Dette er en politisk analyse. 

Hjort slipper for en retssag. Men flere løse ender flagrer stadig

Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) slipper for en retssag, men tilbage står flere uløste dilemmaer om retsprincipper og statens sikkerhed

Hjort slipper for en retssag. Men flere løse ender flagrer stadig
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Folketinget vil ikke ophæve tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet. Derfor vil justitsminister Mattias Tesfaye (S) heller ikke anlægge en sag mod ham, som rigsadvokat Jan Rechendorff ellers havde indstillet.

Det stod klart, efter at den konservative partileder Søren Pape Poulsen torsdag formiddag højst overraskende fortalte, at den konservative folketingsgruppe ville stemme imod at ophæve den tidligere ministers immunitet. Da de øvrige borgerlige partier og Enhedslisten ville gøre det samme, havde regeringen ikke et flertal bag sig. På et samråd oplyste Mattias Tesfaye derfor, at han nu vil orientere rigsadvokaten om, at sagen ikke rejses.

De borgerlige partier og Enhedslisten havde krævet, at alle 179 folketingsmedlemmer skulle orienteres om indholdet af anklagen, men det ville regeringen ikke. Mattias Tesfaye understregede, at han og regeringen udelukkende har ønsket at følge indstillingerne fra Rigsadvokaten. Blandt andet om, at Claus Hjort Frederiksen skulle anklages for at have brudt straffelovens paragraf 109. Den handler om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger. En forbrydelse, der kan give helt op til 12 års fængsel.

Hjort Frederiksen har selv tidligere fortalt offentligt, at sigtelsen mod ham kun vedrører offentlige udtalelser i den såkaldte FE-sag. Eksempelvis har han i TV 2-programmet Lippert bekræftet eksistensen af et kabelsamarbejde mellem den amerikanske efterretningstjeneste NSA og Danmark. Venstres medlemmer af Folketingets retsudvalg forsøgte under samrådet med Mattias Tesfaye ihærdigt at få svar på, om der har været andre forhold i sigtelsen end de udtalelser. Det ville ministeren ikke svare på, og det er tvivlsomt, om det nogensinde kommer frem.

Udgangen på sagen ligner umiddelbart en løsning, som både regeringen og oppositionen er godt tilfredse med. Regeringen slipper for at anlægge en sag, der ellers nemt kunne trække i langdrag, som måske ville blive mørkelagt, og som i en valgkamp risikerede at give næring til Venstres fortsatte fortælling om, at Socialdemokratiet forfølger en politisk modstander i retssalen.

For Venstre er det en sejr, at man har tvunget regeringen til at opgive sagsanlægget med støtte fra et af regeringens egne støttepartier.

Endelig betyder De Konservatives kovending i sagen, at den borgerlige lejr er undsluppet en dyb splittelse op til næste valg. Efter at Søren Pape Poulsen blev orienteret om sagen af justitsministeren og rigsadvokaten i mandags, lød det ellers i høj grad som om, at De Konservative havde tænkt sig at stemme sammen med regeringen. Men det massive pres fra de øvrige borgerlige partier fik ham åbenbart til at ændre mening.

Claus Hjort Frederiksen (V) selv skriver på Facebook, at han er "mellemfornøjet", fordi han egentlig gerne ville have kæmpet sin uskyld igennem i retten, men på den anden side har han det fint med, at han nu slipper for at bruge formentlig flere år af sit pensionistliv på at møde op i retssale.

Når det er sagt, flagrer flere løse ender i sagen.

Først og fremmest: Hvordan vil man i fremtiden sikre, at Folketinget kan ophæve immuniteten for et folketingsmedlem, hvis sag kræver dyb fortrolighed?

I Hjort-sagen har oppositionen afvist at "stemme i blinde" om at ophæve hans immunitet. Den er sikret i grundloven. På den anden side har regeringen ikke villet orientere samtlige 179 folketingsmedlemmer af frygt for læk, angiveligt til skade for Danmarks interesser.

Hidtil har en regering kunnet givet Folketingets Udvalg Vedrørende Efterretningstjenesterne, det såkaldte kontroludvalg med blot fem medlemmer fra de fem største partier, en fortrolig orientering om spionsager og lignende. Den model er kommet under pres med Hjort-sagen, og det er et principielt problem, som enhver regering uanset partifarve får svært ved at leve med.

Af andre dilemmaer kan nævnes, at Claus Hjort Frederiksen ikke er blevet renset. Teoretisk kan en justitsminister efter næste valg anlægge sagen alligevel, når Hjort er ude Folketinget og dermed ikke længere har politisk immunitet. Det synes nu usandsynligt. En socialdemokratisk justitsminister vil næppe føle trang til at genoplive sagen til den tid - ej heller en borgerlig.

Politisk har de borgerlige parti umiddelbart sikret sig ro, men sagen har også afsløret, hvor skrøbeligt forholdet mellem Venstre og De Konservative er. Rivaliseringen om, hvem der skal lede en eventuel regering, lurer fortsat lige under overfladen.