Prøv avisen

Høj valgdeltagelse med social slagside

Med en stemmeprocent på 70,8 procent er Danmark en international duksedreng i forhold til lokaldemokrati. Foto: Joachim Ladefoged/ritzau

Med en stemmeprocent på 70,8 procent var gårsdagens kommunal- og regionsrådsvalg en succeshistorie, siger professor. Men det politiske landskab kunne have set markant anderledes ud, hvis de resterende 30 procent også var gået i stemmeboksen

Valgdeltagelsen ved kommunal- og regionsrådsvalget i går var høj. Men den kunne have været endnu højere, hvis partierne havde fået indvandrerne, de unge og de socialt udsatte med.

Med en stemmeprocent på 70,8 procent er Danmark dog en international duksedreng i forhold til lokaldemokrati.

Det siger professor mso Yosef Bhatti, der forsker i lokaldemokrati ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

”Det er rigtig flot, og det viser, at vi generelt har en høj og stabil valgdeltagelse i Danmark. I 2009 var man bekymret over stemmeprocenten på 65,8. I 2013 var den rigtig høj, og nu er der så et lille fald derfra. Men kigger man på det historiske gennemsnit på omkring 70 procent, ligger vi i år lidt over. Det er en succeshistorie, og de fleste lande ville misunde os en så høj valgdeltagelse,” siger Yosef Bhatti, som forklarer den relativt høje valgdeltagelse således:

”Det kan blandt andet forklares med traditioner og kultur, men også, at det i vores valgsystem er let at føle sig repræsenteret. Der er ikke så mange spildte stemmer i Danmark, som i mange andre valgsystemer,” siger han.

Men der er også markante uligheder i valgdeltagelsen, bemærker Yosef Bhatti. Der er i en række kommuner med høj andel udenlandske statsborgere og flere socialt udsatte en markant lavere valgdeltagelse end gennemsnittet. Det illustreres tydeligst i Ishøj Kommune. Her er 20,7 procent af de stemmeberettigede udenlandske statsborgere, og samtidig har Ishøj Kommune valgets laveste stemmeprocent. Kun 59,6 procent af det samlede antal vælgere stemte. Også i Rødovre, Glostrup, Brøndby og Københavns Kommune er der et højt antal udenlandske statsborgere og en lav valgdeltagelse.

”Det skyldes primært vælgersammensætningen, herunder at udenlandske statsborgere og ressourcesvage grupper ikke stemmer ret meget,” siger Yosef Bhatti og tilføjer om perspektiverne:

”Det har betydning for gruppen, der ikke stemmer, fordi man ikke får indflydelse på demokratiet - og risikerer ikke at kunne genkende sig selv i de folk, der er valgt ind. Det har også en symbolsk betydning, fordi man risikerer, at en stor gruppe af de stemmeberettigede ikke føler eller får ejerskab for de beslutninger, der bliver taget,” siger Yosef Bhatti.

En af de grupper, hvor stemmeprocenten er lavest, er blandt de socialt udsatte. Netop dem forsøgte blandt andre Lisbeth Zornig at få i stemmeboksen ved det seneste kommunalvalg i 2013 med projektet ”Stemmer på Kanten”.

Hun er sikker på, at det politiske landskab efter kommunal- og regionsrådsvalget ville have set markant anderledes ud, hvis flere ressourcesvage - både etniske danskere og indvandrere - havde benyttet sig af stemmeretten.

”Det ville give udslag både til højre og venstre. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten ville få markant flere stemmer, fordi begge partier repræsenterer den lille mand med store problemer,” siger Lisbeth Zornig, som flere gange har deltaget i politiske debatmøder med udsatte borgere.

”Der er hos dem en vrede rettet imod alle dem, der får noget, fordi de udsatte føler, at de ikke selv får noget. Derudover taler Dansk Folkeparti til de ældre, der er bange for indvandrere og bange for, at det lidt, der er, bliver taget fra dem. Og kan man som udsat borger ikke have højrefløjen, så stemmer man på SF eller Enhedslisten. Jeg tror slet ikke, at man på Lolland har fundet ud af, at Alternativet eksisterer. Det er lidt et københavnerfænomen,” siger Lisbeth Zornig med et grin.

Valgresultaterne fra Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune viser da også, at Alternativet kun har fået cirka en procent af stemme begge steder.

Udsatte borgere og udenlandske statsborgere er dog ikke de eneste, der ikke stemmer i samme grad som resten af befolkningen. Det siger professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet. Han nævner, at der blandt de yngre danskere også er en overrepræsentation af sofavælgere. Tidligere undersøgelser blandt yngre mandlige vælgere ved folketingsvalg har vist, at mange hældede til Liberal Alliance.

”Det kunne Liberal Alliance måske have fået noget ud af, hvis det også forholdt sig til sådan til kommunalvalget. Socialdemokratiet og Venstres valg kunne tilsvarende være påvirket negativt, hvis flere yngre kvinder stemte,” siger Rune Stubager og understreger, at der er tale om gætværk.

Undersøgelser blandt indvandrere har vist, at de stemmer mere venstreorienteret, siger valgforskeren.

”Men det afhænger også af, hvem der stiller op. For indvandrergrupper stemmer typisk efter etnisk tilhørsforhold: Tyrkere stemmer på tyrkere, pakistanere stemmer på pakistanere og så videre,” siger Rune Stubager, som har samme vurdering af ressourcesvages stemmegivning som Lisbeth Zornig.

”Man kunne tro, at nogle ville stemme venstreorienteret, mens andre var tiltrukket af Dansk Folkeparti på grund af begge fløjes velfærdsprogrammer.”