Hjerteteknologi redder tusindvis af danskere

40.000 danskere lever i dag med en pacemaker eller en ICD-enhed som den, fodboldspilleren Christian Eriksen skal have indopereret. Metoden har revolutioneret hjertebehandlingen, men er også en påmindelse om egen sårbarhed

Det er primært hjertepatienter over 70 år, der får en ICD for at forebygge hjertestop. En mindre gruppe som Christian Eriksen modtager behandlingen efter et egentligt hjertestop.
Det er primært hjertepatienter over 70 år, der får en ICD for at forebygge hjertestop. En mindre gruppe som Christian Eriksen modtager behandlingen efter et egentligt hjertestop. Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den i dag 58-årige pakkechauffør Ulf Ansbæk fra Frederiksværk var på arbejde, da han en efterårsdag 2013 mærkede nogle store bobler bag brystbenet, som viste sig at være en rytmeforstyrrelse i hjertets forkammer.

Han kørte forbi vagtlægen med det samme, og kort tid efter blev han indlagt.

Ulf Ansbæk har været hjertepatient siden 2004, hvor han fik indopereret en ny hjerteklap. To uger efter indlæggelsen i 2013 fik han indopereret en hjertestarter – en såkaldt ICD-enhed (Implanterbar Cardioverter Defibrillator) – for at forebygge hjertestop. Det er det samme indgreb, som fodboldspilleren Christian Eriksen nu skal have foretaget, efter han faldt om i EM-kampen mod Finland lørdag aften.

”Til daglig tænker jeg stort set ikke over, at jeg har fået indopereret en ICD. Jeg har en hjertestarter i ryggen, hvis noget skulle gå galt. Jeg har endnu ikke oplevet, at hjertestarteren gik i gang, men det er en tryghedsskaber, og jeg kan sagtens dyrke motion. Jeg ved, at mange har det psykisk hårdt med, at de skal have en hjertestarter indopereret for at kunne fungere. Men det er der i mine øjne ingen grund til. Jeg glæder mig over, at jeg har fået en chance mere. Man får livet som gave engang til,” siger Ulf Ansbæk, der er gift og har tre børn og seks børnebørn.

I Danmark lever godt 40.000 mennesker med en pacemaker eller en ICD, og ifølge klinisk professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason har de to metoder revolutioneret hjertebehandlingen de seneste 20-30 år. Præcis hvor mange liv der reddes, er ifølge forskningschefen svært at sætte tal på. Hvert år får 1200 danskere indopereret en ICD-enhed, mens 3300 får en pacemaker.

Hvor en pacemaker er en lille computer, der kan overtage den elektriske impuls i hjertet, hvis hjerterytmen bliver langsom, er ICD en mere avanceret pacemaker, der også kan give elektriske stød, som genstarter hjertet.

”Det svarer til at få indopereret en personlig hjertestarter. Hvis hjertestarteren går i gang, er det som at få et spark i brystet, og det kan være ret ubehageligt. I de fleste tilfælde vil den dog aldrig komme i aktion,” siger Gunnar Gislason.

Forskningschefen betegner ICD som en livsforsikring.

”Hvis man har optræk til alvorlige hjerterytmer og hjertestop, så kan den redde liv. ICD’en genopretter hjerte-rytmen og er et sikkerhedsnet, der får hjertet tilbage i den rigtige rytme,” forklarer han.

Selve indoperationen af ICD er ukompliceret, og som regel kan patienten forlade hospitalet efter et døgns tid.

Det er primært hjertepatienter over 70 år, der får en ICD for at forebygge hjertestop. En mindre gruppe som Christian Eriksen modtager behandlingen efter et egentligt hjertestop.

”De fleste lever uden problemer efter operationen. I sjældne tilfælde giver fremmedlegemet i kroppen bakterieinfektioner. Indgrebet kan også have psykiske konsekvenser. Patienten skal komme sig efter erkendelsen af, at man har være ramt af hjertestop, og man kan være bange for igen at blive ramt. Derfor kan det være vigtigt med støtte fra en psykolog og at møde andre patienter i samme situation. Det kan også være en voldsom oplevelse rent psykisk, hvis ICD’en genopretter hjerterytmen med et stød,” siger Gunnar Gislason.

Psykolog Sidsel Grove fra Hjertelinien under Hjerteforeningen fortæller, at det er meget individuelt, hvordan det påvirker en person at leve med en ICD.

”For nogle skaber apparatet tryghed. For andre rejser den nye situation mange spørgsmål og bekymringer. ICD’en er en påmindelse om, at man skal leve med en kronisk sygdom, og det er primært bekymringen over selve sygdommen, der fylder. Selvfølgelig er der nogle, som synes, det er mærkeligt at skulle have et apparat i kroppen. Andre glemmer ret hurtigt, at den er der,” fortæller Sidsel Grove.

Hun får også henvendelser fra personer, der har oplevet stød fra hjertestarteren og er bekymrede for, at det skal gentage sig.

”Hele oplevelsen af at have fået et hjertestop kan også sætte en krise i gang. Man skal forholde sig til sin egen sårbarhed, og det kan være lige så svært for ældre som for unge. Den menneskelige krise, det er at blive bevidst om egen sårbarhed og dødelighed, har ingen alder. Men er man ung og stærk og kan fortsætte livet med ICD med få justeringer, så er oplevelsen anderledes, end hvis sygdommen sætter mange begrænsninger,” fortæller Sidsel Grove.

Herhjemme har sportsstjerner som håndboldspilleren Anja Andersen og fodboldspiller og -træner Ståle Solbakken fået indopereret en ICD-enhed. Christian Eriksens tidligere holdkammerat, den hollandske landsholdsspiller Daley Blind, er aktiv fodboldspiller efter, at han fået en ICD.

”Det er muligt at komme tilbage til en sportskarriere, men det afhænger meget af patientens individuelle situation, så det kan der ikke siges noget generelt om,” siger forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.

Liv&Sjæl side 17