Prøv avisen

Hjertets Parti, Jobpartiet og Gydas Liste: Mange lokallister er enmandsprojekter

Professor Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet mener, at lokallister principielt udfylder en vigtig rolle i demokratiet. Arkivfoto. - Foto: Kennet Havgaard Denmark

Kun en enkelt person står bag knap hver anden lokalliste. Ved kommunal- og regionsrådsvalget i dag stiller 79 kandidater op som ene mand eller kvinde for deres eget parti. Chancerne for at blive valgt er minimale

Mangfoldighedslisten hedder et af de partier, der i Kalundborg stiller op til kommunal og -regionsrådsvalget i dag. Det kniber dog med mangfoldigheden, for der figurerer kun en enkelt kandidat, nemlig Mustapha Badr, der tidligere har kandideret for SF.

Han er langt fra ene om ensomheden på en lokalliste. I alt forsøger 191 sig til valget, men næsten halvdelen af listerne udmærker sig ved, at de kun har opstillet en enkelt kandidat.

En gennemgang, som Kristeligt Dagblad har foretaget, viser således, at 79 af de lokale lister er enmandsprojekter det svarer til godt 41 procent.

LÆS OGSÅ: McDonald's og standup kan lokke flere til kommunalvalg

En del udmærker sig ved at have navne, som ikke tindrende klart signalerer den politiske ideologi som for eksempel listerne Højhuset, Spandmand, Samfundspartiet eller Havkatten.

Et lidt bedre hint om mærkesagerne får man hos partier som Hampepartiet, Job- og Hjemløsepartiet eller Handikapdemokraterne.

En tredje gruppe af de lokalpolitiske lykkeriddere har brugt deres eget navn til listen. Man kan i dag stemme på blandt andre Laus Liste, Gydas Liste eller Steffen Rasmussen.

LÆS OGSÅ: Det lidt mindre interessante valg

At der er så mange enkeltmandslister skyldes ikke mindst, at det fortsat er ganske let at blive opstillet til kommunal- og regionsrådsvalg. Man skal blot samle 25 underskrifter modsat reglerne for opstilling til folketingsvalg, hvor et parti skal have over 20.000 underskrifter for at blive godkendt.

Professor Robert Klemmensen fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet mener, at lokallister principielt udfylder en vigtig rolle i demokratiet. Derfor er det også et dilemma, at man gerne vil gøre det let at opstille i kommuner og regioner, men samtidig åbner døren for tosser, som bare vil gøre sig bemærket.

Der er politiske problemer og dagsordener, som ikke kan repræsenteres nationalt. For eksempel kan jeg godt forstå, at man i København opstiller Christiania-listen, når man har en intens lokal interesse i Christiania, som ingen andre partier tager op.

LÆS OGSÅ: Borgmesterkandidat skaber debat med udsagn om folkedrab

Men jeg har det sværere med lister som Hjertets Parti, Gydas Liste, Ny Madordning eller Cykelsti-listen. Der bliver det meget hurtigt meget snævert, og der bliver man nødt til at stille spørgsmålet: Hvad er de listers berettigelse, siger Robert Klemmensen.

Han nævner, at kunstneren Master Fatman for nogle år siden stillede op med et program om, at mennesker skulle have mere tid til hinanden. Derfor krævede han, at jordens rotation skulle være langsommere.

På den ene side skal folk have lov til at stille op, hvis de ønsker at stille op. På den anden side er den slags partier næppe med til at højne respekten for kommunalpolitik, siger Robert Klemmensen.

Bag de 79 enkeltmandslister gemmer sig en del kandidater, som er uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsløse, førtidspensionister, pensionister og studerende præger billedet.

I hovedstadsregionen stiller Spandmand op til regionsrådet, og bag det mystiske navn gemmer sig 67-årige Erik Sandmand.

Jeg synes, der skal være bedre forhold for psykisk syge, de skal have flere lommepenge, og så skal der være flere sengepladser på institutioner for psykisk syge, siger han.

LÆS OGSÅ: Valgforskere: Sådan finder du ud af hvem du skal stemme på

Navnet Spandmand bruger han, fordi han er blevet kendt i undergrundskredse for nogle videoer, han har lagt ud på YouTube på internettet. På videoerne ryger han hash fra en spand, og derfor fik han tilnavnet Spandmand.

Om han regner med at blive valgt?

Nej. Det tror jeg ikke, siger Erik Sandmand.