”Pressen har slugt historien om de lavtlønnede sygeplejersker råt og ukritisk.”
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen tager i dagens udgave af Kristeligt Dagblad livtag med det, han opfatter som et par udbredte og meget sejlivede myter, der for tiden florerer i den offentlige debat: At sygeplejersker er lavtlønnede, og at det i så fald skyldes deres køn.
Ja, det tangerer ifølge forskeren ligefrem historieforfalskning at hævde, at sygeplejerskernes lønefterslæb skyldes, at de som kvinder blev fejlindplaceret ved tjenestemandsreformen i 1969.
”Indplaceringen havde intet med køn at gøre, men skyldtes, at sygeplejerskeuddannelsen dengang var en tre-årig lærlingeuddannelse.”
Flemming Ibsen har også svært ved at se det urimelige i, at en sygeplejerske i gennemsnit tjener omkring en halv million kroner om året, når tillæg og pension er talt med:
”Det er ikke en lav løn,” konstaterer arbejdsmarkedsforskeren.
Hjulmand: Stadionlys i regnbuefarver er ikke politik
I mandagens Morgensamling kunne man læse, at det europæiske fodboldforbund Uefa havde indledt en undersøgelse af den tyske målmand og landsholdsanfører Manuel Neuers regnbuefarvede anførerbind. Undersøgelsen blev dog hurtigt skrinlagt, da kritikken begyndte at brede sig. I kølvandet på den sag har tyskerne ønsket at lade stadionet Allianz Arena lyse op i regnbuens farver til aftenens kamp mod Ungarn, men det har Uefa afvist – og i denne sag har fodboldforbundet indtil videre stået fast. Uefas afvisning rejser imidlertid et centralt spørgsmål: Er regnbueflaget et politisk eller neutralt symbol? Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, mener ikke, at der er tale om et politisk statement fra tyskerne:
”Det er meget, meget vigtigt at sige, at hvad der har med de 17 verdensmål og menneskerettigheder at gøre, det er ikke politik,” siger han til DR.
Ikke alle på Christiansborg er dog enige med landstræneren, kan man læse i Berlingske, der har talt med fire folketingsmedlemmer om sagen.
Vatikanet: Lov mod homofobi krænker tankefriheden
Homoseksuelles rettigheder er for tiden også genstand for politiske slagsmål i et andet europæiske land. Et italiensk lovforslag, der vil kriminalisere homofobi, møder nemlig modstand fra Vatikanet. Den uafhængige stat vil have lovforslaget bremset, da det ifølge den vil begrænse den katolske kirkes tankefrihed. Det skriver The Guardian. Vatikanet har ifølge den italienske avis Corriere della Sera gjort den italienske ambassade opmærksom på, at lovforslaget krænker en traktat, som den katolske kirke indgik med Italien i 1920'erne.
USA tager kontrol over iranske mediers hjemmesider
Mens kommunikationen mellem Italien og Vatikanet foregår, som diplomatiets regler foreskriver, ser det ganske anderledes ud mellem USA og Iran. Flere internationale medier, herunder amerikanske The Washington Post, skriver, at USA har taget kontrol over mere end 30 hjemmesider med forbindelse til Iran. Det gælder blandt andet hjemmesiderne for de to statskontrollerede iranske medier, Press TV og al-Alam. Det amerikanske justitsministerium forklarer handlingen med ”overtrædelser” af amerikanske sanktioner. Adskillige af de beslaglagte hjemmesider skulle dog være online igen. Det er ikke første gang, at USA tager kontrol over iranske domæner på nettet. Det skete også i oktober sidste år, hvor i alt 92 hjemmesider, der blev brugt af den iranske revolutionsgarde, blev beslaglagt, skriver Ritzau.
Taleban erobrer vigtigt område på dagen, hvor danske soldater forlader Afghanistan
Noget USA til gengæld ikke har kontrol over, er situationen i Afghanistan. Sidste måned indledte USA og andre internationale styrker deres tilbagetrækning fra Afghanistan, og siden har Taleban indtaget en række distrikter. Flere medier, blandt andet Al Jazeera, kunne tirsdag fortælle, at den militante bevægelse nu også har taget kontrol over Afghanistans vigtigste grænseovergang til Tadsjikistan. Det skete samme dag, som de sidste danske soldater forlod Afghanistan efter to årtiers tilstedeværelse.
Aarhus får højhus, der ”overskygger domkirken”
Mens Taleban udvider sit territorium på landjorden, udvider Aarhus i højden. Nu er det nemlig afgjort, at Aarhus får et 139 meter højt højhus på havnen, skriver Lokalavisen Aarhus. Og hvorfor er det en interessant historie for Kristeligt Dagblad? Det er det, fordi blandt andre byens biskop, Henrik Wigh-Poulsen, har kritiseret det omstridte højhusprojekt, der ifølge ham vil dominere bybilledet og overskygge domkirken.
”Aarhus Domkirke har i generationer stået som et orienteringspunkt i den klassiske bykerne i en smuk sammenhæng og harmoni. Det vil blive brudt med dette ekstraordinært høje byggeri,” sagde han tidligere på måneden til Kristeligt Dagblad.
Udskældt gummitræsko er blevet moderne
Det kan godt være, at højhuse er udskældt, men næppe så udskældt som skoen ”Crocs”, der i mange år har rimet på camping, lavkultur og dårlig smag. Men noget er ved at ændre sig, og nu er den farverige gummitræsko måske på vej tilbage. Det skriver TV 2.
Det eksklusive modehus Balenciaga har lanceret en Crocs-stilet, verdensstjerner som musiker Justin Bieber og skuespiller David Hasselhoff går med dem, og nye tal viser, at der er sket en stor stigning i antallet af Google-søgninger på skoen i Danmark.
Kim Grenaa, der er kreativ direktør i Dansk Magazine og har arbejdet med mode i over 20 år, siger til TV 2, at gummiskoen passer ind i den tendens, der kendetegner moden i øjeblikket: En æstetik præget af 90’erne, hvor man dyrker det grimme og sjove.
Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op her.