygestop er for deres overlevelse og helbred, siger Anne Kaltoft.

- Hvis man eksplicit har givet lægerne besked om, at de ikke må påpege betydningen af rygestop for patienter ramt af blodpropper eller åreforkalkning og hjerteblodproper, så er det galimatias. Men det kan jeg simpelthen ikke forestille mig, siger hun.