Prøv avisen

Hjertet banker stadig for Grønland

– Statsminister Poul Schlüter var en fantastisk chef og altid 200 procent loyal over for sine ministre, siger Tom Høyem, som selv bad om at blive fotograferet foran Schlüter-portrættet på Christiansborg. – Foto: Mette Frandsen.

Danmark burde have satset langt mere på den arktiske forskning, mener Danmarks sidste grønlandsminister Tom Høyem, der lukkede sit ministerium i 1987

Det er efterhånden mange år siden, rektor Tom Høyem var grønlandsminister. 21 år faktisk.

Men hjertet banker stadig for Grønland. Han var minister i den borgerlige firkløverregering fra 1982 til 1987, hvor han repræsenterede det daværende parti, CentrumDemokraterne. I dag bor han i Karlsruhe i Tyskland, er rektor for Europaskolen og byrådsmedlem for FDP, der svarer til Venstre herhjemme. Han følger stadig med i dansk politik, og Kristeligt Dagblad mødte ham for nylig under et besøg i København.

Overraskende nok har han det ikke særlig godt med, at Grønland er på vej til langt større selvstændighed, måske endda uafhængighed af Danmark. Det er overraskende, fordi han selv i 1987 tog initiativ til at nedlægge Grønlandsministeriet. Han ville give grønlænderne mere ansvar for egne forhold under hjemmestyreordningen fra 1979. De skulle vælge deres egne politikere og stå til ansvar for egne beslutninger. Det eneste, der dengang var lidt murren over i de danske rækker, var, at man satte grønlandske navne på alle byer og at det grønlandske flag kom til at ligne det japanske. At det ikke som de øvrige nordiske blev et korsflag.

Som omtalt på forsiden tror han ikke rigtig på, at Grønlands 55.000 indbyggere kan klare sig alene i den stærke konkurrence, som hele det arktiske område står midt i. Så synes han i øvrigt, at Danmark har forspildt mange chancer for at blive førende på arktisk forskning. Han kalder det et rigtig stort nederlag, at det ikke dengang lykkedes ham som minister at skabe en stærk dansk forskningsinstitution på området.

Vi har Dansk Polarcenter ude på Christianshavn, som er utrolig gode til arktisk forskning i dag. Vi har lange traditioner på det område, og det skal vi da bevare. Det har ikke så meget med Grønland at gøre, men med vores forskningsmiljø.

Det lykkedes ikke, som jeg havde ønsket det, da jeg var minister. Der kom en mærkelig uintelligent holdning hos mange politikere om, at vi har haft så mange problemer med de grønlændere, og hvis vi kan slippe af med dem, så lad os da endelig gøre det. Kan vi slippe for bloktilskuddet, er det også godt.

På det tidspunkt var man overhovedet ikke klar over, at en fjerdedel af Kina har permafrost. Hvilke ingeniører skulle bruge deres viden og erfaring til at udvikle Kina og Sibirien? Min idé var, at den erfaring og viden, vi har fra Grønland, skulle vi bruge og udvikle, siger Tom Høyem.

Han mener, at Danmark ikke fik noget for sine årligt tre milliarder kroner i bloktilskud til Grønland, men man kunne have fået noget igen ved at satse på den arktiske forskning langt tidligere. Han glæder sig dog over, at den nuværende klimaminister Connie Hedegaard (K) har taget fat på det igen.

Tom Høyem kom i en del modvind som minister, blandt andet på grund af en stor sag om salg af aktier i Kryolitselskabet Øresund. Det førte til en dommerundersøgelse, som frikendte ministeren for at have misinformeret folketinget. Da han senere gik af som grønlandsminister, blev han tilbudt trafikministerposten i stedet, men han havde truffet sin beslutning. Nemlig at han ville hellige sig et job som rektor for Europaskolen, i første omgang i Storbritannien og senere i Tyskland.

Før han stoppede som minister, var han også inde i seriøse overvejelser om at blive præst i folkekirken, fortæller han. Som ung havde han læst teologi i et par år, først i Århus og senere i København, inden han sprang til studiet i nordisk filologi. Han har undervist 13 år i religion, og forberedte sig i 1987 på at blive præst ved den såkaldte særordning for akademikere, men det blev ikke til noget.

At han skulle gå i Albert Schweitzers fodspor som kristen lægemissionær i Congo, fik han ellers allerede en ide om som konfirmand. Til sin konfirmation fik han nemlig skriftstedet Strid troens gode strid fra Paulus brev til Timoteus, som han selv fortolkede sådan, at han burde være blevet missionær.

Så helt frem til jeg blev 30 år, gik jeg og sagde til Gud i kirken, at han måtte undskylde, at jeg ikke havde opfyldt befalingen. Men så fandt jeg som 30-årig ud af, at jeg havde opfattet det forkert. At troens gode strid betyder den indre strid, du strider med dig selv om din tvivl og så videre, siger Tom Høyem.

Da jeg kom til Karlsruhe, fik jeg en helt utrolig oplevelse. For min skole ligger af alle steder på Albert Schweitzer Strasse nummer 1. Der tænkte jeg, nå Tom, nu er ringen virkelig sluttet, siger han.

Senere kom han i øvrigt til Congo, men det var som valgobservatør for to år siden. Han er fortsat politisk aktiv, men hvor de tidligere kampfæller i CD, Mimi Jakobsen og Peter Duetoft, blev socialdemokrater, er han blevet liberal. Han begyndte ellers selv sit politiske virke som ung socialdemokrat i 1960erne, men han blev overtalt til at gå med over i Centrum-Demokraterne, da Erhard Jakobsen brød med Socialdemokratiet i 1973.

Selvom han bor i Tyskland, besøger han jævnligt Danmark, hvor han blandt andet har et sommerhus i Odsherred. For nylig blev han valgt til formand for foreningen Internationalt Humanitært Beredskab, IHB, som blev stiftet for 14 år siden. Det er en forening af modne mennesker, der typisk har arbejdet for danske interesser i udlandet, og som gerne vil gøre noget for at fremme demokrati og menneskerettigheder rundt omkring i verden. De cirka 350 medlemmer stiller deres frivillige arbejdskraft til rådighed for Udenrigsministeriet. De kan blive sendt ud til kriser og til at observere valg forskellige steder i verden, og Tom Høyem håber, at de vil blive brugt endnu mere, efterhånden som udenrigspolitik og konfliktløsning uden brug af våben også bliver en central opgave i EU.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk