Prøv avisen

Hjort lægger afstand til bogstavtro kristne

Venstre fortsatte søndag deres landsmøde i Herning Kongrescenter. Her ses finansminister Claus Hjorth Frederiksen på talerstolen Foto: Henning Bagger

På Venstres landsmøde i weekenden tog Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) klart afstand fra "lovreligioner" og "meget ekstreme kristne"

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har taget en pause fra forhandlingerne om en ny asylaftale, og søndag formiddag talte han på Venstres landsmøde i Herning. Han tog fat på spørgsmålet om, hvad det vil sige at være liberal og tog personligt afstand fra både lovreligioner og ”meget ekstreme kristne.”

”En afgørende faktor for mig er troen på det liberale demokrati. Det er faktisk det eneste tankesæt, der kan rumme andre ideologier og religioner. Vi har stærke rødder, ” sagde Claus Hjort Frederiksen og spurgte, hvor grænsen for den personlige frihed så skal gå.

”For mig går den præcis der, hvor man indskrænker andre menneskers personlige frihed, eller hindrer andre i at gøre det samme, som man selv vil."

"For mig er statens fornemste rolle at sikre menneskets personlige frihed. Jeg vil til enhver tid kæmpe for retten til religionsfrihed, men jeg vil ikke acceptere, hvis andre trækker tosserier ned over hovedet på mig. Religion er og må blive en privatsag,” sagde finansministeren og høstede et kæmpe bifald fra de delegerede.

”Jeg vil også insistere på retten til religionskritik. Personligt er lovreligioner ikke min kop te, ligesom jeg heller aldrig har forstået meget ekstreme kristne, der hæfter sig så meget ved det enkelte bogstav eller komma, at de misser budskabet. Det er bare min personlige opfattelse, og den er sådan set er ligegyldig, så længe jeg ikke insisterer at trække den ned over hovedet på andre. Men det er netop pointen."

"Jeg evner ikke at sige det mere præcist, end Grundtvig gjorde: 'Munden fri, hånden bundet.' Det bør være frihedens svar i et retssamfund,” sagde han.

Kristeligt Dagblad spurgte ministeren, om han mener, at bogstavtro kristne trækker deres tro ned over hovedet på andre, sådan som han mener, at yderligtgående muslimer gør.

”Min pointe var bare, at du misser pointen i kristendommen, hvis du er meget bogstavtro. Barmhjertighed, næstekærlighed og så videre er jo hovedbudskabet. Allervigtigst for mig er at sige, at det er en privatsag, og der adskiller kristendommen sig fra islam, som er en lovreligion,” siger han.

Claus Hjort Frederiksen vil ikke ændre på, at Danmark er et kristent samfund med kristne symboler, og det er en del af vores historie.

”Vi kan ikke ændre på, at vi er et kristent samfund, og det ønsker jeg sådan set heller ikke selv, men jeg vil bare ikke påtvinges noget fra lovreligioner. På en måde trænger det sig for meget på i det danske samfund, at vi skal tage stilling til, hvad man skal spise, hvad skal man have på i svømmehallen og den slags ting. For mig er det en ren privatsag.”

Siger du det samme som Anders Fogh Rasmussen i sin tid, at religion skal ud af det offentlige rum?

”Nej, det skal ikke ud af det offentlige rum, men jeg synes bare, at jeg hele tiden bliver påtvunget en stillingtagen til forskellige regler, som folk fortolker ind i deres religion, og det er jeg ikke med på.

Er der også eksempler på det fra dem, der fortolker Bibelen bogstaveligt?

”Jeg ved ikke, om der er nogen, der påtvinger mig noget der. Men det samme kan du sige, når du hører nogle meget dogmatiske jøder, hvor kvinder skal gå på den ene side af fortovet og mænd på den anden, det mener jeg ikke, man skal påtvinge samfundet.”

Men hvis jøder siger, at man skal gå på den ene side fortovet, og man selv indvilliger i at gøre det, er det så et problem?

”Nej, det er en privatsag, det vil jeg ikke blande mig i,” siger Claus Hjort Frederiksen.