Prøv avisen

Højere bøder skal sikre bedre etik blandt advokater

Advokater, som trækker sager i langdrag, tager alt for høje salærer eller på anden måde overtræder reglerne for, hvad der er god skik og etik for advokater, skal kunne straffes hårdere. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Borgernes tillid til landets advokater skal styrkes, og derfor skal advokater, der krænker god advokatskik, straffes hårdere, lyder det i nyt udspil fra regeringen. Men det bidrager til en allerede problematisk kultur, hvor advokater for ofte straffes for ”småfejl”, mener advokater

Advokater, som trækker sager i langdrag, tager alt for høje salærer eller på anden måde overtræder reglerne for, hvad der er god skik og etik for advokater, skal kunne straffes hårdere.

Det mener regeringen, som er på vej med et nyt udspil, som skal give Advokatnævnet – den uvildige instans under advokaternes organisation Advokatsamfundet, der behandler borgernes klager over advokater – mulighed for at sanktionere de advokater hårdere, som ikke lever op til deres ansvar.

Hvis det står til regeringen, skal nævnet blandt andet kunne fordoble bødetaksten for særligt grove overtrædelser fra det nuværende maksimum på 300.000 kroner til 600.000 kroner.

Derudover skal nævnet midlertidigt kunne frakende en advokat sin beskikkelse, mens en alvorlig sag mod advokaten behandles. Initiativer, der ifølge Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen er blevet til på baggrund af ønsker fra Advokatsamfundets højeste instans, Advo- katrådet.

”Advokater har en helt central placering i vores samfund, og det er enormt vigtigt, at borgerne har tillid til dem. Det gælder både i forhold til at kunne tale sammen i fuld fortrolighed, og også om økonomisk tillid. Vi skal sikre, at advokater ikke tager absurde økonomiske beløb for deres arbejde,” siger Preben Bang Henriksen.

Hos Advokatrådet har man ikke ønsket at kommentere udspillet fra regeringen, men ifølge Preben Bang Henriksen ”skal det ikke være nogen hemmelighed”, at udspillet blandt andet kommer som følge af de meget omtalte sager mod den kontroversielle advokat Christian Harlang, der flere gange har været på kant med Advokatnævnet, blandt andet for angiveligt at have misbrugt penge i en familiefond, han i årevis har styret.

Men der er en fare for, at initiativerne i udspillet kommer til at ramme de forkerte, mener Mathias Krarup, der er formand for Djøf Advokat.

”Man skal selvfølgelig kunne komme efter de brodne kar, men de fleste advokater er ordentlige mennesker, og der er generelt en meget høj standard for advokaternes arbejde. Man skal derfor blandt andet være opmærksom på, at bundniveauet for bøderne ikke også hæves på grund af eventuelle stramninger,” siger han.

Den samme bekymring har advokat Allan Ohms, der er partner i advokatfirmaet Forum Advokater. Han har ført en række sager for advokater, som har indbragt Advokatnævnets afgørelser i klagesager for en domstol.

Allan Ohms mener allerede, at Advokatnævnet er for hurtigt på aftrækkeren i forhold til at uddele bøder for det, han kalder hovsafejl. Derfor bidrager regeringens udspil, der som beskrevet har rod i Advokatrådets egne forslag, til en allerede problematisk kultur i Advokatnævnets praksis, mener Allan Ohms.

”Jeg synes, at både regeringen med deres forslag og Advokatnævnet glemmer at holde fokus på det, der må være vigtigst: at vi får bedre advokater. Jeg oplever, at Advokatnævnet gør alt, hvad de kan for at udpege advokater som skurke, og jeg synes, de skulle overveje, hvem de er ude på at hugge hovedet af. Små fejl afstedkommer alt for ofte meget høje bøder, som – hvis de er på over 20.000 kroner – også betyder, at den pågældende advokat får sit navn offentliggjort på Advokatnævnets hjemmeside. Det skader selvfølgelig advokatens forretning, og det gør i mine øjne ikke vedkommende til en bedre advokat,” siger han.

”Det er ikke, fordi jeg er imod, at vi bliver holdt øje med eller kritiseret. Jeg siger bare, at systemet er gammeldags. Efter min mening bør Advokatrådet arbejde meget mere proaktivt for at fange signaler om advokater, der kan være på vej i en forkert retning. Og hvis der så sker en fejl, bør man gøre brug af mere moderne konfliktløsningsmetoder. Lad os stille og roligt sætte parterne ned over for hinanden i en mediation, hvor personen, der har klaget, og advokaten, der er klaget over, sammen med en konfliktmægler får mulighed for at tale sammen på en konstruktiv måde, så vi får sagen løst. Det ville være bedre for alle parter. Så kan Advokatnævnet også meget bedre koncentrere sig om gengangere og de mere alvorlige tilfælde,” siger Allan Ohms.

Det er en kritik, som han ikke står alene med. Tidligere på måneden stod en række advokater frem i en artikel i onlinemediet AdvokatWatch, fordi de er utilfredse med Advokatnævnets praksis, som blandt andet kaldes ”emsig”, ”streng” og ”uden kontinuitet”. I mange tilfælde er bøderne for høje, mener de, og de er utilfredse med at blive sat i ”gabestok” på Advokatnævnets hjemmeside, når en klage over dem har fået medhold af nævnet.

Advokatnævnet har ikke ønsket at kommentere kritikken – hverken til AdvokatWatch eller til Kristeligt Dagblad.

Men juraprofessor ved Aalborg Universitet Sten Bønsing ser ikke noget problem i, at Advokatnævnet har mulighed for at straffe advokaterne på den måde, det sker i dag – heller ikke for mindre forseelser. Han vil dog ikke kommentere regeringens konkrete udspil.

”Mit generelle indtryk er, at Advokatnævnet handler meget rimeligt. Vi har et disciplinært system, som ikke er meget anderledes end i resten af Europa, og som varetager den meget vigtige opgave at sikre borgernes tillid til advokaterne. Det er en klassisk måde at holde folk på sporet på. Man kan altid diskutere bødernes størrelse, men vi skal huske, at de fleste advokater jo tjener rimelig godt, så derfor rammer en bøde på 50.000 kroner nok ikke de fleste så hårdt. Netop derfor synes jeg faktisk også, det er rimeligt, at listen over de advokater, som ved nævnets afgørelse har overtrådt god advokatskik, ligger på hjemmesiden. Det er lidt som en smiley-ordning hos slagteren,” siger Sten Bønsing.

Heller ikke Preben Bang Henriksen (V) mener, det er forkert at straffe de mindre fejl med bøder.

”Jeg har selv været advokat i 35 år, og der er aldrig blevet klaget over mig, så det kan altså godt lade sig gøre at passe sit arbejde ordentligt. Og hvis man er meget utilfreds med nævnets afgørelse, så er det jo ikke værre, end at man kan gå til domstolen,” siger han.